KSV Banner : Dame1
  Home
 
Hovedmenu
Home
New player?
DSM 2017
Teams and practice
Member's fee
Vedtægter
Committees
Links for matches
Find us on Facebook
Contact
Login
Brugernavn:

Adgangskode:

Gem password

Glemt dit password?
Hvem er online?
Der er 90 gæster online.
D1 i 2. revanche-opgør på én weekend PDF Udskriv E-mail
24. Februar 2008
Tilføjet af Martens
Mindre end et døgn efter den meget intense kamp i Ikast stod KSV-pigerne overfor det andet mandskab, der besejrede dem i efteråret. Der blev lagt kraftigt op til, at vi skulle fortsætte med at kæmpe sammen som et hold i en svær kamp. Vi vidste, at Næstved kan spille fremragende forsvar, så vi var forberedte på lange dueller, hvor vi skulle have tålmodighed i en kamp, hvor begge holds store styrke er forsvaret.

For første gang i sæsonen startede vi med holdets anfører (Janne) på bænken, da hun havde en hård kamp fra Ikast i benene og hovedet. Janne plejer at tage et stort ansvar i modtagningen og forsvaret, men det skulle vise sig overhovedet ikke at være et problem fra start af kampen. I første sæt havde vi et modtagnings-snit meget tæt på 3, og selvom Næstved - som ventet - fik mange bolde i spil, spillede vi hele vejen igennem med et stort overskud og den aftalte tålmodighed. Næstved formåede i første sæt kun at slå én eneste bold rent i gulvet, og spændingen udeblev totalt, da KSV'erne spadserede igennem til 25-10.

Vi var forberedt på, at Næstved lige pludselig kunne få mere tur i spillet. De startede også klart bedst i 2. sæt, hvor de kom foran 3-0 - blandt andet med 2 angreb rent i jorden...altså dobbelt så mange som hele første sæt. Vi kom hurtigt med i sættet, men Næstved var meget bedre med, hvilket hovedsageligt skyldtes en noget mere usikker modtagnings-fase hos KSV'erne. Vi overhalede Næstved ved 10-9, og da Mette efterfølgende servede fra 12-10 til 17-10, var der skabt det nødvendige afgørende hul. Næstved formåede aldrig for alvor at komme med i sættet igen, der blev vundet med 25-17. Dog var der undervejs tendens til en anelse sløset modtagning, når vi kom for langt foran.

Vi førte også 2-0 rimelig nemt i vores første kamp mod Næstved, hvor vi tillod os at lave lidt om på holdet, da det virkede overkommeligt...så gik det galt. Denne gang holdt vi fast i både koncept og opstilling. Vi kom rimelig hurtigt foran med 9-4. Herefter blev der igen slækket lidt i modtagningen, mens resten af spillet kørte fint. Næstved kom næsten helt op ved 12-13, men igen skabte vi et komfortabelt hul med en servestime fra Mette til 19-13. Næstved tog time-out, men vi skulle jo sådan set bare sørge for at fokusere meget på modtagningen, da resten nærmest automatisk fulgte med denne dag, hvor vi overmatchede Næstved på andre punkter. Desværre magtede vi ikke dette godt nok, så ca. 1 minut efter stod det 17-19, og så var det vores tur til at tage en time-out.

KSV'erne vandt bolden tilbage med nogen usikkerhed at spore, men herefter var der kun et hold på banen. Ea lukkede kampen af med at serve hele vejen til 25-17 og en befriende nem sejr ovenpå gårsdagens strabasser var i hus. En tur på landet og resten af søndagen fri. Flot af pigerne at holde Næstved helt fra fadet, dagen efter en benhård gyser, og Casa del Martens må derfor, som lovet, danne rammerne for holdets sæson-afslutning.

Med de to sejre har vi nu selv alle chancer for at afgøre sikre oprykning til elitedivisionen, da der nu er skabt et hul til nærmeste forfølgere, men arbejdet skal gøres færdigt, og vi har stadigvæk 3 kampe tilbage, der helst skal give yderligere 6 point til kontoen, men hvis spillet fortsætter som i denne weekend, ser det nu rigtig lovende ud for holdet.

Sidst opdateret 24. Februar 2008
Top!
Top!