KSV Banner : Dame1
  Home
 
Hovedmenu
Home
New player?
DSM 2017
Teams and practice
Member's fee
Vedtægter
Committees
Links for matches
Find us on Facebook
Contact
Login
Brugernavn:

Adgangskode:

Gem password

Glemt dit password?
Hvem er online?
Der er 11 gæster online.
D3: Ingen træner, intet håndklæde – men indeholdende endnu en sæson i serie 1 PDF Udskriv E-mail
02. Marts 2008
Tilføjet af Anne

Man kan spørge sig selv hvad en demonstration, en junkie med smitsom leverbetændelse, et Tena-lady-bind, en 30 års fødselsdag og en skulderskadet d3’er har af sammenhæng…? Jo, alle dette indgår som elementer i denne roman om en underholdende lørdag eftermiddag på landet.

D3 havde denne første forårsdag i 2008 fået den udsøgte fornøjelse at skulle på udflugt til Farum. Ugen op til kampen havde budt på en del panderynker, da vores kære trænere var forhindret i at deltage, vi var kun i stand til at mønstre 5½ spiller til kamp, og så var der liiiige en dommertjans et par timer inden kamp, som også skulle besættes. Med lodder og trisser fik vi dog strikket en brugbar løsning sammen: Sara lod sin kærestes 30 års fødselsdag, svigermekanikken og maden være, hvad det var og indvilligede i at tage med til Farum mod at blive hentet og bragt til døren, Sisse indlod sig på at agere coach og dommer forinden, da hun af lægen var blevet forbudt at bruge sin skulder til nogen form for kamplignende udskejelser, og Cathrine fra M1 blev overtalt til at tage med og assistere på diagonalen. På denne måde blev der skrabet 7 spillere sammen til en tur til det nordsjællandske, hvor der skulle kæmpes om 3 vigtige point, der for D3 kunne sikre endnu en sæson i serie 1.

Som fattig studerende er det jo vidunderligt med nogle gavmilde forældre, og vi satte derfor stor pris på, at Betina havde skaffet en dyt til transporten. Undertegnede blev samlet op på vejen, og turen gik derfra videre mod Vesterbro for at afbryde familieidyllen og bortføre Sara i nogle timer fra lagkage og boller. Det viste sig dog at være en noget vanskelig opgave at komme fra Nørre Allé til Vesterbro, da politiet havde valgt at afspærre adskillige veje som følge af demonstration for Ungerens 1 års dødsdag. En del censurerede gloser blev derfor uddelt til de autonome, som hindrede os i at komme fremad i bussen. Bedre blev situationen ikke, da en radmager, halvskæv junkie med smitsom leverbetændelse valgte at placere sig selv og sin hund foran bilen og nægtede at flytte sig. Dagens referent mente, at det kunne et båt i hornet vel hurtigt ændre på, men som et ordsprog så pænt siger, så skal man ikke lege med ilden. Resultatet blev derfor, at bilens døre hurtigt blev låst, og vi krøb væsentlig ned i sæderne, da junkien valgte at rette sit tågede fokus mod os i stedet for bussen ved siden af. Heldigvis slap vi med en spytklat på døren og en svada eller to, og så gik turen ellers videre mod Vesterbro. 45 min senere lykkedes det at ankomme til Farum, og vi vil gerne sende et stor tak til Farum og KV61’s herrer for at gå i fem sæt og sikre os, at vi kunne nå at klæde om og være klar til opvarmning. Om herrekampens resultat så er brugbart for H2 forbliver uvist.

Nå, til selve kampen… Vi skulle møde en samling bundrutinerede damer med en gennemsnitsalder, der uden at fornærme nogen, kan betegne som ”midaldrende”. I trænerens oplæg til kampen havde vi derfor også fået læst og påskrevet, at det handlede om at spille sikkert, da alle bolde med garanti ville komme retur. Her kommer det fantastiske dog i at være af sted UDEN træner… - det er lidt som at være alene hjemme. Man ved godt, hvad man bør gøre, men når der ikke er nogen, der kigger, så bestemmer man jo selv… Trænerne ville måske mene, at vi spillede en smule for chancebetonet til deres smag, men nu var de jo ikke på sidelinjen, og det gælder jo om at forfølge heldet, når det først er på éns side. Vi formåede, i modsætning til mange af efterårets kampe, at komme godt fra start. De gamle damer fra Farum var ikke rigtig kommet i gear efter eftermiddagskaffen, og ved første time out stod der derfor 8-3 til os. Dette skyldtes primært koncentreret spil og gode angreb.

Efter en sand vinder af et diagonalsmash, der kyssede baglinjen, jublede Farum-damerne, da de var overbeviste om, at den var ude. Det fik undertegnede til højt og bestemt at udbryde ”Nej!” (man ved vel hvor linjerne er!), uden at have registreret, at dommeren jo korrekt havde dømt bolde inde og givet os retten til endnu en serv. Mit udbrud førte til megen latter fra de kære holdkammeraters side, og den første kommunikation mellem dommeren og jeg var hermed etableret. Det skulle senere vise sig, at min åbenmundethed skulle resultere i dagens detalje. På et tidspunkt i kampens hede skulle der tørres sved op, og som den teamplayer man vel er, løb jeg ud efter et håndklæde på sidelinjen. Det fik dommeren til at udbryde ”Nej, hov, det er mit håndklæde!”, hvortil der uden betænkning blev svaret ”Jamen, det er vel det, det er der til!” Et håndklæde er vel et håndklæde, og gulvet skulle jo tørres. Endnu engang formåede jeg derfor at blive kilden til holdets latter, og man kan jo efterfølgende spørge sig selv, om der er et gran af sandhed i, at tale er sølv mens tavshed er guld?!

Tilbage til det spillemæssige aspekt af kampen, som bød på god gejst, fight, gode servestimer og flotte angreb alt sammen skabt af et solidt forsvarsfundament. Selv om Farum kom lidt mere med i kampen, så formåede vi at bevare koncentration og niveauet, og sættet blev fortjent vundet 25-18. I andet sæt fortsatte vi samme takter. Der blev lagt et højt servepres, og på et tidspunkt valgte en af Farum-spillerne at kaste sig for at undgå at blive ramt af Betinas killer-serv. Man kan jo spørge sig selv, om ikke det var første indikation på, at det famøse håndklæde var ved at blive kastet i ringen.

Der skal ikke herske nogen tvivl om D3’s niveau denne eftermiddag, men vi blev dog til tider også hjulpet på vej af Farums hæver, der havde umådeligt svært ved at lave et reelt fingerslag. Dette blev ofte korrekt dømt, og kampen bød derfor ikke på mange lange dueller. Når det dog skete, blev der på KSV’s side kæmpet for hver en bold. Vi var derfor nede at ligge nogle gange. Specielt når Betina havde haft knæene i gulvet, skulle der tørres sved op... Midt i kampen stod det jo klart, at dommerens håndklæde ikke var til fri afbenyttelse, og min frustration over alt det sved, blev da også kommenteret over for Betina. Hendes respons var klart, at hun er en person, der sveder umådeligt meget på knæene! Det undrede jo undertegnede, at man kan dette GENNEM knæbeskyttere. Her bød en Farumspiller ind med en potentiel løsning på problemet; hun foreslog at indlægge Tene-Lady-bind i knæbeskytterne. Det skal forblive usagt, om Farum-damen som følge af sin alder havde stor erfaring med ufrivillig vandladning, men det er dog klart en mulighed at undersøge om de omtalte bind også hjælper mod ufrivillig vandladning fra knæene.

Der herskede aldrig tvivl om kampens resultat. De sidste 2 sæt blev vundet 25-17, 25-21. Hermed var D3 klar til en tur på landet efter at have forsvaret sin 5. plads og vished om endnu en sæson i serie 1. Kampens spiller blev undertegnede, men der skal også lyde stor ros til eksempelvis Dorthe, som gjorde det godt på en ny og uvant plads på diagonalen, samt til Janie for stabile og varierede hævninger og ikke mindst til Sisse for god coaching fra sidelinjen. Det var derfor en flok glade D3’er som vendte snuden hjemad mod det trygge København og lovede hinanden næste gange at have et håndklæde i trøjetasken.
Top!
Top!