KSV Banner : Dame1
  Home
 
Hovedmenu
Home
New player?
DSM 2017
Teams and practice
Member's fee
Vedtægter
Committees
Links for matches
Find us on Facebook
Contact
Login
Brugernavn:

Adgangskode:

Gem password

Glemt dit password?
Hvem er online?
Der er 27 gæster online.
H1's søde revanche mod Nemesis PDF Udskriv E-mail
30. September 2008
Tilføjet af Martin Boe

Efter en lang sommerpause hvor flere af holdets spillere spilder tid på det ukristelige spil beachvolley, var det blevet tid til sæsonens første kamp iført korte shorts og lækre sko!

 Mange af vores trofaste fans spørger undrende hvorfor vi ikke også spiller med pandebånd da det jo maximerer lækkerheden. Til de lidende fans kan jeg kun opfordre til at have tålmodighed. Som altid står alderdom i stærk kontrast til fornyelse, og det er dog også kun et spørgsmål om tid før de skræmmende reaktionære kræfter på holdet må indse, at respekt er proportionalt med fysik og lækkert hår og at deres modstand mod pandebånd blot vejer så tungt som Mikkels ben og Teis’ overarme til sammen (ikke særlig tungt…)

Da vi sidste år var så heldige at rykke op i 1. division, har det været en flok spændte spillere der har ventet på sæsonstarten.
Vores første modstander, Lyngby, har vi dog haft den udsøgte glæde at tabe til 2 gange sidste år i 2. division, og turen til Engelsborghallen mindede os derfor mere om datidens slum i 2. div end fremtidens ære, hæder, mælk og honning i  1. div.

Ikke desto mindre var vi bunke spillere der virkede klar til at tage kampen op mod sidste års nemesis. Det var vi i hvert fald indtil vi var vidne til ”toppen” af dansk kvindevolley udfolde sig graciøst foran vores øjne. ”Er der nogen der vil vædde på at kampen IKKE går i 5? Nå ikke?? Det står 2-0 og jeg giver odds 1:50. Stadig ikke??” Nej, og det var meget klogt, for så sikkert som smadrede ruder i Korsgadehallen måtte H1’s spillere gennemleve en sand nydning af damevolley i 5 lange sæt før vores kamp kunne gå i gang.

Vi mødte til kamp uden Søren K, Bomber Bai, Pau og Smeden, men til gengæld med hele vores hær af fynske ynglingespillere. Onde tunger har påpeget at KSVs indlemmelse af disse fynboer skyldtes et kommunalt støtteprogram til udvikling af fremtidsmuligheder for fortabte landmandssønner i Svendborg kommune.
Men ikke desto mindre siger rygterne at deres tilstedeværelse i hvert fald har skabt glæde blandt Dame 1!

Kampen bliver blæst i gang og KSV starter som lyn og torden, anført af en meget velspillende Teis (der ellers havde jinxet alt hvad kunne jinxes ved at iføre sig shorts, tykke grå uldsokker og Crocs!).
Som vanligt mister vi lidt pusten i løbet af sættet, men det ændrer ikke på at vi rent faktisk spiller ret solidt volley og spiller derfor meget lige op med Lyngby.
Modtagningen ligger stabilt, godt hjulpet af libero Lasse, og David fordeler boldene meget fornuftigt ved nettet. Jørgen W slår godt fra sig og Mikkel og Asbjørn vinder boldene på midten når modtagningen kommer op.
Samtidigt får anføreren væltet sig rundt på gulvet (på trods af manglen på tilskuere i Kongens Lyngby) og får en gang imellem spillet lidt forsvar.
Vi ligger meget tæt i slutfasen, men da vi pludseligt beslutter os for at blokke godt (god opstilling med Teis, Mikkel og Jørgen W ved nettet) får vi et lille forspring. Ved 24-21 gør vi det vi gør bedst og taber et par side outs til stillingen 24-23. Endnu en god blok (tror jeg nok) gør dog heldigvis at vi tager det sidste point og sættet med 25-23.

2. sæt forløber i meget samme stil. Føringen veksler flere gange, men KSVs ungersvende virker en anelse skarpere end Lyngbys aldrende herrer. Vi får en god føring og holder den til slutningen af sættet. Tøffner kommer ind i løbet af sættet og bidrager både med gode angreb og god blok. Endnu engang viser vi dog stor gavmildhed overfor det manglende publikum og tilfører sættet spænding ved at smide vores afgørende side-outs væk…
Mads H og Laust bliver sat ind i slutfasen, og Mads vælger, på en 1er modtagning, at hæve den lange, svære løsning bagover til Laust, som på elegant og rutineret vis vælger at lobbe sættet hjem, 25-22.

I 3. sæt starter vi vist med at komme godt bagud, og spiller op ad bakke det meste af sættet. Lyngby viser dog træthedstegn, og da Tøffner, Mikkel og Teis igen beslutter sig for at blokke har de meget svært ved at vinde deres egne bolde. Modtagningen ligger igen godt og vi holder rigtig god side-out. Det ender med at der slet ikke bliver spænding om udfaldet, og da dommeren dømmer Lyngbys sidste slag ude, har KSV vundet deres første sejr i 1. division nogensinde. Dejligt!

Og især dejligt at få lov til at vise Lyngby at vi ikke lægger os ned mere.
Kampen viste også at vi kunne holde et højt niveau over en hel kamp, hvilket altid har været vores problem.  

Alt i alt en rigtig god søndag eftermiddag (hvis man ser bort fra kvindekampen Lyngby-Holte forinden!), der lover godt for vores videre færd imod hæder, sprut, kvinder og hurtige biler i 1. div.

Sidst opdateret 30. September 2008
Top!
Top!