KSV Banner : Dame1
  Home
 
Hovedmenu
Home
New player?
DSM 2017
Teams and practice
Member's fee
Vedtægter
Committees
Links for matches
Find us on Facebook
Contact
Login
Brugernavn:

Adgangskode:

Gem password

Glemt dit password?
Hvem er online?
Der er 30 gæster online.
Gejst, glæde og glamour med D3 PDF Udskriv E-mail
05. Oktober 2008
Tilføjet af Helle Kofoed
Lørdag d. 4. oktober drog D3’s glade piger mod Farums rustbebyggelse, nærmere bestemt til kælderen under dem, hvor der ligger en form for en hal uden nogen som helst kontakt til dagslys (underligt, nu hvor vi alle har hørt så meget om gode sportsfaciliteter i dén kommune, men ok). Vi var alle tændte på oprejsning fra sidste weekends nederlag!




Det var dog slet ikke så let at finde derhen, måske især fordi vi valgte den taktik, at alle passagererne fra provinsen råbte i munden på hinanden om hvilken vej vi skulle køre, mens de medkørende fra Københavnsområdet forholdt sig tavse. Nu er der måske nogen, der sidder og tænker: Hvor mange mennesker kan der være i den bil, at man kan tale om ”alle dem...”? Men jo, når vi taler om en multi-multi-van, hvor der kan fremtrylles det ene sæde efter det andet, så indeholder spillerbussen nok piger til at gøre chaufføren godt forvirret. Det hele endte dog med at vi alligevel nåede at blive kampklar til tiden (sådan cirka).

Første sæt startede rigtigt fint for os, idet Farum, på trods af holdets mangeårige rutine, havde en del problemer med modtagninger. Der rullede derfor en del billige points ind på KSV’s måltavle. Vi fik dog også lov til at kæmpe for det, og også her vandt vi langt de fleste dueller. Vi havde rigtig godt styr på modtagningerne, hvilket hensatte Janie i en ekstatisk lykkefølelse, som kom til udtryk i super god fordeling af spillet og sikre hævninger. Trods lidt nedgang midtvejs i sættet, fandt D3 det gode spil frem igen og tog sættet 25-19.

I pausen får coach Mette B.S. Christiansen får lige husket os på ikke at lave klassikeren med at tabe andet sæt efter at have vundet det første, og det viste vi hurtigt at vi ikke havde tænkt os at komme ud for. Der bliver fortsat modtaget rigtig godt, og med bl.a. mange rigtig gode angreb fra Anne E. og Birgitte fra centerpladsen og godt forsvar fra hele holdet, heriblandt Saras særdeles forbedrede og meget disciplinerede netspil og sikringer, ender 2. sæt 25-13 i KSV’s favør.

I 3. sæt starter vi lidt sløvt med mange fejl, hvorfor vi kommer bagud med en 3-4 points. Der er dog stadig god gejst på holdet, hvilket er rigtig vigtigt, og måske også årsagen til at vi kommer tilbage i sættet. –Eller måske var det fordi Anne S. efter en pause kommer direkte ind for at serve, og med en stime på 6 velplacerede og hårde bolde holder kvinderne fra Farum fra at lykkedes med en eneste modtagning. Faktum er i hvert fald at vi kommer tilbage i førerposition og tilbage til det gode spil og sluttet kampen af med at tage 3. sæt med cifrene 25-22.

Dagens detalje gik til Annes servestime i 3. sæt.
Janie blev næsten enstemmigt valgt som kampens spiller med super fordeling af spillet og en minimal fejlprocent på trods af, at hun spillede hele kampen.

Tak for en god kamp, piger. Det er så dejligt at spille, når der bliver udvist så meget gejst og entusiasme –også fra sidelinjen! Vi ses i morgen, mandag d. 6. oktober, hvor vi skal forsøge at spille os videre i pokalen mod Amager 4.
Top!
Top!