KSV Banner : Dame1
  Home
 
Hovedmenu
Home
New player?
DSM 2017
Teams and practice
Member's fee
Vedtægter
Committees
Links for matches
Find us on Facebook
Contact
Login
Brugernavn:

Adgangskode:

Gem password

Glemt dit password?
Hvem er online?
Der er 31 gæster online.
D1 snusede til sensationen PDF Udskriv E-mail
18. Oktober 2008
Tilføjet af Jakob Martens

Vi var naturligvis klar over, at Fortunas frontløbere i eliten ville blive en stor mundfuld, men vi var indstillet på, at vi bestemt ikke ville lægge os ned fra starten. Alle var klar til - for en gangs skyld - at komme godt fra start, så vi forhåbentlig kunne give Fortuna en lille forskrækkelse. Desværre startede vi kampen nogenlunde ligeså godt som de øvrige kampe i denne sæson, hvilket resulterede i, at vi var bagud 7-0 efter meget få minutter. Herefter begyndte vi at få lidt bedre fat, og vi fulgtes ad med Fortuna i en periode, men mod slutningen af sættet trak Fortuna yderligere fra og vandt sikkert 25-13.

Det var ikke lige den start, vi havde håbet på, men det ødelagde ikke troen på, at vi kunne få en god kamp. Fortuna viste sig at spille overraskende stereotypt med meget af spillet baseret på deres stærke kantspillere. Vi foretog et par mindre justeringer inden 2. sæt, men den største forskel var helt sikkert indstillingen på banen, hvor der lige pludselig blev arbejdet for hver eneste bold, og vi blev i stand til at bremse deres kantspillere en smule, så de ikke vandt samtlige angreb. Samtidig blev vi selv lidt mere effektive i angrebet, så frem til midt i sættet var vi kun et par point bagud. En god serverække fra Brit bragte os lige pludselig på plus-siden, og det gav spillerne et godt løft. Fortuna måtte faktisk arbejde for stort set alle point, og da de ikke rigtig formåede at stoppe vores angreb holdt vi sættet ud, så vi overraskende kunne lukke ved 25-23 under store protester fra Fortunas bænk over dommerens kendelse. Jeg stod selv fint placeret og er slet ikke i tvivl om at kendelsen var korrekt, og at det mere var et udtryk for Fortunas frustrationer over ikke at kunne sætte sig på rigtigt på kampen, der fik lov at komme ud.

I 3. sæt blev der ikke lavet om på omstillingen på nogen side af nettet, og tendensen var sådan set også den samme langt hen ad vejen. Vi førte sættet hele vejen op til 18-17, og vi havde stadigvæk rimelig godt styr på Fortunas to store profiler på kanten, og der blev fortsat kæmpet for alle bolde. Fortuna kom alligevel foran ved 19-18, hvor de altså desværre havde fået hentet vores 4 points forspring ved 11-7. Ved 21-20 til Fortuna forsøgte de med deres første udskiftning i kampen at optimere blokaden en smule, men Vi kom igen foran ved 22-21, så det havde vist ikke den ønskede effekt. Herefter lukkede vi til de flestes store overraskelse sættet med 25-22 efter en god serv efterfulgt af en (ikke helt uheldig) netruller fra Dasha.

Pludselig var Fortuna i knæ, og vi skulle forsøge at bevare roen uden at give afkast på det gode spil. Desværre gik vi helt i stå fra starten af 4. sæt, hvor Fortunas Caley Carter også for alvor viste sin styrke. Vi kom hurtigt langt bagud, og det blev tydeligt, at vi måtte i 5 sæt ret tidligt i sættet. Fortuna kom sikkert foran med 14-5, hvorefter stillingen holdt nogenlunde resten af sættet, som Fortuna sikkert vandt med 25-15. Det var tydeligt, at Fortuna havde lært lidt af de første par sæt, så de stod rigtig godt overfor vores spillere.

Vi forsøgte derfor at skabe lidt forvirring hos Fortuna ved rykke vores opstilling et par pladser til 5. sæt samtidig med, at vi startede med vores stærkeste angrebskort på kanten i denne kamp (Gølle) på position 4. Desværre startede vi lidt nervøst med 2 nul-modtagninger meget tidligt. Ellers fulgtes holdene pænt ad hele vejen op til 11-12 i Fortunas favør og KSV's serv. Gølle servede en serv, der så ud til at ramme linien i mine øjne (jeg stod dog meget langt væk), men den blev dømt ude og herefter gik luften desværre lidt ud af ballonen og Fortuna lukkede sættet med 15-11 efter et par halvskidte aktioner hos KSV. Alt i alt en rigtig god indsats af KSV mod Fortunas guldfavoritter, hvor alle spillede fornuftigt, men Janne skilte sig ud som kampens spiller med fremragende forsvar og modtagninger i langt den største del af kampen. Hjemmeholdet viste sig i sidste ende at have det fornødne overskud og den fornødne rutine til at hive sejren hjem, men vi vil nu alligevel glæde os til endnu en kamp i Odense, når vi får en gentagelse i pokalturneringen om 11 dage.

SURT MED ENDNU ET NEDERLAG, MEN GOD KAMP TØSER!!! Vi skal nok snart komme på tavlen, hvis stilen fortsætter.

Sidst opdateret 18. Oktober 2008
Top!
Top!