KSV Banner : Dame1
  Home
 
Hovedmenu
Home
New player?
DSM 2017
Teams and practice
Member's fee
Vedtægter
Committees
Links for matches
Find us on Facebook
Contact
Login
Brugernavn:

Adgangskode:

Gem password

Glemt dit password?
Hvem er online?
Der er 50 gæster online.
D1 igen ovenpå i lang tid, men... PDF Udskriv E-mail
26. Oktober 2008
Tilføjet af Martens

Kampen mod Lyngby var den første, hvor vi følte, at vi rent fysisk kunne matche vores modstandere, og vi havde derfor helt klart troen på, at vi kunne hive sæsonens 2 første point i hus i denne kamp. Desværre startede vi i første sæt nogenlunde ligeså skidt som i sæsonens øvrige kampe, og vi var aldrig i nærheden af Lyngby, der uden problemer vandt sættet sikkert med 25-17.

 

I modsætning til de øvrige kampe blev vi egentlig ikke overrumplede af Lyngbys niveau, men vi spillede selv ekstremt nervøst, hvilket resulterede i et hav af modtagningsfejl, alt for lille servepres i egen serv og intet bid i angrebene.

 

I begyndelsen af 2. sæt var Lyngby egentlig fortsat spillemæssigt et skridt foran os, men vi havde i nogle tilfælde marginalerne på vores side, så vi hang på og var endda foran med et par point. Efterhånden gav dette mere ro på banen, samtidig med at Lyngby begyndte at virke en smule rådvilde. Omkring midtvejs i sættet havde billedet vendt, så det faktisk var os, der var ovenpå, og Lyngby der måtte slide for pointene. Vi formåede ikke at udnytte overtaget til at øge forspringet væsentligt, men billedet var det samme helt frem til 24-20 til KSV.

 

Her kom det andet af vores helt store svagheds tegn i denne sæson til syne igen – vi er simpelthen ikke kølige nok, når sættene skal lukkes af. Efter en servestime fra Ashley V. kom Lyngby således lige pludselig ovenpå igen til stillingen 25-24. Heldigvis fik vi løftet os og kunne hive sættet hjem med 29-27, men det kunne ligeså godt være tippet den anden vej i slutningen.

 

3. sæt lignede egentlig sidste halvdel af 2. sæt på mange måder, hvor vi følte os ovenpå, og Lyngby havde problemer med at hænge på. Vi fik således også opbygget et forspring på 5 point ved stillingen 20-15, inden den var gal igen. Uden at satse unødvendigt i serven lavede Charlotte Krøyer 4 point i træk for Lyngby, og så var det helt lige igen. I endnu en tæt afslutning trak Lyngby denne gang det længste strå – så stod det 1-1 på den konto og 2-1 til Lyngby samlet. Igen var vi ikke gode nok til at lukke sættet, da vi havde chancen.

 

I 3. sæt begyndte usikkerheden igen at sprede sig, og vi kom hurtigt bagud. Tingene blev værre og værre frem til 21-12 til Lyngby. Selvom vi var tæt på at spille os ind i kampen igen ved 20-22 viste Lyngby den nødvendige rutine og kunne til sidst lukke sættet 25-20. Alt i alt viste kampen, at vi er fuldt på niveau spillemæssigt, når vores eget spil fungerer, men vi mangler fortsat at blive mere koldblodige, når det gælder. Lyngby vandt helt fortjent kampen på mere stabilt spil, men med lidt mere tro på egne evner og lidt flere kampe på dette niveau, kan vi sagtens få nogle spændende kampe i løbet af sæsonen. Desuden begynder det at blive en lidt for dårlig vane at forære vores modsandere første sæt, inden vi begynder at spille med – det er alt andet lige lidt lettere at vinde kampe, hvis man ikke starter med at være nede 0-1 i sæt, inden vi begynder at spille.

 

Næste gang får vi endnu en kamp ude mod Fortuna, og forhåbentlig kan vi igen spille en god kamp derovre og opsamle lidt mere tro på egne evner. Jeg er sikker på, at stabiliteten kommer med tiden med lidt ekstra selvtillid, og det får vi brug for, når vi om et par uger skal spille 2 vigtige turneringskampe mod de øvrige hold i den tunge ende af tabellen.

Sidst opdateret 27. Oktober 2008
Top!
Top!