KSV Banner : Dame1
  Home
 
Hovedmenu
Home
New player?
DSM 2017
Teams and practice
Member's fee
Vedtægter
Committees
Links for matches
Find us on Facebook
Contact
Login
Brugernavn:

Adgangskode:

Gem password

Glemt dit password?
Hvem er online?
Der er 75 gæster online.
H3: Hæver ude med skade efter 3. sejr i træk! PDF Udskriv E-mail
27. Oktober 2008
Tilføjet af Simon Lei Fredslund
H3 spillede søndag aften mod Næstved VK i Hillerødgade. Det blev en seværdig kamp med mange rigtig gode detaljer, men også lidt for neglebidende spændende på de tidspunkter, hvor koncentrationen manglede. Se kampens nøgletal på Infosport.

30 minutter inden kampen skulle starte var der kun mødt tre modspillere op, så det lurede lidt i baghovedet om det skulle blive en gentagelse af sidste weekends kamp mod Valby lobvolley, hvor den sidste spiller først indfandt sig 10 minutter efter kampstart. Heldigvis kunne Næstved stille 6 spillere et kvarter inden start, så det så ud til at blive en rigtig kamp denne gang.

1. sæt blev spillet med rigtig god gejst fra start til slut. Næstved viste fine takter i serven, men formåede ikke rigtig at få afsluttet deres angreb, der blev samlet op af et yderst kompetent H3 forsvar og de kunne ikke stille meget op mod vores mange beslutsomme angreb, lagt fint til rette af Kasper. Ved stillingen omkring de 18-13 vrikkede Kasper dog om på sin fod og det var slut med hans indsats på banen (god bedring og kom nu hurtigt på benene igen, ikk'?). Situationen var kritisk, idet han var den eneste hæver udtaget til kampen, så Thue måtte skifte fra diagonal til hæver for resten af kampen, og der blev foretaget yderligere lidt omrokeringer på positionerne. Af uransagelige årsager var det Næstved, der blev mest rystet over uheldet, for de begyndte at spille meget usammenhængende og usikkert, hvorimod H3s holdånd og omstillingsparathed gjorde, at sættet blev kørt sikkert hjem med rigtig gode angreb og et endnu bedre forsvar. 25-15.

I 2. sæt gik luften lidt ud af H3 og vi kom lidt bagud fra starten. Vi begyndte at lave flere servefejl og angrebene var ikke ligeså skarpe længere, men vi hængte dog på og midt i sættet tog vi førerpositionen igen med en god servestime fra15-19 til 21-19 og kørte til sidst sættet hjem 25-21.

3. sæt var præget af mangel på koncentration, hvilket gav sig udslag i mange servefejl og uprovokerede fejl i angrebet og selvom vi fulgte godt med Næstved (det siger noget om kampens niveau i dette sæt), så kunne vi ikke lukke kampen da det gjaldt. 22-25.

Vi måtte altså ud i et fjerde sæt hvor Bailey fra sidelinjen kunne se skiftevis rigtig gode blocks, angreb gennemført lige efter bogen og gode opsamlinger, men også et meget ukoncentreret H3, der fortsatte med en række uprovokerede fejl og lidt flere bolde vundet på held end talent. Dette ledte op til den store finale hvor vi førte 23-21 og bare skulle lukke kampen, men Næstved ville ikke lægge sig om på siden og dø, så de endte med at nappe to point inden vi fik lukket kampen af med et enkelt gennemført angreb og en block out fra Næstveds side. Neglene var godt flossede, men vi kunne ånde lettede op og lave en sejrsdans. 25-23.

Kampens spiller blev Simon med en god servestime og generelt en god indsats.

Sidst opdateret 27. Oktober 2008
Top!
Top!