KSV Banner : Dame1
  Home
 
Hovedmenu
Home
New player?
DSM 2017
Teams and practice
Member's fee
Vedtægter
Committees
Links for matches
Find us on Facebook
Contact
Login
Brugernavn:

Adgangskode:

Gem password

Glemt dit password?
Hvem er online?
Der er 96 gæster online.
D3: Gentofte (endnu yngre end sidst) Youngstars besejret PDF Udskriv E-mail
19. Januar 2009
Tilføjet af Rikke

En kamp vi havde sat os meget op til, da vi sidste gang vandt vældig snævert. Spillerne på Gentoftes hold er meget unge, denne gang dog måske lige en tand yngre end sidst.

Første begivenhed indtraf meget tidligt, måske var det tredje spillede bold, Anne forstuver sin finger og må lade sig skifte ud. Åbenbart noget vi skal opleve tit (Janni forstuvede sin fod i tredje bold i sidste kamp).

 

Modstanderne spiller meget meget tålmodigt og meget disciplineret og de samler overraskende meget op. Til gengæld er de ikke farlige i angrebet og det giver vores spil gode muligheder. Vores største problem i første sæt er at have luft til de lange dueller. Heldigvis er vi klart bedst til at vinde boldene og sættet slutter 25-16.

 

I andet sæt er vi igen bedst det meste af vejen og spiller alle rigtig pænt og sættet slutter 25-18.

 

I tredje sæt er det sværere for os at holde fokus, ikke at dette kan ses på pointene, men de fik lov at komme langt bedre med og vi havde god brug for den rigtig flotte servestime fra Astrid, ligesom vores centere alle viste et rigtig godt netspil, som var med til at afgøre kampen (25-18).

 

Vi havde en lille klinch med modstanderne, som blev ved med at kaste bolden lige over i hovedet på os hver gang de havde tabt en bold, og da dommeren bad dem lade være, var deres kommentar at vi åbenbart spiller med ’voksenregler, hvor man skal være søde ved hinanden’. Tja, de kan jo lige så godt lære at spille med voksenreglerne nu.

 

Alt i alt var det en rigtig god kamp hvor alle spillere fik lov at spille en del og alle blev spillet godt ind. Vi fik øvet lidt andre opstillinger end vi plejer og det er jo altid godt for holdet.  Det var superdejligt at have så mange tilskuere (hhv. ikke udtagede, skadede, og oprykkede spillere) og Janie havde bagt en megagod kage.

 

Afstemningen efterfølgende sendte vores to bamser af sted.

Viktor for kampens spiller:

Nanna fik 2 stemmer for godt og stabilt spil i angreb og forsvar

Signe fik 2 stemmer for godt netspil og nogle seje smash

Rikke fik 11 stemmer (men det er også nemt at hæve når I spiller så godt;-).

 

Dumbo for dagens detalje (referenten kan desværre ikke huske stemmetallene):

Trine fik en del stemmer for en total sej liniesmash

Helle K fik en del stemmer for en supermandsagtig backspike hvor hun kom flyvende helt nede fra baglinien. Godt der ikke stod en eller anden center i vejen. Det forekommer referenten af Dumbo endte hos Helle K…

 

Således oplevet, Rikke.

Sidst opdateret 20. Januar 2009
Top!
Top!