KSV Banner : Dame1
  Home
 
Hovedmenu
Home
New player?
DSM 2017
Teams and practice
Member's fee
Vedtægter
Committees
Links for matches
Find us on Facebook
Contact
Login
Brugernavn:

Adgangskode:

Gem password

Glemt dit password?
Hvem er online?
Der er 37 gæster online.
D3 om at vinde over KV61 PDF Udskriv E-mail
17. Februar 2009
Tilføjet af astrid

Birgittes søndag havde ikke budt på de store begivenheder - baked beans til morgenmad og lidt fjernsynskiggeri (Paradise Hotel paraden?!) var hvad programmet havde budt på føre eftermiddagens store event: udekamp mod KV61 i Idrætshallen.

Det første Birgitte oplever da hun møder i hallen (lidt før hendes ghost-writer) er, at Idrætshallen igen forsøger at kamuflere sig selv som et udendørsstadion med temperaturer pænt under de 20 grader. Øv.

De tilstedeværende i hallen gør imidlertid deres for at få temperaturen opad. På banen er en flok ældre herrer, der i dagens anledning sporter nye trends: maveholdere, i gang med at spille en tilsyneladende meget vigtig kamp. Dette baseres udelukkende på deres næsten absurde engagement. Fra bænken undres der over om mænd mon alligevel kan have menstruation?

Uden for banen sidder KV61s hjemmepublikum. De er som taget ud af en af de søndags reality tv programmer som Birgitte muligvis har set. Men trommer, remedier, og rytmesange forsøger de også at hæve temperaturen. D3 takker for indsatsen selv om det ikke hjalp

Men dagens store event for Birgitte er kun så småt ved at oprinde. Den står nu på "opvarmning", om end den slags må kaldes hypotetisk i kulden. Nuvel. En ret stor procentdel af hjemmepublikummet viser sig at være vores modspillere. Der går ca to KV61ere mod én KSVer. Hmm. Og sandt skal det siges at de da slår en del flere bolde over og ned end vi gør under "opvarmningen". Om det så danner grund for kampens begivenheder er uvist, men man skal som bekendt ikke skue blondinen på størrelsen af hendes bryster, og denne fejl blev muligvis begået af de kære KV61ere.

 

1. sæt: I tråd med "opvarmningen" lægger KV61 ud og kommer foran med et par point. Men nogle særdeles effektive Heller ved nettet på KSVs side, der henholdsvis blokerer og smasher væsentligt mere end vi truede med, vinder os hurtigt serveretten. Og så går det ellers snapt! Alt synes at lykkes for os og intet for KV61. Hvis de endelig slår bolden over nethøjde har vi nogle udemærkede blokader. Det går så godt at træner Mette føler overskud til at eksperimentere med hæver-diagonal skift. Brand new world for D3, men det fungerer lissom alt andet i dette sæt. Resultatet 25-7 får lov at stå et øjeblik. 25-7!

2. sæt: Inhaler-ekshaler. Ro på. Ingen kamp er vundet endnu! I andet sæt sker der ting og sager for Birgitte. Dagens detalje udføres i samarbejde mellem Birgitte og Trine og den foregår på vores absolutte baglinje. En bold modtages af Birgitte og ryger modsat vej af hæveren. Heldigvis er Trine med og laver et nyt baggerslag. Desværre kommer bolden ikke længere frem i banen af det, og så må Birgitte jo ud i et tredje baglinje baggerslag. Det med lange baggerslag er lidt en udfordring for Birgitte med det lykkes med hiv og armsving at få bolden sendt mod KV61. Som vælger at lade den gå i gulvet mellem to spillere som ellers begge havde proklameret at "de havde". Nuvel. KV61 havde den bare ikke rigtigt den dag og andet sæt vindes med 25-17. Birgitte mener grundet hendes baggerslag slet slet ikke at de fik 17, men dette må tilskrives recall bias.

I 3. sæt er KV61 bedre med, men bedre er bare ikke godt nok. Har pt glemt hvad de fik (og helt ærligt: hvis jeg tjekker det er jeg 100% sikker på at browseren sletter mit ref eller pre-publicerer det eller noget andet som får mig til at fremstå pc-dum), men vi vandt i hvert fald også dette sæt. Fryd at sætte en definitiv stopper for deres idiotiske (undskyld) "hep-hep-heo-ep-ep". Pisseirriterende.

 

Kampens detalje gik til Birgitte og kampens spiller blev Trine for godt stabilt spil.

Håber resten af din dag gik godt Birgitte.

 

//ghostwriter astrid

Sidst opdateret 18. Februar 2009
Top!
Top!