KSV Banner : Dame1
  Home
 
Hovedmenu
Home
New player?
DSM 2017
Teams and practice
Member's fee
Vedtægter
Committees
Links for matches
Find us on Facebook
Contact
Login
Brugernavn:

Adgangskode:

Gem password

Glemt dit password?
Hvem er online?
Der er 109 gæster online.
H1: En dag i H1's liv PDF Udskriv E-mail
28. Februar 2009
Skrevet af /Unreasonable Server
Så kom dagen som alle københavner hold glæder sig til.

Så kom dagen som alle københavner hold i den kongelige danske 1. division i guds egen sport, volleyball, glæder sig til. Dagen der rives brutalt ud af kalenderen og byder på en udnyttelsesgrad på omkring 5%. Dagen hvor meningsløsheden og rastløsheden sniger sig ind på selv de mest målrettede og velfriserede KSV drenge. Dagen hvor sygefraværet og antallet af sammenfaldende familiearrangementer på holdet eksploderer. Den eneste dag på året hvor den første tanke når øret slipper puden ikke er ”hvor er min hår børste”, men ”fuck” (en situation som Mads og Laust i øvrigt havde fundet en løsning på – mere om det senere). Med andre ord: Dagen hvor kamp programmet byder på Bested på udebane!

Som alle der har prøvet det ved, starter en sådan kamp ca. 7 timer før første fløjt. Og selve boldspillet er som regel en uvæsentlig parantes i dagens aktiviteter (en tommelfinger regel som vi dog effektivt fik gjort til skamme – mere om det senere). Så det må være på sin plads at referere lidt bredere startende kl. 6.50 på Københavns Hovedbanegård søndag morgen. Allerede her bemærker vi for første gang hvor meget Bedsted har iscenesat på denne dag for at holde en ubrudt sejrstime over københavner hold på hjemmebane. Det er 5 min. efter det aftalte tidspunkt og der er 10 min. til at Evighedsekspressen afgår og vi er nået op på 3 spillere (Boe, Lasse og undertegnede) og en træner – nok til at slå Bedsted – men ikke nok til at få chancen. Det viser sig at Bedsted har valgt en to strenget strategi: De har smidt en mand på skinnerne mellem Nørreport og Hovedbanegården, så David og Tøf er strandet på Nørreport, og så har de inviteret Mads og Laust til fastelavnsfest med fri bar. Snedige træk der dog ikke tager højde for KSV drengens viljestyrke og fleksibilitet.

De næste 10 min. vælger Coach Karim taktisk at sætte tiden på slow motion, så vi bedre kan styre vores modtræk til Bedsteds offensiv. Resultatet er som følger:

6:50:03 – Coach Karim får radio kontakt med Tøf og David og vælger to forskellige taktiker for deres fremfær mod hovedbanegården for at forvirre Bedsted agenterne: David bliver sendt mod en taxi og Tøf bliver bedt om at orientere sig mod den næste intercity afgang mod Hovedbanen.

6:51:36 – Coach Karim forsøger at få radio kontakt med Mads og Laust, men må kaste sig til jorden og råbe ”make friends with the floor” (hvad vi selvfølgelig straks gør med 200 andre i området) da han føler sig truet af Client Eastwood og Jørn Ege.

6:51:41 – Efter et øjeblik på gulvet afslører kombinationen af en enorm charme, lækkert hår og fynsk accent at vi har at gøre med en udklædning – Mads og Laust er ankommet. For at slippe for de ”hår-mod-pude” problemer som vi andre har arbejdet med siden kl. 5 har de holdt sig vågne hele natten. Med forbehold for at Laust må have blundet et øjeblik, da han ikke kan forklare hvorfor han mangler en sok!

6:53:56 – Vi formår efter flere forsøg at få talt de fremmødte og kan konstatere at vi er 6 – vi kan stille hold (eller noget der minder om det)!

6:54:47 – David ankommer nonchelant – og med god ret – toget kører jo først om 5 min.

6:55:12 – Nogen kommer i tanke om at det er Tøf der har øl med og Coach Karim kaster sig til radioen og etablerer kontakt. Tøf står på Nørreport og diskutterer hår styling med en lilla dukke med vildt rødt hår. Coach Karim beder ham pakke sin kuffert (hvilket viser sig at være præcis hvad Tøf har gjort) og få fingeren ud og ind i en taxi.

6:56:23 – Fuldstændig trygge ved Tøf’s fleksibilitet og ansvarlighed går vi andre stille og roligt mod toget og finder vores pladser (hvilket ikke lykkedes for alle – mere om det senere).

6:57:51 – Tøf har ligeledes stille og roligt fundet vej op fra perronen på Nørreport og har fundet en taxi og fået forklaret til den fransktalende chauffør at han skal med et tog fra hovedbanegården om 129 sekunder. Chaufføren (der præsenterer sig som Daniel Morales) smiler og siger ”pas de problème”, hvorefter han bekymret begynder at forsvarer sit uheldige valg af hårvoks.

6:59:42 – Daniel får fortalt færdigt og sætter endeligt taxi’en i gear og trykker på speederen.

6:59:58 – Taxi’en stopper med en håndbremse vending direkte på peronnen ved vogn 12 efter at have krydset samtlige mulige lyskryds mellem Nørreport og Hovedbanegården for rødt. Tøf falder ud og brækker sig af køresyge i en hjemløs mands kop, rejser sig smilende og med perfekt hår og betaler Daniel med et lystigt ”à plus tard” inden han springer på toget i fart.

7:00:02 – Evighedsekspressen er på vej – vi smiler selvsikkert til hinanden og råber i kor ”take us to Spiketown”

Derefter fulgte omkring 5 timer i toget på vej mod verdens ende. Begivenhedsniveauet faldt ikke meget, men da vi har begrænset dataplads på KSV web serveren vil jeg nøjes med et par highlights der samtidig illustrerer KSV drengenes omstillingsparathed (hvilket skal blive afgørende for kampen – mere om det senere).

- Mads kommer tydeligt stolt ind efter at have magtet købet af en kop kaffe. Adspurgt kan han fortælle at prisen er 10kr. Nærmere adspurgt kan han fortælle man også kan få den til 5 kr. hvis man stiller en kop under allerede første gang man smider en mønt i.

- Mads og Laust (der efter en times kørsel endeligt har fundet en stilling at sove i der ikke ødelægger frisuren – respekt drenge) bliver omringet af en storfamilie på charterrejse der erklærer ejerskab af deres pladser. Lettere omtåget vælter Clint’en og Ege drengen mod en anden liggeplads i det næsten tomme tog. I et forsøg på at komme i kontakt med de lokale råber turisterne gentagne gange forgæves efter Laust at han har tabt en femmer. Hvad de ikke ved er at Laust ikke har ejet så mange penge siden han brugte sin konfirmations gave på kondomer. Turisterne forlader os kort efter igen, da det viser sig at de er kommet 5000km for langt nord på.

- Undertegnede lærer reglerne i skak fra teksten i en lykkekage (”den som bærer manken med hak mister  mange brikker i skak”) og banker Captain Boe med venstre hånd (og lidt af højre hjernehalvdel) mens jeg får læst op på Kina’s aktuelle problemer fra et anerkendt internationalt magasin (dannelse skulle vise sig ligeledes at blive kendetegnende for hjemturen – mere om det senere).

Velankommet og på mirakuløst vis fortsat motiverede ankommer vi til Bedsted hvor vi løber direkte ind i deres næste tarvelige træk: De har flyttet hallen omkring 1500 meter væk fra stationen og opstillet en utroværdig teaterkulisse der skulle forestille en provinsby som forhindring på marken. Vi erkender hurtigt at et traditionelt transportmiddel ikke kan fremskaffes, da rygtet om hjulets muligheder ikke er nået frem. Trods kulden, vindens fygen og velvidende om risikoen for forblæst frisure træder Tøf i karakter og går forrest mod hallen. Trækkende på en kuffert fuld af øl er det præcis hvad der skal til for at få hele holdet til at gå i samme retning og på ingen tid har vi overkommet forhindringen. Bedsted ser måløse til mens vi entrerer hallen med et smøret smil og moderne hår. Og kamp programmet afslører da også at vi har at gøre med et hjemmehold der godt ved at de skal køres over af en plov (grundet mangel på hjul er damptromler ikke almindelig kendte på egnen).

Efter at have gjort hallen til hjemmebane, som publikum under opvarmningskampen mellem Bedsted og ASV i første division for kvinder, bliver vi for første gang den dag taget med bukserne nede (bogstaveligt talt). Erfaringen fra forrige kamp mod Amager på hjemmebane lærte os at en volleykamp starter i en anden hal end planlagt og en time efter planlagt. Det var i den kamp ved at koste os dyrt (hvilket forklares nærmere her), men vi har rejst os og er nu fuldstændigt taktisk klar på netop den situation. Så da kampen fløjtes igang til tiden i den planlagte hal står vi fortsat og konkurrerer om hvem der kan skabe mest træk med propellen i omklædningsrummet.

Mads der efter en nat med Jørn Ege er blevet veludrustet har fået så meget fart på propellen at han ikke kan få den ned i omdrejninger før til 3. sæt, hvor han noget udmattet entrerer hallen. På det tidspunkt står vi til røvfuld efter at have tabt de to første sæt 14-25 og 20-25 på en god halv time. Vi har nu et valg: Vi kan sige tak for kampen til Bedsted og løbe op og nå et tidligere tog end forventet så vi kommer tidligt hjem. Eller vi kan sætte håret og leve op til den tillid de mange syge og fest ramte holdkammerater der måtte blive i København (og som følger kampen mentalt) har vist os. Det er ikke et nemt valg, men igen træder Tøf i karakter og med en melding om at der f....ikke er øl hvis vi ikke vinder, er beslutningen hurtigt taget – for vi er tørstige.

Coach Karim foretager på dette tidspunkt endnu en af et utal vellykkede taktiske beslutninger den dag: Han iscenesætter ”Den Falske Opstilling”. Et koncept som vi også brugte med succes mod Amager (som beskrevet her). Vi skifter til tohæver system og trækker Tøf tilbage på midten efter et vildskud på diagonalen. Det er svært at beskrive oplevelsen af Mads og David som angribere. Lidt ligesom det har været svært at beskrive Mads og Laust’ ankomst til Hovedbanegården tidligere samme dag. Men jeg må blot konstatere at vi ikke fandt anledning til at ændre på det igen.

Vi kører stille og roligt 3. sæt hjem med 25-19. I 4. sæt kommer vi bagud 13-17, hvilket jeg finder upassende. Jeg øger derfor servepresset til det nødvendige niveau, men ikke mere da jeg har respekt for at hjemmeholdets familier er mødt frem.  Ved 17-17 tager Bedsted en time-out for få ro til at forstå hvad der skete. Det irriterer mig let, da jeg har fundet et lille vers jeg kan synge der passer perfekt med at jeg rammer bolden i serven når omkvædet starter, og jeg straffer derfor denne udåd med et serve es.  Bested forstår budskabet og tager ikke flere time-outs i det sæt som vi vinder 25-23.

Femte sæt bliver tæt og spændende og Bested viser igen at de ikke kender deres plads ved at komme foran 12-10. Igen må jeg tage serverarmen på og sætte dem på plads til til 14-12 til os. Vi begynder at fejre sejren mentalt, hvilket giver lidt uro og et point til Bedsted. Som en anden Ulrik Wilbek banker Coach Karim det grønne time-out kort i dommerbordet sekundet før at Bedsted skal serve. Vi bruger time-out’en klogt på at hylde hinanden og stemme om kampens spiller, så vi er klar til en tur på landet. Vi lukker derefter sættet 15-13, rømmer stemmerne og tager afsted så det kan høres i Norge (300m nord for hallen).

Vi var nu ca. halvvejs i dagens aktiviter med et tilfredstillende resultat. Næste udfordring var nu at på en fornuftig måde bruge den 1½ time der var indtil toget var blevet gentanket med biodiesel, der blevet presset ved håndkraft ud af majskolber direkte i tanken. Igen var en snarrådig Tøf i centrum. Kufferten blev åbnet så dåseølene flød og en hint om pølsemix i kantinen blev givet. Det føltes som om der kun gik minutter inden vi mætte og småfulde stod på stationen klar til hjemturen.

Hjemturen blev klogeligt brugt til at studere af de belæste og intellektuelle KSV drenge. Der blev vendt sydamerikanske forhold og økonomi (med hjælp fra fuldmægtig Boe venligst udlånt fra Finansministeriet) samt trænet strategispil med tvang. Tvang viste sig i øvrigt at være et begreb som Lasse havde stor interesse for. Inden ankomsten til Hovedbanegården 23:30 lavede vi fælles hårtjek, trænede det smørede smil og gik så ud til hyllesten fra horderne af smukke kvinder der som altid ventede os...

Sidst opdateret 01. Marts 2009
Top!
Top!