KSV Banner : Dame1
  Home
 
Hovedmenu
Home
New player?
DSM 2017
Teams and practice
Member's fee
Vedtægter
Committees
Links for matches
Find us on Facebook
Contact
Login
Brugernavn:

Adgangskode:

Gem password

Glemt dit password?
Hvem er online?
Der er 58 gæster online.
H3: Sejr! Sejr! Sejr! PDF Udskriv E-mail
02. Marts 2009
Tilføjet af Anders Kristensen

H3s stolte ungersvende mødte opsatte frem til bundkampen mod Hvidovre. Vi havde tabt de sidste to kampe med 2-3 i sæt. Så nu skulle der 3 livsvigtige point på kontoen.

 

Men vores høje humør og spændte muskler blev hurtigt frosset ned i den kolde hal, hvor Bornholm havde mere besvær end ventet med at tæske Hvidovres kvinder. Med sild og makrel fik de endelig sejren i hus, så kameramanden fra øens lokal-tv kunne pakke udstyret ned og overlade gulvet til årets bundkamp i serie 1 til rungende AC/DC-musik.

Første sæt blev den sædvanlige koldstart. Vi kom bag ud med 5-0 inden, at vi kom på tavlen. Det var ikke pænt, men der blev kæmpet. Hvidovre holdt føringen med 5 point frem til 15-20, hvor vi begyndte at bide fra os. Desværre kom vi ikke tættere på end 23-25. Men vi havde overtaget, var kommet i gang og ikke mindst havde glemt alt om Bornholmsk lokal-tv. Her må vi især fremhæve Thue på diagonalen, der holdt højt niveau og vandt mange bolde.

Andet sæt begyndte igen lidt skævt og vi kom bagud – men vi viste stor mental styrke (hvor vi tidligere har gået helt ned) og holdt fast. Især modtagningerne fra Hygge, Lars og undertegnede begyndte at holde niveau, hvilket hjalp på Eriks hævninger. Vi havde også fået sendt ham noget rundt i første sæt. De gode modtagninger betød, at Morten og Simon virkelig fik gang i deres centerspil. De kørte rundt med deres centerspillere og slå boldene uden om dem hele tiden. Hvidovre skal dog have ros for deres forsvarsspil, der gjorde, at det blev et spændende sæt. Hvidovre holdt med hele vejen. Ved stillingen 18-17 til os vrikkede en af deres spillere desværre om på foden. Pausen var tiltrængt for holdet. Vi var ikke helt oppe i gear endnu. Vi var ikke bare kolde pga. hallen – vi var sgu sukkerkolde. Personligt benyttede jeg pausen til at æde en halv plade chokolade. Det var tiltrængt. Herefter viste vi hvem, der bestemte og satte os på fuldstændig på sættet og resten af kampen.

I tredje sæt var vi klar. VI spillede rigtig godt. Gode modtagninger. Fokus på banen. Gode kantangreb og meget centerspil. Samtidigt virkede Baileys taktik med højt servepres og diagonalblok. Servepresset betød, at Hvidovre måtte have en ekstra mand med i modtagningen og vi fik blokket rigtigt meget (Simon! Morten!) – og tvunget Hvidovre til at slå mere linje end de egentlig havde niveau til. Vi kørte sættet stille og roligt hjem 25-19. Thue må igen fremhæves for at vinde en mesterlig bold med et håndledsssvirp. Måske skal vores altmuligmand også skal spille center?

Fjerde sæt og højt humør. Her lykkes alt. Sukkeret er for alvor begyndte at virke. Bornholms lokal-tv er på vej hjem med sildebåden til solskinsøen. Og kulden i hallen er blevet til en dejlig brise. Modtagningerne er gode, Eriks hævninger rigtig gode. Vi har kørt så meget centerangreb, at der bliver ekstra meget plads på kanterne. Det bliver udnyttet. Hvidovre bliver kørt over 13-25.

KSV H3 kigger igen opad i tabellen. H3 har været på landet og sejret. Vi husker sangen, selvom det er lang tid siden. Vores mest trofaste tilskuer mener dog ikke have set det før. Det er også lang tid siden – men nu har vi fået endnu en sejr. For fanden, da! Sejr!

Undertegnede blev kampens spiller – og sender i den forbindelse en stor tak til Lindt chokolade og holdkammeraternes manglende korttidshukommelse, da de første to sæt sgu ikke var særlig prangende.

Udover kampens resultat tager vi en stærk holdånd med til de kommende kampe. VI spiller bedre sammen som hold. Vi er et urutineret hold – men er ved at have spillet os godt sammen. Det ser godt, så pas på i Næstved, Ishøj og andre steder på landet.

Top!
Top!