KSV Banner : Dame1
  Home
 
Hovedmenu
Home
New player?
DSM 2017
Teams and practice
Member's fee
Vedtægter
Committees
Links for matches
Find us on Facebook
Contact
Login
Brugernavn:

Adgangskode:

Gem password

Glemt dit password?
Hvem er online?
Der er 11 gæster online.
D3: Dameudflugt til Lynge-Uggeløse PDF Udskriv E-mail
03. April 2009
Tilføjet af Astrid

Lad mig starte med et barndomsminde. Det er ingen hemmelighed, at jeg er stolt af at komme fra Hovedlandet. Fastlandet. Det RIGTIGE land. Men faktisk har også jeg et ophav på Djævleøen. Min mormor boede i Ramløse og der har været utallige bilture til Sjælland i min spæde barndom. Husker ikke præcist om ruten gik gennem Uggerløse eller blot forbi et skilt mod Uggerløse, men uanset endte det altid i en rytmefast indianerstamme-agtig sang fra bagsædet af Wartburgen, som generelt fortsatte lidt længere end mine forældre egentligt ønskede. De af jer som har lagt ører til min sangstemme kan velsagtens forestille jer hvorfor. Så for mig, der kommer fra et sted hvor byerne hedder Givskud, Gadbjerg, Give eller Thyregod har der altid været noget magisk over ”Uggerløse”. Jeg var spændt på søndagens dameudflugt!

 

Barndomsminderne forsætter lidt endnu. Der var fastsat pick-up ved Hillerødgade hallen, men jeg var så heldig at stige på Betinas fars crash-testede bil lidt før de andre, og havde naturligvis råbt ”SHOTGUN”, og dermed sikret mig forsædet og egen sele. Anderledes så det ud for de af os, der skulle med den anden bil – Signes ramponerede Opel Kadett. Nuvel: kadetten er ikke en Wartburg, men den fremstod uden tvivl som en bil, hvor det heller ikke har været muligt at skaffe reservedele i minimum 10 år, meget lig mine forældres inden dens endelige død i start-halvfemserne. Hold kæft hvor var den grim! Jeg skal ikke være den der afgør, om det pyntede på kadetten at have tre dame3 spillere klemt sammen (mere om at klemme ting/kropsdele sammen senere) på bagsædet, og Nana på forsædet med tupperware inklusiv drømmekage på skødet, men jeg vil lade den ligge ved, at jeg var tilfreds med pladsen i Betinas lånte køretøj.

 

Mødet med Lynge-Uggerløse kan ikke siges at leve op til mine forventninger og i mit stille sind håber jeg stadig, at der findes et andet, anderleders, magisk Uggerløse end Lynge-Uggerløse. ”Uggerløse Ugger Ugger Uggerløse”. Der må da være mere og andet end den soveby vi ankom til, og som gav os det umiskendelige førstehåndsindtryk af landside da vi steg ud af bilen/dødsøsen: svinefarm, gylle, ammoniakudslip! Vi trøstede os med, at lugtesansen er den mest adaptive af dem alle, og begav os mod hallen.

 

Regel 1: folk i Lynge-Uggerløse kan ikke stave. ”Cykeler Forbudt. Fjernes unden Ansvar”. Det er også Lynge-Uggerløse man kan bese det famøse skilt ”Volly-bold”. Fantastisk.

Regel 2: folk i Lynge-Uggerløse kan ikke finde vej. Ja, det er den eneste plausible forklaring på, at uanset hvilken dør man gik ind eller ud af, blev man umiddelbart mødt af et skilt som venligt fortalte hvilken vej man nu skulle. Toppen var døren til det ene toilet, som på indersiden havde et skilt med ”toilet”. Godt, så er man ligesom ikke i tvivl, når man sidder der til den obligatoriske præ-kamp bimmelim/bummelum session.

 

Kampen. Som det fremgår af Trines fremragende referat har der været mange kampe i den forgangne uge, og så er det jo upraktisk med Alzheimers! Men lad mig deducere lidt frem af resultatet: 25-22 : 22-25 : 19-25 : 15-25. Vi skulle lige i gang. Måske var det faktummet, at Lynge-Uggerløse har de der nye bolde, og at de lige har en tilvænningsperiode på et sæt. Måske er det fordi vi på dame3 skal vænne os af med, at to siger ”jeg har” og så har ingen. Det var i hvert fald ikke fordi damerne fra Lynge-Uggerløse (nej det var ikke indianere, som jeg havde troet…) gav den nødvendige modstand, at de fik første sæt. Men bedre gik det i 2. 3. og 4. sæt, hvor holdet i fællesskab fik klemt de ellers så stramme balder sammen. Nuvel der skete stadig fejl hist og pist. En af dem så øm, at den fik dagens detajle og fortjener en gennemgang her i forum. Vi har alle lært at følge bolden ud. Det er også rigtigt. Men det er stadig vigtigt i at røre bolden før den har ramt gulvet kære Anne.

Kære Anne, du ser godt ud! Du har en pæn krop. Men fremover må du arbejde med følgende: strammere sports-bh eller mavebælte eller klem sammen. Og så ellers ikke et ord om hvilken kropsdel Anne touch-outede medJ. Men derudover spillede Anne en fremragende kamp, som fortjent indbragte hende titlen som dagens spiller, og så kom vi på landet på landet.

 

Som afslutning på vores udflugt spiste vi Nanas vidunderlige kage mens vi (korrektur-) læste programmet til upcoming byfest i Lynge-Uggerløse med live musik fra bl.a. ”Dusty Roads” – måske er Lynge-Uggerløse mere eksotisk end først antaget?

 

Summasummarum var det en dejlig tur på landet med dejlige dame3. Takker J

 

//astrid

Top!
Top!