KSV Banner : Dame1
  Home
 
Hovedmenu
Home
New player?
DSM 2017
Teams and practice
Member's fee
Vedtægter
Committees
Links for matches
Find us on Facebook
Contact
Login
Brugernavn:

Adgangskode:

Gem password

Glemt dit password?
Hvem er online?
Der er 49 gæster online.
Revanche til liberoen PDF Udskriv E-mail
08. April 2009
Skrevet af Anders Bøggild-Povlsen

KSV H3 – Ishøj:
3 – 1 (25 – 21, 25 – 18, 24 – 26, 25 – 20)

Jeg havde som libero temmelig meget at bevise i årets sidste kamp mod Ishøj. Ugen før havde kampen stået mod Føroyar, hvor et meget ringe niveau i modtagningerne var en stor del af årsagen til at vi tabte kampen. Samtidigt talte statistikken sit tydelige sprog; Herre 3 havde kun vundet kampe med 3 - 0 i denne sæson når vi spillede uden libero. Jeg var derfor fast besluttet på at denne kamp skulle vindes 3 - 0.

Vi kom da også fra start med et stabilt modtagningsniveau, men det var som om vi ikke rigtig havde viljen til at vinde vores angreb. Vi havde flere gode perioder hvor spillet flød, men kendetegnet for 1. sæt var at det var et langt sejt træk. Det var en stor lettelse da vi kunne lukke sættet med 25 - 21.

I 2. sæt kom der mere liv i os. Modtagningerne holdt stadig niveau, hævningerne blev lidt mere præcise og der blev slået væsentlig hårdere. Deres hæver begyndte lidt i desperation at lave maskerede overspil på 2. bolden, men da jeg 2-3 gange samler dette lob sikker op til et gratis angreb droppede han den ide. Vi vandt sættet sikkert med 25 - 18, men kunne nok godt have vundet det større.

3. sæt blev ikke kønt. Vi lavede mange personlige fejl og angrebene faldt igen i kvalitet. Bl.a. lykkedes det os at slå en backspike der ville have gjort aksel bagvæg misundelig, da den fløj direkte op på et af de øverste vinduer i hallen. Selv modtagningerne der ellers havde kørt godt begyndet at blive ustabile. Sættet blev meget tæt. Vi tabte sættet 26-24 og jeg fik således ikke oplevet at vinde 3 - 0 som libero i år :(

Vi tager os heldigvis sammen og vinder 4. sæt med 25-20 på trods af at der er en del nervøsitet at spore.


Alt i alt var det nok ikke den flotteste kamp vi har spillet i år, men godt at se at vi trods alt kan hive en sejr hjem i sæsonens sidste kamp.

Jeg fik ikke den 3 - 0 sejr, jeg så gerne ville have, men blev til gengæld udnævnt til kampens spiller for første gang i år og fik muligheden for at kunne rose mig selv i et kampreferat :)

En lille undskyldning til resten af holdet over at jeg ikke har nævt en eneste person fra holdet ved navn, men jeg var så fokuseret på mit eget spil at jeg ikke lagde mærke til hvem af de andre der udmærkede sig.


- Hygge -

Top!
Top!