KSV Banner : Dame1
  Home
 
Hovedmenu
Home
New player?
DSM 2017
Teams and practice
Member's fee
Vedtægter
Committees
Links for matches
Find us on Facebook
Contact
Login
Brugernavn:

Adgangskode:

Gem password

Glemt dit password?
Hvem er online?
Der er 111 gæster online.
D3s lille sejr trods nederlaget PDF Udskriv E-mail
02. Oktober 2009
Tilføjet af AC
Frederikssund VK – KSV.3 3-2 (20-25, 25-18, 27-29, 25-18, 16-14)

Dame 3s første kamp i sæsonen viste sig at finde sted på landet – dog kun i geografisk forstand – og til denne anledning havde Birgitte, kendt for at have mistet et sæt nøgler og bil, fattet mod og igen lånt en dejlig, men temmelig STOR bil. Til trods for sin ellers meget rolige og langsomme kørsel, lykkedes det hende at dekorere lakken, da hun skulle køre bilen ind i gården..  Men på trods af ridser og manglende GPS begav vi os afsted med højt humør, kraks kort og en udførlig ruteplan, der endda tog os forbi Birgittes ekskærestes mormors hus. Givtig sightseeing…….?

Vi kom dog frem i tide og efter et godt grin og få frustrationer over længden på vores tights var vi klar til kamp. Det er desværre ikke mange detaljer jeg husker fra kampen, men 1.sæt forløb ganske fint. Vi kæmpede r…. ud af vores tights (i bogstaveligste forstand), fulgte rigtig godt med og havde absolut ingen intentioner om at forlade banen uden at give Frederikssund kamp til stregen (læs: røvfuld).

I 2.sæt skruede Frederikssund dog bissen på og der blev servet mere strategisk og banket nogle bolde ned om ørerne på os. Jesper tog en timeout, gav os en opsang samt et opmuntrende og meget mandigt ”Kom så gutter!”, men lige vidt hjalp det. Vores indbyrdes kommunikation dalede fortsat og sættet gik temmelig overbevisende til dem.

3.sæt var, så vidt hukommelsen rækker, mere lige og vi skiftedes til at være foran gennem hele sættet. Ved stillingen 27-26 har Frederikssund sætbold, men kampgejsten var højere hos os og vi vinder bolden. Signe, der tidligere i kampen ytrede at hun ikke kan serve under pres, får bolden i hænderne og går ned bag baglinjen alt imens nerverne hænger ude på tøjet hos os andre.  Fløjten lyder, bolden flyver over nettet og vupti – servees til os. Der bliver jublet for fulde gardiner og Signe får nu æren af endnu engang at serve under pres. Om hun holder op med at tænke over presset eller bare formår at holde nerverne i ro er en gåde, men hun laver endnu et servees og sættet er i hus!

Fortrøstningsfulde går vi på banen til 4.sæt, men trods gejst og opmuntrende tilråb fra bænken formår vi ikke rigtig at afgøre vores bolde og Frederikssund løber fra os.

I 5.sæt lyder strategien på én bold af gangen og først til 5. Vi kæmper bravt og er da også foran, da der skal byttes banehalvdel. De haler ganske stille ind på os, men vi bevarer det kølige over blik og har matchbold ved stillingen 13-14. MEN 1-2-3 smider vi bolden langt ned bag baglinjen, undlader at modtage en serv og blokerer ud og har herved foræret sejren til Frederikssund. ØV!

Ikke desto mindre var der en mindre sejr at finde i form af vores gejst og udholdenhed. Der var ganske vist tidspunkter, hvor der ikke blev kommunikeret tilstrækkeligt og aftalerne faldt til jorden, men vi er uden tvivl klar til et år i Danmarksserien!

Stemmerne til kampens spiller samt detalje var bredt fordelt, men det blev Anne der løb med en dobbelt sejr for sine lange servestimer, gode angrebsslag og stabile modtagninger.
Sidst opdateret 02. Oktober 2009
Top!
Top!