KSV Banner : Dame1
  Home
 
Hovedmenu
Home
New player?
DSM 2017
Teams and practice
Member's fee
Vedtægter
Committees
Links for matches
Find us on Facebook
Contact
Login
Brugernavn:

Adgangskode:

Gem password

Glemt dit password?
Hvem er online?
Der er 94 gæster online.
D2: ”Hvem er det egentlig vi skal spille imod?” PDF Udskriv E-mail
23. November 2009
Tilføjet af Betina

KSV – Lynge Uggeløse 3-1 (25-17, 16-25, 25-20, 25-18)

Sådan lød spørgsmålet mere end en gang, da D2 søndag eftermiddag var nået til Lynge Uggeløse i modstanderrækken. Lynges Ladies havde i dagens anledning valgt at tage den blå uniform på, der matchede med halgulvet – måske for at snyde os med synsbedrag – måske bare en uheldig tilfældighed.

Kit var første til at stille spørgsmålet, det var under smashopvarmningen. Anden gang spørgsmålet lød vender vi tilbage til.

Hvis vi nu havde tabt kampen – hvilket vi jo ikke gjorde, heldigvis – kunne vi have påkaldt os alverdens force majeure. Måske ikke helt på linje med vejr, krig og terror, men Hillerødgadehallen var denne søndag maskeret som tropehuset i Zoologisk Have, som end ikke en åben dør ud til det kølige efterårsvejr kunne lave om på. Temperaturen gjorde det i hvert fald til nemt arbejde at holde sig varm som udskiftningsspiller.

Men nu til kampen, som var en lidt sær en af slagsen. Egentlig havde vi (eller måske var det kun mig?), på trods af sætcifrene, aldrig rigtig følelsen af, at sejren var i fare.

Opsummeret kan man sige, at vi ikke spillede vores bedste spil. Martin lagde ud med at sige, at vi bare skulle spille vores eget spil, og det fik vi, på en eller anden måde, oversat til hurtige, flade stikmodtagninger til Mette, som vitterligt ikke havde meget godt at arbejde med i kampen.

I 1. sæt var Berit i grad skyld i, at vi vandt. Hun dækkede godt i forsvaret og afgjorde mange bolde ved nettet. Desuden fik hun os godt i gang ved at levere en servestime, der fik os fra 1-1 til 7-1. Lotte fik os senere fra 19-15 til 23-15 og sådan var vi kampen igennem (på nær i 2. sæt) gode til at trække lidt fra med små servestimer.

Men under første sæt var det Anne B spurgte om vi egentlig havde hjemmebane. ”Ja,” svarer jeg lidt overrasket. ”Vi spiller mod Lynge Uggeløse.”

”Nå,” siger Anne. ”Jeg troede det var Grøndal.”

”Æhh…,” tænkte jeg, men så kan man jo overveje, hvor vigtigt det egentlig er at vide hvem man spiller imod?

Men i 2. sæt stod det klart, at Lynge ikke var taget hele vejen til storbyen for at forære det hele væk. De hev deres hemmelige våben frem – i form af ét stk. far, ét stk. barnvogn og ét stk. grædende barn. Far nægtede at give efter for barnets gråd, så derfor fik vi fornøjelsen af, ikke alene at spille volley i tropehuset, men at have den konstante underlægningslyd af barnegråd igennem 2., 3. OG 4. sæt. Man skal vælge sine kampe – og far havde valgt denne.

I 3. og 4. sæt fandt vi vores eget spil frem igen, og kørte stille og roligt kampen hjem. Efterfølgende havde hverken Martin eller holdet noget særligt at sige om kampen – og det har jeg vist egentlig heller ikke.

Berit vandt velfortjent og overlegent titlen som Kampens Spiller, hun var the go-to-guy hele kampen igennem. Men Tina fortjener også at få ros for at holde linjerne rene oppe ved nettet – no funny business. Og så skal Ida også lige nævnes. Hun har lavet et super comeback til KSV, og vi er glade for hende og for, at det – næsten – ser ud som om hun flyver en gang imellem.

Sidst opdateret 02. December 2009
Top!
Top!