KSV Banner : Dame1
  Home
 
Hovedmenu
Home
New player?
DSM 2017
Teams and practice
Member's fee
Vedtægter
Committees
Links for matches
Find us on Facebook
Contact
Login
Brugernavn:

Adgangskode:

Gem password

Glemt dit password?
Hvem er online?
Der er 25 gæster online.
D1: 2 års sejrs stime brudt PDF Udskriv E-mail
23. Januar 2006
Tilføjet af Martin Olafsen
Før dagen var USG’s 1. damer ubesejret i 2 år på hjemmebane, men det var ikke sikkert det ville holde imod et DHG Odense hold som var fast besluttet på at returnere til Eliten. Godt nok var DHG uden beachvolley parret Charlotte Dyhr på centeren og Stine Christiansen som hæver, men med Dorte Windeleff i trøjen som spilfordeler var der vist rigeligt rutine på denne position.

Program USG VK mod DHG Odense.doc

USG havde stablet et større arrangement på benene grundet vores nye hjemmeside så en ca. 60 tilskuere havde slået sig ned i Idrætshallen. De havde set frem til at se god volley fra et hold der har domineret den danske kvindevolley-scene de seneste 10 år.

USG starter som lyn og torden i 1. sæt. Med kloge taktiske og skiftevis effekt-server fik USG flere gange pillet DHG’s Dorte Larsen ud af angrebet. Samtidigt kørte vi mange varierede udveje og var tydeligt dominerende over midten. DHG’s center #4 Sisse Jeppesen havde svært ved at dække begge kanter samt over midten i blokaden og vi kørte meget kontra for hende. Malene Rask #11 var lidt hurtigere på benene, men blev også nødt til at prioritere midten, når vi havde gode fremspil, og det havde vi ofte.

Sæt sejren blev grundlagt i midten af 1. sæt hvor at DHG havde svære side-out kår med Dorte tilbage. Samtidigt var især Dasha Krivonos som højrekant hårdtslående med gode vinkler og det samme gjorde sig gældende for Christina Rydahl Lundin (Stunna) over midten. Mod slutningen kommer DHG fra baghjul, men det er ikke nok til at hente vores massive føring. 25-19 til USG.

Til andet sæt foretager vi ikke nogle ændringer. DHG er dog blevet spillet varme og begynder at serve os klogt og bygger videre fra momentum mod slutningen af 1. sæt. Over kanterne har vi virkeligt svært ved at komme igennem og når vi mister presset på midten er DHG for skarpe i blok/forsvar. Samtidigt falder vores servepres og energien siver lidt ud af holdet. Vi holder simpelthen ikke nok fokus på vores servetaktik og DHG har det lidt for nemt. Vi forsøger med et par udskiftninger på kanten men reserverne leverer ikke varen og et rystet USG-hold må se sig slået 25-13. Maja Pilgaard spiller et flot sæt med nogle irriterende lange line-touch out slag, som vores blokade ikke får justeret efter.

Så må der helt andre boller på suppen. For at få mere fysik på kanten sætter vi Lotte ind. 3. Sæt er utroligt lige og intet hold fører med mere end et par point. DHG har sat Anne Christiansen ind på midten for at kunne holde en hurtigere blokade. Dette gør at de mister lidt pres og i flere opstillinger kører med 2 kanter i side-out og hæver fra midten. Meget ærgerligt er DHG gode til at knibe point ud af meget lidt mod slutningen og snupper sættet foran næsen på os. Modtagningen er ikke helt som i 1. sæt og netop det holder os fra en sæt-sejr.

I 4 sæt er der god energi og tro på det. USG knækker dog i midten af sættet hvor de bærende kræfter svigter med 3-4 servefejl i rap i ligeså mange rotationer og DHG løber fra os til 18-11. Hæver Christina Söderlind gør det virkeligt godt dog og finder de spillere for USG som kan afgøre boldene. Igen er Dasha og Stunna super effektive med gode bidrag fra Lotte og Krogh. Det er dog ikke nok og vi må ærgre os over at vi i vores server, i stedet for et par point i serverotationer vi normalt vinder point i, må nøjes med at sende bolden i maskerne. 25-19 er resultatet.

Dagens DHG spiller kåret af publikum bliver Dorte Larsen som holdt tandhjulene smurte for DHG. Hun leverer ikke bare en flot og fejlfri præstation i angrebet men holder stort fokus som anfører på vores kvaliteter og retter til derefter. Vi får pillet hende ud som angriber med gode kloge server ved flere lejligheder, men så formår de og holdet at finde en løsning. I fravær af Lone Stroger (træner) er det et ret stort kollektivt overblik som DHG er i stand til at mønstre og det mangler jo også bare efter så mange år i toppen af den danske elite. Dorte får en flaske vin for det gode arbejde og resten af holdet lidt kage/øl/vand til at komme sikkert hjem på, når de nu er så heldige at gæste os på en dag hvor vi fejrer os selv.

Stunna bliver valgt af publikum som bedste USG’er for sit gode netarbejde. Meget fortjent. En flot 2. præmie bør dog også tilkendes Dasha, som også fik rosende ord med fra DHG.

Vi er kede af at tabe men glade for måden det sker på. Der er kvalitet i det vi foretager os (på nær energikrisen i 2. sæt og servefejl i 4) og DHG vinder, fordi de retter til efter hvad vi foretager os. Når vi kan presse dem på denne måde er der ikke langt til revanche næste gang i Dalum.

Dommerne gjorde en super indsats og jeg lagde næsten ikke mærke til dem. Hvde de dømt 2 dobbeltslag mere på os og 1 på DHG var jeg ikke engang blevet sur! Som Claus efter kampen sagde: "Jeg vil hellere lade spillet flyde". Og det er jo altid bedre end det er dommerpræstationen der gør det!

Vi har lært en masse, og er næsten på forhånd kede af alle de i vores række, som det vil gå ud over i fremtiden.

SMADR!

Sidst opdateret 12. Februar 2006
Top!
Top!