KSV Banner : Dame1
  Home
 
Hovedmenu
Home
New player?
DSM 2017
Teams and practice
Member's fee
Vedtægter
Committees
Links for matches
Find us on Facebook
Contact
Login
Brugernavn:

Adgangskode:

Gem password

Glemt dit password?
Hvem er online?
Der er 85 gæster online.
D1: Tæt kamp - med den forkerte vinder PDF Udskriv E-mail
07. Februar 2010
Skrevet af Cille

Vi kæmpede os igennem sne og kulde, - og var klar til at give den hele armen da vi nåede frem til Sundbyøster hallen på Amager. Men det var som om at kulden, og nok mest den lange pause (grundet diverse halskader mm.) havde lammet os en smule - og da spillet endelig kom til at virke var det for sent.

Vi var tændte, varme (hvilket tog sin tid da kulden var frygtelig denne søndag eftermiddag på Amager) og glade for endelig at skulle spille kamp igen...

Men måske overrumplede spæningen os. For første sæt startede med et noget stift, usikkert og tøvende ksv-hold. Og et Amagerhold der bragede derudad med "no mercy" på plan-brættet. Så da stillingen lynhurtig stod 9-0 til Amager tog Søren timeout, og vi fik en peptalk "nu skulle vi simpelthen komme igang"! Og fra da af gik det også fremad. Med super skarpe server var vi på vej tilbage i kampen..Men det var dog forsent da Amager havde fået skabt et for stort hul pointmæssigt. Og sættet endte 19-25.

Men nu var vi tændte! og i starten af 2. sæt var det som om at det var Amager der lige havde været ude og rulle sig en tur i sneen. Nu var det dem der var lammede. Og med super hævninger og fantastisk centerspil førte vi hurtigt med 7 point. YES! tænkte vi, "så kører det". Men ligesom vi var kommet igang, vågnede Amager og begyndte igen at spille stabilt og sikkert. -Det rystede et ellers så godt spillende ksv-hold. Og sættet udviklede sig til et drama. Med lange nervepirrende dueller og konatant lige stilling var det svært at sige hvem der skulle vinde sættet. Men desværre trak Amager det længste strå. Og de forkerte vandt - 28-30.

 3. sæt var hurtigt og kontant. Det var som om at forrige sæts tætte spil havde drænet Amager kvinderne og sendt dem på endnu en tur ud i kulden. Hvorimod at det havde tændt op under ksv, og forvandlet os til de rene super-kvinder. Og med -igen- super skarpe server og farlige angreb vandt vi sættet 25-11. 

Så var vi klar! Planen var lagt. Nu skulle 4 og 5 sæt bare vindes. Men som det jo desværre sker af og til, - går det ikke lige som man planlægger... Amager vågnede af søvnen og brillierede igen med sikkert pragt spil. Dette slog os ud af fatning og vi var længe om at samle spillet til det fornuftige igen. Og da vi endelig var tilbage i gear - var det for sent. Amager vandt 4.sæt 23-25 og lukkede kampen. Øv bøv.

Men alt i alt var det en rigtig sjov kamp, med mange velspillede dueller. Bare ærgeligt når de forkerte vinder:) 

Sidst opdateret 07. Februar 2010
Top!
Top!