KSV Banner : Dame1
  Home
 
Hovedmenu
Home
New player?
DSM 2017
Teams and practice
Member's fee
Vedtægter
Committees
Links for matches
Find us on Facebook
Contact
Login
Brugernavn:

Adgangskode:

Gem password

Glemt dit password?
Hvem er online?
Der er 110 gæster online.
H1 tilbage fra juleferie.. PDF Udskriv E-mail
16. Februar 2010
Tilføjet af Morten Skaarup

Efter et ganske succesfuldt efterår, med generelt højt spillemæssigt niveau og humør samt en overvintrene 4. plads i herrernes elitedivision til følge, har KSVs bedst placeret hold fået en lidt tam start på 2010. At et par af vores ”Young Stars” fra FC Fyn har valgt at danse sig igennem foråret i Rio, småskader og andre dårlige undskyldninger har resulteret i blot ét vundet sæt i årets første fire kampe!

Vi var derfor meget opsatte på, at der skulle 3 sæt, og dermed 2 point, på kontoen i weekendens kamp mod rækkens sidsteplads, Ikast. De to tidligere møder med midtjyderne havde udmøntet sig i to 3-1 sejre og KSV var således også favoritter til at hive sejren i land i dette 3. møde.

Vi starter kampen med Christopher på diagonalen og han vinder måske 6 ud af 7 angreb i første sæt. Generelt kører både vores modtagnings- og angrebs spil godt, hvilket ca. 10 vundne centerangreb i sættet ligeledes dokumenterer ganske tydeligt. Vi føler at vi har godt styr på sættet, men Ikast får alligevel 22 point inden vi når 25, hvilket vidner om et godt stabilt niveau - også på den anden side af nettet.
Dette niveau holder Ikast i 2. sæt, hvorimod vi daler kraftigt! Vores modtagning falder fra hinanden og det er meget svært at finde rytme i spillet. Ved stillingen 6-16 tror jeg endnu ikke vi har kørt et angreb fra midten! Thomas kommer ind mod slutningen af sættet med noget god energi og vi får begrænset pointdifferencen til 8 inden Ikast får ulignet til 1-1 i sæt. Ellers er det et nok en periode vi helst glemmer, måske lige bortset fra dagens detalje: Halvvejs igennem sættet får vi en fin modtagning op og som den pligtopfyldende Kant Tøf er, påbegynder han tilløbet til ”pipen” på midten. David vælger, helt rigtigt, at hæve bolden til Tøf – dvs. der hvor Tøf skulle have været.. Han er nemlig lige kommet frem til nettet og hele ”kombinationen” ender med at bolden dumper ned ude ved antennen på vores egen banehalvdel, mens Tøf står på midten af banen og fniser som en lille skolepige! Det er ikke noget man ser hver dag i eliten..

Det giver dog lidt godt humør og i 3. sæt er vi tilbage i den dominerende rolle. Både Teis og Tøf modtager og angriber stabilt og Fabio har igen fundet rytmen i forsvarsspillet. 25-17 til KSV.

Man skulle tro at det ville have slået Ikast lidt ud, men de kommer på banen med bemærkelsesværdig god gejst og energi til 4. sæt. Vi har dog nu fundet en rigtig god rytme i vores spil og Captain Hoff er kommet ind og fordeler boldene godt. I hele kampen har Ikast sammenlagt blot 3-4 centerangreb. Det gør deres angrebsspil temmelig forudsigeligt, hvilket vi nu efterhånden lukrerer godt på.
Mod slutningen af sættet får vi dog et større koncentrationssvigt og pludselig er Ikast kommet foran 24-23! Hoff er dog ikke Captain for ingenting og med en Stuff-blok viser han vejen til sejren og de 2 tiltrængte point, som konsoliderer os på rækkens 5. plads – med 2 point op til top 4 og 4 point til de nærmeste forfølgere.
Naturligvis ”danser vi rundt i ring” for at fejre sejren og der skal i den forbindelse lyde et stort tak til de fremmødte tilskuere. 

Den samlede 4. plads ser dog ud til at blive svær at nå, men vi vil give det en chance i slutspillets sidste fem kampe – om ikke andet, så for at slippe for det aldeles tåbelige nedrykningsspil.

Jeg føler mig dog overbevist om, at vi har rigeligt med talent og niveau samt uomtvisteligt lækre frisurer til også at være Elitedivisionshold efter sommerferien.

Morten

Sidst opdateret 16. Februar 2010
Top!
Top!