KSV Banner : Dame1
  Home
 
Hovedmenu
Home
New player?
DSM 2017
Teams and practice
Member's fee
Vedtægter
Committees
Links for matches
Find us on Facebook
Contact
Login
Brugernavn:

Adgangskode:

Gem password

Glemt dit password?
Hvem er online?
Der er 57 gæster online.
D2: Vi burde have vundet, men det gjorde vi ikke PDF Udskriv E-mail
10. Marts 2010
Tilføjet af Therese Emborg

KSV 2 - Lynge Uggerløse 1-3

Tænk at køre hele vejen til Lyngehallen for at blive slået af en flok gamle damer! Dobbelt av!!!

...men det var faktisk ikke nogen dårlig kamp... Den bød på utroligt lange dueller, super hurtige back spike hævninger og et højt spændingsniveau.

I 1. sæt præsterede vi rigtig pæn volley, og de to hold fulgtes side om side trods ihærdige forsøg fra sekretærbordets side på at give Lynge føringen. Hvor svært kan det være at vende point, og hvorfor er dumme mennesker altid de stædigste? Mod slutningen af sættet trak Lynge imidlertid lidt fra og vandt 21-25.

Trods et tabt 1. sæt, følte vi os alle temmelig sikre på at vinde kampen. Vi gik selvsikre og fulde af kampvilje på banen til 2. sæt. Vi spillede på ingen måde lige så pæn volley som i 1. set, hvilket lod til at forvirre Lynge, for det var effektivt og vi vandt sættet 25-14, uden det på noget tidspunkt blev spændende.

I 3. sæt sprang kæden dog af for os. Fejl på fejl gjorde, at vi pludselig var bagud 0-6. Hvis ikke modtagningen glippede, så gjorde hævningen, hvis ikke hævningen, så angrebet. Med en hæverudskiftning kom vi dog tilbage i kampen, men lige som vi var ved at udligne, sprang kæden af igen. Vi kæmpede indædt, men tingene lykkedes bare ikke. Til sidst så vi os nødsaget til at at trække vores hemmelige våben, ”30’er stikken” (en backspike hævning tempoet hurtigere end pipe), som vi i al hemmelighed har eksperimenteret med på d2, men ak lige meget hjalp det... sættet var tabt!

4. sæt blev alt for spændende. Vi kom bagud, vi kom tilbage, vi kom bagud igen, vi kom tilbage igen og sådan bølgede det frem og tilbage – desværre kun på vores banehalvdel. Vi overlevede en matchbold og kom på 23-24, men fumlede den næste i netspillet - ærgerlig bold at slutte kampen på.

Lynge spillede ganske habilt, og vi til gengæld spillede ikke stabilt, og så vinder man jo ikke mod sådan en flok rutinerede gamle damer - eller var det måske pingviner i forklædning? Det ville forklare meget i forhold til hjemmebanefordel. Ellers var den nye hal fin og kunne oven i købet prale af en skydekælder!!?

Mange spillere fortjener ros. Lotte for godt modtagnings- og angrebsspil. Anitta for super netspil, Mette for gode og stabile hævninger og sikkert mange flere, som jeg har glemt siden i søndags! Kampens spiller blev undertegnede. Dagens stikker blev Bettina S, som sikrede mig referattjansen – tak Bettina, men det er altså ikke sådan man sikrer sig centerhævninger i fremtiden;-)

Hvad siger i piger, skal vi ikke have en sejr næste søndag?

Smadr and out...

Sidst opdateret 11. Marts 2010
Top!
Top!