KSV Banner : Dame1
  Home
 
Hovedmenu
Home
New player?
DSM 2017
Teams and practice
Member's fee
Vedtægter
Committees
Links for matches
Find us on Facebook
Contact
Login
Brugernavn:

Adgangskode:

Gem password

Glemt dit password?
Hvem er online?
Der er 44 gæster online.
D3: Kamp mod Ringsted PDF Udskriv E-mail
06. April 2010
Skrevet af Sofie Bai

Kamp mod Ringsted

Vi skulle mødes under uret lørdag eftermiddag på hovedbanegården. Nogle kom i god tid, så de var klar til afrejse. Andre kom i sidste øjeblik og igen andre kom slet ikke. Vi var ikke videre bekymret til at starte med. ”Hun kommer nok lige i sidste øjeblik”. Indtil det gik op for os at det var den kageansvarlige der endnu ikke var indfundet under uret var vi rolige. Men nu ikke nok med vi var en spiller mindre – og vi var kun 8 tilmeldte til at starte med – så var vi nu også uden kage. Den var straks værre. Men der var intet at stille op. Kampen ventede i Ringsted og vi måtte hoppe på toget kun 7 piger. Den kageansvarlige gav endelig lyd fra sig; hun var på vej, men måtte tage et tog senere. Af uransagelige årsager går der forholdsvis ofte toge til Ringsted, så hun kom kun et kvarter senere. Med taxa var vi hurtigt fremme ved hallen klar til at spille noget volley. 

1. sæt. Vi kom som sædvanligt lidt nervøst fra start, men hang godt i. Vi havde dog problemer med vores serve og efter et godt servepres fra dem og en del servefejl fra os tog det sættet med 25-18.

2. sæt så nogenlunde lige sådan ud. Vi fulgtes fint ad et stykke af vejen men de trak fra os til sidst og tog sættet 25-19.

3. sæt var det andre boller på suppen. Vi kom ind med ny gejst og vilje og kom foran med 6-0. Så var vi klart til at sejre i Ringsted!! A.C. var flyvende og havde nogle vilde redninger og alle kæmpede r..en ud af bukserne. Men ak! Endnu engang kunne vi ikke serve og efter tre fejl i træk var de godt med igen. Det gav dem fornyet energi og de tog sættet 25-21.. Øv!!

Efter badet blev i enige om ikke at blive til det halbal, der skulle være efter kampen og i stedet finde stationen og vende snuden mod Kbh. Efter en laang gåtur fandt vi toget med hovedstaden. Vi trøstede os med boller og frisk rørt glasur i toget og fik til stor underholdning for resten af toget, kåret både kampens spiller (A. C. for at være flyvende farmor i tredje sæt) og kampens detalje (Astrid for ikke at lade sig dikterer af et skemalagt arrangement).

Sidst opdateret 08. April 2010
Top!
Top!