KSV Banner : Dame1
  Home
 
Hovedmenu
Home
New player?
DSM 2017
Teams and practice
Member's fee
Vedtægter
Committees
Links for matches
Find us on Facebook
Contact
Login
Brugernavn:

Adgangskode:

Gem password

Glemt dit password?
Hvem er online?
Der er 73 gæster online.
D1: Studenterrevance Part 1 PDF Udskriv E-mail
30. Januar 2006
Tilføjet af Olafsen

Så var det endelig tid til at tage hævn over ASV, der jo som bekendt slog os ud i pokalen i efteråret, og der viste at de som studenterklub havde håneretten i et stykke tid. Holdet viste dengang solidt og hårdt kantangreb, men viste lidt svagheder over midten og et svingende teknisk niveau. Det kunne USG dog alligevel ikke hamle op med. Bla. fordi vi var uden vores sædvanlige libero (Jannepigen) og måtte modtage lidt anderledes samt usikkert og derfor ikke kom til at køre vores varemærke: "Det gustne Centerangreb".

(Jannepigen fylder "lidt"!)

Jeg vil lige bruge en enkelt linie på at rose Jannepigens spil generelt. Jeg vil vove og påstå at vi i hende har en top 4 libero i DK (med nikkende respekt sendt til både Fortuna og Lyngby naturligvis.. ;-) ). Hun får ofte ligeså meget ros af os selv, som publikum, dommere og modstandere og nu gør jeg det hermed officielt!

På dagen manglede vi Lotte og Stunna, der var afset til styrke-træning i alperne, men det gjorde ikke så meget. Lotte spillede fuld tid sidst vi tabte og vi har alligevel 3 super-centere udover Stunna.

(Olafsen og St. Janne blve lige overasket af en sne-byge!)

Vi startede med at ryste køreturen fra os med en lang tur i de meget naturskønne og sneklædte omgivelser. Knapt var vi kommet indenfor i varmen og skulle klæde om før vi blev kommanderet fra Team DK hallen og over i den gamle Stadionhal, som kampen ellers var flyttet fra oprindeligt. Det var dog ikke et trik fra ASV, da forvirret og stresset, omend høflig Marius vist også selv var taget lidt på sengen!

Den gamle hal minder meget om vores eget Idrætshus. Indtrykket var: Lidt mere brugt men også lidt mere hyggelig, mindre, varmere og køn (og jeg taler stadigt om hallen!)

Hyggen var også stor i det lille hvidkalkede træneromklædningsrum, som jeg fik snuppet. Rummet var 70x120 og 2½ m. til loftet uden møbler. Associationer til den tidligere detention, (dog med INDVENDIG lås) på den gamle Farum Kaserne og mit skabstoilet i 2v´eren på Nørrebro, gjorde at jeg følte mig meget velkommen. Mange timer er brugt begge steder; førnævnte dog som hovedvagt i min sergent tid og sidstnævnte.. tjah...

Da rummet lå inde i pigernes omklædningsrum var der jo faktisk visse problemer impliceret dermed, da jeg er LIDT hurtigere end det gennemsnitlige damehold til at skifte tøj, og så kunne stå og glane lidt der. Endelig blev der råbt fri bane, hvilket der (heldigvis hehe) ikke var og en noget beklemt (i øjeblikket trusseløs?) USG´er måtte låse røven til bænken for ikke at blive brændt fast på trænerens nethinde. Gentleman gik jeg hurtigt ud (uden at kigge for meget) og spillede lidt bold til de sidste var klar.

Det viste sig at episoden var hurtigt glemt og at holdet tilsyneladende så MEGET mere positivt på selve opgøret, kampoplægget og vores generelle formkurve end undertegnede og sprængfyldte af energi startede vi opvarmningen.

Til formålet havde ASV installeret en Boom-box der spillede op i det hvælvede loft med en lydstyrke der kunne få selv "Pik og Gay"-gutterne fra narkohallen i Nørrebro/Nordvest til at lyse af misundelse over så meget lyd med så få watt bag! Det kunne man også mærke, da de få tilskuere begyndte at give god lyd fra sig.

Efter en god smashopvarmning var vi klar... (Troede vi)

ASV lagde et godt tryk i serven og fra start af kampen var vores forsvar og modtaging lidt tøvende. efter en rotation står det 10-6 til ASV, der med ganske få midler lavede ged i den for os. En time-out ved 13-10 og endnu en ved 17-19 vender det dog for USG. To gode serier af Stærke Janne og Dasha bringer os på 20-20 efter den næste rotation. Og efter lidt god kamp afslutter vi 1. sæt 26-24. St. Janne var UHYGGELIG ved nettet og lammede bolden ned over midten og fik efter et par netberøringer også fat i blokaden og resten af kampen var der lukket på kanten!

For at rette lidt på vores tøvende modtagning laver vi om til 2. sæt. Faktisk var problemet lidt at Jannepigen fyldte FOR meget i modtagningen og det rettede vi så til taktisk med at lade Tina starte, da vores venstrekant (begge to) også virkede lidt anonyme.

Til 2. sæt lavede ASV om på deres to centere for at få mere ud af Rikke Thomassen. Hun spillede virkeligt godt ved nettet (og slog ikke "opad, blødt og lavt over nettet" som citeret i sidste kamp hvor hun åbenbart lige var kommet tilbage fra barsel). Hun fik dog for få bolde som center-fra og det havde Marius vist også luret. Samtidigt kørte hun virkeligt godt i modtagningen og var klart ASV´s bedste spiller.

Det hjælper for os men ikke så meget for ASV. Vi er virkeligt stærkt kørende over midten og begynder at modtage bedre. Siri har en lille downperiode mod midten af sættet og bliver skiftet ud med Eva ved 15-11 til os. Det giver et kæmpe ryg-stød og kort tid efter står den 25-16 til os. 2 rotationer og kun 5 tabte side-outs blev det til. Flot!

(Der er lobbet - Langsom kameramand!)

3. sæt laver vi om for at være et skridt foran ASV. St. Janne skifter til center-tæt og Brit kommer ind istedet for Krogh. Om det er det eller ej virker vores rotation bedre end ASV. Mod slutningen af sættet for ASV en lille stime på 3 point men efter en time-out ved 21-17 til os er der lukket og vi vinder 25-18. Mod slutningen kommer Rise ind for Dasha og vinder et læs bolde med vinklede slag og kloge server der kommer bag på ASV.

ASV blev igennem hele kampen ved med at hamre bolden ind i vores blokader eller slå hårdt forbi og det nytter ikke noget når Jannepigen er i gear! Ellers forsøgte en klogt spillende Birte Villadsen at finde vinkler og hul i spanden og havde derved også mere held end de andre kanter.

(Der er lukket - næsten!!)

Dagens bedste spiller var KLART Stærke Janne der er helt flyvende. Hun laver point i alle spillets facetter og spiller sin bedste kamp til dato for USG. Hun laver også dagens detaljer som jeg nok skal få uploadet til usg’s hjemmeside en af dagene. Et løst blokeret centerangreb flyver op fra vores forsvar lige imod hende, der kommer tilbage fra bloakden. Chrier forsøger at hæve den og råber "væk!", da Janne ikke kan se hvor den er. Hun dukker sig for bolden, der derved rammer hende i ryggen og hopper perfekt op så vi kan spille bolden op. Klart den bold der gav flest ovationer fra lægterne selvom det flotte spil faktisk for det meste holdt dem lidt stille.

Derved Studenterrevanche Part 1 udført!

Dagens "kegle" tager træneren dog på sig for at glemme at tænde for video-kameraet, så vi kun fik 3. sæt med. Jeg vil her benytte lejligheden til at hilse tilbage til Claus Tindbæk, der som boldlanger ved flere lejligheder var manden i fokus og som gik og muntrede sig foran video-vinklen!

Studenterrevanche Part 2 tager vi når ASV kommer på besøg næste gang. Den lækreste træner blev af USG pigerne kåret til at være Marius, "der faktisk ligner Ben Affleck lidt og ser ret kæreste-sød ud!", kunne Siri og Dasha fnise på vej hjem over broen. Så ved han det næste gang Hollywood søger dubletter eller USG´tøserne en ny kæreste!

SMADR!

ASV-USG 0-3 (24-26, 16-25, 18-25)


Sidst opdateret 30. Januar 2006
Top!
Top!