KSV Banner : Dame1
  Home
 
Hovedmenu
Home
New player?
DSM 2017
Teams and practice
Member's fee
Vedtægter
Committees
Links for matches
Find us on Facebook
Contact
Login
Brugernavn:

Adgangskode:

Gem password

Glemt dit password?
Hvem er online?
Der er 91 gæster online.
Årby vs D4 PDF Udskriv E-mail
18. Oktober 2010
Skrevet af Majbritt W. Sørensen

Det var en kold og tåget søndag morgen. Klokken havde kun lige sneget sig over otte, men der var ingen vej tilbage. Kampen havde været planlagt i ugevis og det var NU slaget skulle stå..... Eller rettere, om toogenhalv time.. Vi havde en lang og udmattende tur foran os, der førte os gennem ukendt og farligt tærræn. Bag hver en campingvogn lurede provinsens elverpiger, klar til at tryllebinde os med den smukke natur på landet, så vi glemmer vores egentlige formål med denne farefulde færd, nemlig at NEDKÆMPE ALLE DER TØR TA' KAMPEN OP MOD DE ORANGE/SORTE!!! (på nær Team Køge, de var for meget for os dødelige). Heldigvis var det for tåget til at vi opdagede dem...

Kl. 10 præcis var tropperne samlet (på nær undertegnede, selvfølgelig. I loooove akademisk kvarter c",)) og klar til at trække i den orange/sorte rustning, der gavmildt var blevet doneret fra de højere magter (dog kun i str. s og xs!). Vi var klar.

Vi var de første der trådte ind på den tomme, kolde kampscene og forventningen om sejr blev større og større efterhånden som modstanderne indfandt sig på pladsen. Det virkede som om hvert minut der gik, forplantede sig til et helt årti i deres fysik. Kun en enkelt center havde potentiale til at skabe problemer for os. Hun skulle stoppes med det samme.

Smash-opvarmningen fløjtedes igang, men det var som om der hang en faretruende og mørk sky over os. Men det var ingen sky, det var noget langt mere skræmmende. Langsomt sænkede den sig ned med sine lange, sorte, behårede ben, indtil den var i perfekt position til angreb. Lige ved hæverpladsen og i øjenhøjde. Med et lynhurtigt sving fra linen fik den fanget alles opmærksomhed, med tøsehvin, baskende arme og tumult i rækkerne som resultat. Den junglestore edderkop havde fuldført dens mission. Uheldigvis for den gav den sit liv i bytte.

Lettere sensible fortsatte vi opvarmningen til den endelige dyst.

 

Første hold på banen var Majbritt, Eva, Lea, Mathilde, Maiken og Karin. Og hurtigt kom vi foran med 5-7 bolde, helt som planlagt. Den unge center fik ikke et ben til jorden, for blocken fra Lea lå som den skulle, og vores egne server fungerede godt og pressede Årbyerne langt tilbage i banen. Mie skiftede Eva ud og fortsatte det gode forsvarsspil. Desværre holdt vi ikke fokus og midt i sættet begyndte fejlene at komme. Mange bolde blev sat i nettet eller slået langt ud med det resultat at Årby halede længere og længere ind. En lille timeout ville have været rart, men den hårde boss nægtede os pause. Vi måtte selv redde os ud af nælderne. Ved stillingen 20-20 tog vi os grundigt sammen, og hev sættet hjem til 20-25.

 

I andet sæt kom friske kræfter på banen. Marie, Maiken, Lea, Stine, Lise og Karin var klar til at hive dette sæt hjem også, men det var som om vi manglede en ordentlig servestime til at komme fra land. Marie gjorde hvad hun kunne med nogle gode svæve-underhånds, men desværre havde Årbyerne også deres egen superserver, der gjorde livet surt for modtagerne. Havde Marie dog bare været en halv meter højere. Fordømt!

Halvt inde i sættet stod det stadig lige, og selvom Lise, med dagens detalje, smashede på en serv! der lå perfekt i hjørnet på modstandernes banehalvdel, trak vi ikke rigtig fra dem. Der måtte gøres noget. Bossen foretog derfor en dobbeltudskiftning med Mathilde og Majbritt, der erstattede Marie og Stine. Servedamen fra Årby kom ud af koncentration med det korte afbrud, og vi kom endelig ud af dødsopstillingen. Det kørte meget bedre for os derefter, vores modtagninger lå ikke i nettet, der blev hævet  fornuftigt så der faktisk kunne slås på boldene og Årbyerne kunne ikke følge med mere. En kantudskiftning mere kunne det blive til, Maiken med Mie, inden vi vandt andet sæt 19-25.

 

Tredje sæt blev stort set en gentagelse af første. Vi startede ud med Majbritt, Lise, Karin, Stine, Maiken og Lea på banen, og på nær en servefejl fra undertegnede på første bold, kom vi godt fra start og foran med nogle bolde. Igen blev der foretaget dobbeltudskiftning, og også kanten Maiken blev byttet ud med Mie. Måske blev vi lidt kæphøje og ukoncentrerede, for Årbyerne begyndte at kæmpe sig op, og mente bestemt at "det var deres sæt" ved stillingen 16-18. Det var det nu ikke, for når både pandekagerne og baggersmashene virker, så er der intet at stille op mod de UOVERVINDELIGE ORANGE/SORTE (igen, på nær hvis man er Team Køge, de møgunger...). På falderebet blev Eva skiftet ind i stedet for Lise, og var med til at hive sættet hjem med stillingen 19-25.

 

Så selvom vi lavede mange servefejl og periodevis mistede fokus, så var det fortjent at vi gik af med sejren, Men man kører jo heller ikke helt til Årby uden at tage en sejr med hjem, det ved alle!

 

Efter endte strabadser var der bad og kage, og en ny kamp kunne begynde, nemlig "Woman Of the Match"-battlen! Jovist, rosende ord og skulderklap er rart, men det egentlige trofæ er den evigt blomstrende Mero Star Lilje! Det er den altoverskyggende årsag til at man spæner efter håbløse modtagninger, kaster sig efter postkassebolde, og nægter at kalde "ny" selvom sekseren er meget tættere på bolden, for man kan sagtens nå den selv, hvis bare man flyver.. Så længe man gør sig bemærket, så længe man bliver husket, så er der en lille chance for at man kan få stemmer nok til at blive den lykkelige ejer af Liljen. Om ikke for altid, så indtil næste kampdag. Suk...

Denne gang blev der virkelig kamp om Liljen. Karin fik en stemme, Mathilde to, og Stine og undertegnede tre hver. Det var bossen der måtte afgøre det. Han syntes både Stine og jeg havde spillet en god kamp, men måtte give sin stemme til undertegnede, da han mente det var flot at jeg kunne hive mig selv op og spille ordentligt, efter at have spillet så umanerligt ringe hele ugen! Nåh, ja, kartoffel, kartoffel. faktum er at jeg nu er ejer af Liljen helt indtil næste kamp, som er d. 28. oktober kl. 17:30 i Ryparkens Idrætsanlæg (vi ser gerne klappedyr og hephatte til kampen) mod Lyngby-Gladsaxe-tøserne! Wuhuu!!! Over and Out.

Sidst opdateret 18. Oktober 2010
Top!
Top!