KSV Banner : Dame1
  Home
 
Hovedmenu
Home
New player?
DSM 2017
Teams and practice
Member's fee
Vedtægter
Committees
Links for matches
Find us on Facebook
Contact
Login
Brugernavn:

Adgangskode:

Gem password

Glemt dit password?
Hvem er online?
Der er 92 gæster online.
D1: Unødvendigt sæt-tab (og andre overraskelser!) PDF Udskriv E-mail
06. Februar 2006
Tilføjet af Olafsen
Godt inspirede efter et par gode kampe mødte USG talstærkt op på udebane. Der var dog plads til at holdets anfører fra sidste år Maria Skotte fik sit come-back efter en lykkelig graviditet, der har (fremtids)sikret USG en ny kantspiller om en 16-18 år.. ;-)

Alle haller og baner har deres hjemmebane fordel. I Bybækhallen og Idrætshuset er det kulden... I Polythallen er det det brune "lys". I Hillerødgade er det toiletbelysningen der kan virke specielt tillokkende for stofmisbrugere... Og i de jydske haller ofte det faktum at der er mange jyder i dem.

I Rosenlund er det de MEGET snævre kår omkring banen, samt det brune, mørke og lave loft der, koblet med at kommunen ikke vil indkøbe lystofrør til de gamle armaturer, gør det noget svært at se noget som helst.

(Ja så mørkt var der.. Hvor blev bolden af...?)

Vi var dog så heldige at få BÅDE serven og den side med flest lystof-rør (9 stk. ialt) og det gjorde nok den forskel at der efter 7 rotationer stod 25-9 til os i 1. sæt. At Dasha SMADRER Camilla Havmand (libero) med en 9 bolds stime fra 3-2 til 12-2 gør jo også en hvis forskel. Det eneste vi gør er en blokmatch up med Chrier og Rise der giver 3 pinde mod slutningen. Rosenlund snasker sig til lidt point i starten, men efter vi får justeret os ind på det har vi vist styr på det meste.

2. sæt foregår på den "mørke" side (ikke den med Darth Vader!).. Dog ændrer det ikke på spillet. Rosenlund modtager for defensivt og laver mange fej,l og et par stimer, den største på 5 fra Chrier til 13-11, tegner billedet. Vi vinder 25-14.

Til 3. sæt laver vi igen lidt (MEGET) om og desværre er stemningen lidt for hektisk. Vi kommer bagud 7-1 og burde have skiftet tilbage, men beslutter at vise bænken tillid. Det udnytter Rosenlund, der på tidspunktet også er begyndt at serve godt. Stille og roligt kravler vi op men knækker da Cissy Hermans laver en langbane svæve serie fra 20-20 til 24-20. I denne periode er Rosenlund også lidt heldige med nogle løse bolde samt et forsvar i blinde på ÅRETS center drøn fra Mette Krogh: Hun rammer på en stik et 1´er forsvar der bare står rigtigt og vi kan se bolden sejle over hele holdet og ned på vores baglinie... Klart det hårdeste centerslag som hun har slået iår og der er ikke andet at gøre end at klappe... 25-23 til jublende Rosenlund, der vandt på gode server og godt forsvar.

Til 4 sæt skifter vi tilbage til 5/6 af vores startopstilling og det giver pote. Lige indtil vi på 4 rotationer laver 3 servefejl i 1. serven og en på 2. bolden. Da vi har aftalt at rette op imod den slags stime-fejl kommer undertegnede (med rette) i det røde felt, og der tages en time-out ved 11-8 til os. Ordet skideballe er meget dækkende for de bevingede ord, som strømmer fra undertegnedes hals og mave-region vedr. hvad vores serve-taktik består i. Der kommer ikke ret meget positivt ud af det da USG-pigerne vist bliver lidt bange for at spille og vores dårlige server blandet med en højt-råbende træner også får modtageren til at poppe 0´ere som aldrig før. Hmm... ikke lige den effekt som skideballen skulle have, men så ved holdet hvad der er i vente NÆSTE gang det sker (og det tror jeg IKKE det gør)

Jeg er ikke fortaler for at skælde folk ud men størstedelen af holdet var vist enige om at det er hver persons individuelle ansvar at sørge for flow i holdets spil, og at det ganske enkelt er for ringe med disse uprovokerede fejlstimer.

Nok om det. Efter en alt for nervøst sæt som der ikke skal analyseres for meget på runder vi af med 25-20. Kampen gav spilletid for alle, selvom det virkeligt kostede på kvaliteten for en gangs skyld.

Bevares Rosenlund strammer op; de blokkerer generelt godt og står godt i forsvaret samt server også bedre og bedre, men offensivt samt topniveau-mæssigt spiller vi på to forskellige spil. Bundniveau-mæssigt er vi nede og vende men får bevist at vores kerne-kompetencer er ret godt kørende. Dog ros til Rosenlund for at spille med hjerne og hjerte når vores spil tillod det. De har klart fået et opsving med deres nye træner og har helt sikkert noget at bygge videre på.

Dagens spillere var Dasha Krivonos og Siri Højby Behrens godt suppleret af en Christina Söderlind, der desvære måtte løbe lidt mere efter boldende end vanligt. Siri er dagens bedste modtager og Dasha holder os velsmurte på højrekanten og i backspiken.

Nu er der pause et par uger og det bliver rart efter en hård 1½ måned. Men bare rolig Næstved. Vi er klar når i kommer på besøg i Idrætshuset.

Alt i alt sluttede ugen dog godt efter at...:

1) Back-gearet røg i den røde hævner-mobil (=Golf)
2) Et nært famlie medlem blev ramt af en blodprop
3) Jeg blev røvet af et par knivstikkende stokkeslags ex-arabere med Jyllandsposten som intelligente argument og fik stjålet mobil, pengepung, halskæde, coachingbog, eurosport-taske OG Gatorade-dunk og
4) En lettere forvirret ældre mand kørte over haj-tænderne og ind i min bil 30 m fra min bolig på vej hjem fra denne kamp og påstod jeg havde drukket samt kørte for stærkt. Heldigvis kunne vidner afkræfte begge dele...

Alm. Brand Forsikring kan vente en henvendelse vedr. detaljerne om dette samt det forsvunde sæt for USG...

Forestil jer dette kamp-referat hvis vi havde tabt! ;-)

SMADR!

______________________________________________________________________

Her lidt fra D1's "overraskelses-tur fredag".

Meget overraskende begyndte aftenen på stafetten... Grøndal tabte træningskampen 3-0 efter ikke at være dukket op...

Desværre dukkede der ingen limousine op, men så er det jo godt at man har en hævner-mobil og en assistent-træner der kender vejen, når blondine kvotienten bliver lidt for høj...

Til genæld er vi jo glade for hinanden på holdet. Hvis i nu forestiller jer en "Prinsen Rolle".. Udpeg så to marie-kiks men fortæl mig hvor at chokoladen blev af...?

Dog kan man fra den offensive og defensive general altid finde opbakning... Jo det blev trods alt en god aften...

Top!
Top!