KSV Banner : Dame1
  Home
 
Hovedmenu
Home
New player?
DSM 2017
Teams and practice
Member's fee
Vedtægter
Committees
Links for matches
Find us on Facebook
Contact
Login
Brugernavn:

Adgangskode:

Gem password

Glemt dit password?
Hvem er online?
Der er 88 gæster online.
D2 vs Brøndby PDF Udskriv E-mail
08. December 2010
Skrevet af Mette Christiansen

Rent sportsligt var tirsdag aften en stor aften for Danmark – FCK skulle spille en vigtig kamp i fodbold, Håndboldlandsholdet spillede første indledende kamp ved EM, men vigtigst af alt, så skulle KSV D2 spille efterårets sidste kamp mod de unge fremadstormende talenter fra Brøndby VK. Inden kampen lå Brøndby på en 2. plads i rækken med kun to nederlag, mens vores statistik viste 4 sejre ud af 8 spillede kampe.

Vi havde et lidt ærgerligt nederlag 3-2 nederlag mod Lyngby med i bagagen fra sidste weekend, men heldigvis fik vi det meget hurtigt og grundigt bearbejdet ved den efterfølgende holdjulefrokost, så vi kunne gå på banen denne tirsdag med selvtilliden i top. Taktikken var fuld fokus i modtagningen og mod til at tage chancen i angrebet! Og efter opvarmning i en hal der havde klare sauna-tendenser var vi varme og tændte på sejr!

 Brøndby kommer desværre klart bedst fra start og vi er lige lidt på hælene i begyndelsen. Heldigvis finder vi hurtigt fodfæstet og især et lidt højere modtagningsniveau frem, så vi stille og roligt kunne trække fra. Brøndby lader sig dog ikke sådan kue og slår (hårdt!) på alt, hvad der overhovedet kan slås på. Det resulterer blandt andet til en smash et godt stykke nede i nettet og derfor lige i næsen på undertegnede, som kort måtte til tælling (har fået fortalt at jeg bolden efter revancherede med en solid blok på samme kant, det kan jeg bare ikke lige huske J). Der bliver kommunikeret godt i både modtagning og forsvar, hvor især Helle K og Line viser vejen, også i angrebet bliver der gået til den, så første sæt går til KSV 25-14!!

Det står lidt mindre klart i referentens hukommelse hvad der egentlig skete i 2. sæt.. Husker noget med 3 servefejl i træk, nogle kommunikationsfejl fra hæveren og et lavere modtagningsniveau end i 1. sæt.. Og så egentlig spillede vi faktisk stadig ret godt det meste af tiden - sættet ender dog alligevel 25-22 til Brøndby.

Martin minder os om, hvad det nu lige var, der var taktikken og vi genfinder rytmen. Der bliver spillet godt hele vejen rundt og både Ida, Line og Kirstine har virkelig tur i den i angrebet. (At centerne ikke nævnes her skyldes mest, at det ikke var mange hævninger, der faldt af til dem i denne fase af kampen…) Sættet bølger lidt frem og tilbage og det bliver meget tæt mod slutningen. Holdene skiftes til at tage time-out nærmest efter hver bold – heldigvis var det os, der var bedst da det virkelig gjaldt og vi vinder sættet 26-24.

 I pausen inden fjerde sæt taler vi meget om at vi langt fra har vundet endnu – og at vi virkelig skal holde fokus. Som sagt så gjort – vi er 100% klar, der bliver servet solidt fra vores side og blokaden er helt på plads– både Sandra og Jane på centeren gør det virkelig godt, men i særklasse var Ida der 2 gange i træk helt solo døds-blokkede Brøndbys hårdtslående kant. De bolde, der kom gennem muren ved nettet, blev taget i et hårdt fightende forsvar, så det var på alle måder svært for Brøndby at komme igennem. Det resulterede i en periode, hvor deres fejlprocent var meget høj og vi fik et meget komfortabelt forspring 24-16.. Om det forspring simpelthen var FOR komfortabelt eller der gik gummi-arm i den er ikke til at sige. Faktum var nok også at Brøndby virkelig steppede op både i blokade og angreb. Under alle omstændigheder blev det til 8 tabte bolde i streg til KSV og panikken var så småt ved at brede sig. Vi vinder heldigvis serven tilbage til 25-24 og sidste angreb fra Brøndby blev en backspike hamret i midten af nettet – til meget stor lettelse for hele KSV-holdet. Jublen kunne bryde ud og vi fik en tur på landet..

Alt i alt klart en af sæsonens bedste kampe, hvor holdet spillede solidt hele kampen og virkelig godt i lange perioder. Stemmerne om kampens spiller fordelte sig med 1 til Sandra, 1 til Mette, 2 til Line – og ikke mindre end 9 stemmer på Ida – fuldt fortjent for en virkelig fremragende kamp!

Top!
Top!