KSV Banner : Dame1
  Home
 
Hovedmenu
Home
New player?
DSM 2017
Teams and practice
Member's fee
Vedtægter
Committees
Links for matches
Find us on Facebook
Contact
Login
Brugernavn:

Adgangskode:

Gem password

Glemt dit password?
Hvem er online?
Der er 13 gæster online.
D4's triumf PDF Udskriv E-mail
16. December 2010
Skrevet af Stine Larsen

Efter sejren over Hvidovre weekenden forinden var hele holdet meget tændte på at vinde den sidste og afgørende kamp i puljen om den eftertragtede 3. plads og dermed oprykningskampe næste år. Hele ugen gik de smukke skønjomfruer fra D4 rundt med sommerfugle i maven og mentaltrænede til det store slag, som skulle stå i Korsgadehallen mod the 90ties kids fra VK Sjælland. 2.

ENDELIG kom dagen, hvor slaget skulle stå. Vi gik i gang med opvarmningen – tidligt! Hvor var modstanderne? Sprang de virkelig 3 meter? Og havde de horn i panden? Der kom de godt forsinkede – 20 minutter før kampstart, da et par stykker lige skulle have fri - fra den lokale bager (okay mit eget gæt). Og nej de så i øvrigt ganske søde, unge – og ufarlige ud.

18.35 gik slaget i gang, det skulle vise sig at blive en længere affære.

1.     sæt: 25 – 17

Vi kommer rigtigt godt fra start. Fine modtagninger, opsamlinger og angreb, alle tog ansvar og alt gik så fint - det her skulle nok gå.

2.     sæt: 20 – 25

Måske var vi blevet lidt for sikre, de unge frøkener fra den anden side begyndte pludselig at serve – og det var virkelig gode server; lange, hårde, svævende – you name it - som vi havde svært ved at modtage. Det hele begyndte at smuldre og en snert af frustration begyndte at brede sig, særligt fordi vi også begyndte at lave en del fejl – ikke mindst servefejl.

3.     sæt: 23 – 25

Tredje sæt blev rigtigt spændende! Det var kort og godt en skidt start; bagud 1 – 7, yirks… Deres gode server og angreb fortsatte, men på magisk vis, fik vi kæmpet os tilbage i kampen. Ikke mindst pga. nogle velplacerede timeouts af coach K, der fik rystet deres serverækker. Desuden blev der lavet et par udskiftninger til nogle af vores super coole servere, der forstod at bevare roen og ikke mindst fighte i forsvaret. Som sættets score afslører, blev det et meget tæt opgør i sidste ende – desværre til de unge frøkeners fordel, men mentalt et sæt, hvor vi viste stort overskud til at bakke hinanden op, når noget var svært (smukt, ikke).

4.     sæt: 25 – 18

Vi var tændte – virkelig tændte! Alle gik på banen top koncentrerede og vi fortsatte de gode takter fra 3. sæt. Rigtig meget lykkedes for os, de små lop blev taget, modtagningerne var blevet bedre, de gode angreb var tilbage og fejlene minimeret. Man fornemmede også en vis mathed hos de unge frøkener – særligt centeren, der havde fået strenge ordrer på at blokke vores nummer 16 – aka. 1.83 cm DeCent, så lidt modløs ud. Stille og roligt træk vi fra og ifølge coach K var det noget af det bedste bold, vi har spillet i sæsonen.

5.     sæt: 15 – 9

Femte sæt var uden den store dramatik, der var ikke meget gejst tilbage på modstanderen side og vi spillede bare ganske fint volley. Måske var det skæbnens ironi, men den afgørende matchbold var en serv - direkte i nettet, deres styrke blev deres endelige fald.  

To timer senere fra kampstart kunne vi tage en vejfortjent tur på landet – godt glade i låget for vi var nu nummer 3 i puljen (troede vi, men det skulle vise sig at være endnu bedre) og dermed klar til oprykningsspil til DK - serien.

Ingen nævnt ingen glemt, men det var også virkelig en holdindsats, hvor alle ydet deres allerbedste og formåede at vende tilbage til fokus og tage ansvar trods god modstand, måske havde den mentale træning hjulpet. For at sige det som det er; jeg er p… stolt af D4, som startede helt fra scratch i september og som faktisk endte to’er i puljen Ja vi blev sgu nummer to (de tekniske detaljer omkring dette, vil jeg spare dig for). Det bliver nogle helt andre kampe næste år - og vi glæder os!

Kampens spiller blev undertegnede for godt stabilt spil på venstrehåndspladsen, diagonalen (det kan godt betale sig bare at stå en gang imellem) og for at bevare og skabe fokus på banen. Kampens detalje fik Marie som kant, også for noget spil (wauw), men også for en god ro og gejst på banen.

D4 på landsholdet - woop woop!

I øvrigt til tak til vores fire tilskuere – god opbakning med bølge og alt, håber I kunne lide kagen!

Glædelig jul og godt nytår!

Stine

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Sidst opdateret 16. December 2010
Top!
Top!