KSV Banner : Dame1
  Home
 
Hovedmenu
Home
New player?
DSM 2017
Teams and practice
Member's fee
Vedtægter
Committees
Links for matches
Find us on Facebook
Contact
Login
Brugernavn:

Adgangskode:

Gem password

Glemt dit password?
Hvem er online?
Der er 42 gæster online.
D3: De gamle damer kan stadig... PDF Udskriv E-mail
13. Marts 2011
Tilføjet af Anne S.

Da Danmark stadig var dækket af sne, frost og kulde i midten af februar tog klubbens smukkeste piger [ifølge holdets træner] på udflugt til den rige forstad lige nord for København. I medierne snakkes der om manglende integration, stigende oliepriser samt mangel på arbejdskraft, som følge af vi alle lever længere. Det var ikke disse højpolitiske begreber, som fyldte i D3’s hoveder inden afgang, men aldersbegrebet fik en ny drejning og anderledes betydning, da vi ankom til Kildeskovshallen. Der blev det netop klart, at D3 med en gennemsnitsalder midt i 20’erne ER gamle (og rutinerede), når man sammenligner med Gentoftes piger. For den nye integrationsminister, undervisningsministeren samt LO og DA må det derfor være beroligende at vide, at der er masser af gode år i de gamle endnu. I hvert fald hvis man tager udgangspunkt i D3!

For at komme lidt nærmere det, som det faktisk drejede sig om denne søndag formiddag, så stillede D3 op med fuldt hold og Cille som coach. Cille har endnu ikke tabt en turneringskamp som træner, og denne statistik agtede vi at fastholde.

1.      sæt kommer vi ikke rigtig i gang og kommer hurtigt bagud med en håndfuld. Gentofte pigerne skal have ros for at spille teknisk flot volley med gode angreb. Der bliver taget timeout ved stillingen 7-11, hvorefter der bliver justeret lidt ind, og det hjælper på sagerne. Maria N og Maria D viser vejen med en flot blokade på kanten. Så er der lukket af. Midt i sættet kommer vi op, og ved stillingen 18-18 tager Gentofte timeout. Det kommer desværre ud til deres fordel, og de ender med at lukke sættet 20-25.

2.      sæt skifter Cille hele holdet ud (på nær liberoen). En taktik som hun med stor succes har benyttet sig af. Det vidner om en god bredde på holdet, hvor niveauet ikke falder trods mange udskiftninger. Vi har i pausen snakket om, at der skal væsentlig mere kommunikation og stemning på banen, og Brøndbys tilhængere ville være blå og gule af misundelse, hvis de så hvilken gejst og stemning vi gik på banen med. Det viser sig også at have god effekt mod de unge Gentofte-piger.

Sofie starter sættet ud med at serve os foran 8-1 og så er det sæt i realiteten afgjort. Sættet bærer præg af god stabilitet, fornuftige angrebsløsninger og et velfungerende forsvar. Eksempelvis skal nævnes Astrids enhåndsblokade midt i sættet. Eneste fejl at påpege er, at vi mister koncentrationen til sidst, og kun vinder 25-16, efter at have mistet serven ved 24-12.

3.      sæt fortsætter vi i samme opstilling, og cruise controllen er fortsat slået til. Gentofte server sættet i gang, men vi vinder bolden, hvorefter Sarah går til baglinjen og laver sit one-woman show. Eneste minus ved denne præstation er, at de øvrige spillere på holdet bliver småkolde af at stå og vente på, at Sarah var færdig med at serve. Hun forstår vores hentydninger, og tager en slapper, da vi er foran 14-0. Gentofte får bolden men kun for en kort bemærkning. De server, Sofie modtager perfekt op til Sarah, som laver en super hævning, og Sofie gør arbejdet færdigt ved at klaske bolden ned langs linjen. Et godt eksempel på, at alting fungerede i dette sæt. Vi når kun akkurat én hel rotationsrunde og lukker sættet 25-10.

4.      sæt og tingene skulle gøres færdige. Cille skifter igen hele holdet ud, og damerne fra 1.sæt får mulighed for vise, at afslutningen på 1.sæt var en engangsfejltagelse. Maria D viser vejen med gode angreb og lob. Miranda og Camilla rydder i fællesskab med Dominique op i forsvaret, og Lone fordeler boldene godt til angrebsspillerne. Sættet er en formsag, og vi vinder 25-17, hvorefter vi er klar til en tur på landet.

Kampens detalje gik til Sofie for hendes lækre servestime i 2. sæt, og kampens spiller blev Astrid med gode angreb og blokader. Og sidst men ikke mindst må man ikke glemme det hemmelige kort, som Astrid ynder at spille i ny og næ: Pølse!

Gentofte-D3: 1-3 (25-20, 16-25, 10-25, 17-25)

Top!
Top!