KSV Banner : Dame1
  Home
 
Hovedmenu
Home
New player?
DSM 2017
Teams and practice
Member's fee
Vedtægter
Committees
Links for matches
Find us on Facebook
Contact
Login
Brugernavn:

Adgangskode:

Gem password

Glemt dit password?
Hvem er online?
Der er 52 gæster online.
KSV H1 vs Århus 3-1 PDF Udskriv E-mail
11. Oktober 2011
Tilføjet af Anders Boye
Solen skinnede, Sara havde været hos bageren, Pau havde lagt honningen på stemmen og Peter havde hentet gangstere ned på Ipod-en. Det lignede en god dag på Gunner Nu Hansens plads, og det blev det. Endda med dessert.

Kristoffer bad os prioritere forsvaret, lod centerne gøre hvad de ville "bare I gør det" (som om de ikke altid...), mens kanterne måtte sørge for at blokke solo på kanten, hvor det meste af Århus' spil kører over. Igen slap centerne for ansvar, men ingen skar ansigter, dertil var begejstringen over de skinnende klistermærker vi havde fået af Ørkenjunglens drenge efter prygletime fredag nat for stor. Der blev ikke sagt noget om server. Det kom senere...

1. sæt er et tæt sideout-sæt med gode angrebsløsninger fra både hjemmedrenge og de der i øvrigt rare jyder. Vi taber 29-31, hvor Århus tipper balancen mod godt forsvarsspil og vi smider vores 2-3 sætbolde på servefejl. Sideouten kørte på begge sider og begge hold kommer til point. David B, Lars og Mads viste gode takter i serverne sættet igennem, men det var en bunke servefejl i slutningen af sættet der gjorde det muligt for Århus at dukke sig for 2 eller 3 sætbolde, og tage sættet. Mens analysesektionen (altså bænken) varmede op (og jeg derfor ikke hørte det mindste efter) er det nok ikke helt i skoven at skyde på at Kristoffer sagde noget ret Kaptajn Haddocks om serveniveauet i sættes slutfase.

I 2. sæt sker der noget pudsigt. Måske var det misundelse over at der ikke var spilletid nok til Martin Jørgensen i fredagens landskamp, måske var det benovelse over de skinnende svenske klistermærker, der lå rundt i hallen. Måske havde de jyske knægte kigget lidt for langt efter vikingernes fanbase, baggrunden er uklar, men effekten ekstrem. Ved 12-4 havde KSV-erne lavet 3 eller 4 point selv, mens Århusianerne havde valgt den pudsige strategi at slå alt, bogstavelig talt alt, uden for hjemmebanens babyblå side- og baglinjer. Når det er muligt og nødvendigt, så kører modtagninger og fremspil, så alle kan komme til angreb med direkte kills til alle angribere. At de begrænsede point vi skal lave selv står Mads's barrøvshævning til Lausts pipe stærkest. Måske virkede fanbasens magi ikke i et helt sæt, for Århus får nogenlunde styr på spillet, og varsler noget andet end total overgivelse til 3. sæt. 25 -15 KSV.

I 3. sæt er modstanden som ventet større. Sættet åbner noget kedeligt med at Bülow må lægge sig efter et besøg fra Århuskaptajnens fod, så Jørgen snupper diagonalen. Jørgen sætter sig med det samme igennem og straffer løs på både kant og backspike. Sættet er tæt som det første, og følger samme mønster, begge sider sideouter fint, trækker hver især deres point og serven skifter hurtigt og regelmæssigt, Som i første sæt er indtrykket at det første hold, der trækker en stime vil tage sættet. Århus er mest effektive i angrebsspillet og stjæler sig et forspring på 3-4 point. Boye kommer midt i sættet ind og kommer igennem med en servestime, hvor to bloks, et tørt hug fra centeren og to århusianske popcorn bringer os på 20-20. Der timeoutes, men det gør ikke væsentligt ved stimen af point, og vi kommer foran i sættet. Der sideoutes igen, men nu med os i front. Jørgen er i sættes afslutning, med en enkelt ret iøjnefaldende undtagelse, effektiv ved nettet og skaber en ikke ringe stemning ved at ved flere lejligheder at slå over den århusianske blokade. Selvom det ikke udtalt er en del af gameplanen, så er der helt bred accept af den måde at lave point på. Vi slutter på 27-25 med god gejst og god larm i hallen.  

Det er nok udtrækningen af vinderloddet i pausen mellem 3. og 4. sæt (en pose Gevalia), der skaber den helt rigtige stemning i hallen. I hvert fald er stemningen helt i top, og de gode elementer fra 3. sæt fortsætter. Modtagningerne på begge sider ligger mellem godt og hæderligt, så der er gode angrebsmuligheder i næsten alle bolde. Forskellen bliver hurtigt at vores forsvarsspil holder Århus fra hurtige direkte point, mens vi hurtigere og mere effektivt kommer til point. Vi sniger os til en lille føring, som Århus ikke kan bryde. De forsøger sig med at lobbe sig til point, men kommer ikke igennem med det. Mads, David og Tøfner presser i serven af flere omgange Århus til at forcerer i hævninger og modtagninger, hvilket sænker niveauet i deres angreb. Vi trækker fra i sidste del af sættet, men sørger naturligvis for at underholde til det sidste ved at lade Århus komme tæt på, men ikke tættere end at vi kan lukke sættet og kampen efter en meget fin og delikat dessertkreation af Mads (søg på 'victoryformationpancake') efterfulgt af et vinklet 27% slag fra Bülow. Sættet slutter 25-22 og udløser en for længe vente tur på landet for vikingerne. Flokken vælger Boye som kampens spiller, hvilket er helt super bortset fra at det var David B, der reelt var det. Vi siger det bare ikke til nogen - aftale? 

Det er uklart om vi før hver kamp skal lade os gennemprygle af svenskere for at piske stemningen op, eller vi kan klare os med at fortsætte de gode takter i grundspillet skal være op til trænerne. Hvad der ikke er uklart er dog at næste omgang vikinge-bold  er i  Kildeskovshallen d. 13/10 kl 19, hvor medaljeaspiranterne fra Gentofte skal forsøge at hævne et nyt bittert nederlag til Hvidovre. Vi jagter point og en god optakt til mødet med Ålborg hjemme i den følgende weekend. Stort tak for opbakning til publikum og indsatsen fra de frivillige.

Top!
Top!