KSV Banner : Dame1
  Home
 
Hovedmenu
Home
New player?
DSM 2017
Teams and practice
Member's fee
Vedtægter
Committees
Links for matches
Find us on Facebook
Contact
Login
Brugernavn:

Adgangskode:

Gem password

Glemt dit password?
Hvem er online?
Der er 92 gæster online.
Vi var med KSV på landet... PDF Udskriv E-mail
16. Oktober 2011
Tilføjet af Julie Lee

Nærmere betegnet det smukke Sorø. En lige vel lang tur for en serie 1 kamp vil nogle måske mene. Ikke desto mindre valgte halvdelen af holdet at tage en 30 km sightseeing tour forbi Haslev, hvilket ikke just bekom den mest køresygeramte del af holdet særligt vel. Men vejret var flot, og vi fik set indtil flere fasaner - både levende og post-impact i vejkanten. Som det sidste af klubbens hold, der manglede at komme i kamp i sæsonen 2011/2012 var vi yderst opsatte på at få en god start og ikke mindst at få vist damerne fra Sorø, at man ikke ustraffet driver os af senge før kl. 8 for at spille kamp sådan en højhellig søndag morgen! Det eneste forhåndskendskab til modstanderne var baseret på et møde med SOR volley for to sæsoner siden. Dengang havde holdet bestået af nogle ga... rutinerede damer, der stod godt placeret, men var mindre bevægelige på banen. Derfor var vores taktik at få dem ud at løbe samtidig med, at vi selv skulle støvsuge alle deres velplacerede slag og lobs. For flere af os var det vores første kamp i KSV-trøjen og for nogle var det endda vores livs første volleyturneringskamp ever, så vi overvandt gladeligt dynemonstrets fangearme og drog mod det ukendte fulde af glad forventning om en god volleyoplevelse.


Da vi endelig var nået frem og kom på banen, stod det hurtigt klart, at Sorøs hold var noget yngre end forventet. Heldigvis afslørede smashopvarmningen, at det ikke var de helt onde slagmaskiner, der stod på den anden side af nettet, og da de senere vovede sig frem for at modtage vores sprængfarlige server, så man, at den lavere alder ikke nødvendigvis betød større mobilitet på banen. En kort peptalk inden kampen opsummerede vores mål: kommunikation i modtagning og forsvar, omtanke i angrebene og gode fremspil til hæverne.


Vi lagde ud med brask og bram og kom hurtigt stort foran. Der var supergod gejst på både banen og bænken, og hele holdet bød ind med gode indsatser i alle faser af spillet. Vores startende diagonal, Maria D, var i ekstra perlehumør og fyrede gode og varierede slag af på samlebånd. Godt defensivt spil medførte desuden, at Lone fodrede alle vores angribere med herlige hævninger, og når det en sjælden gang kom på tale at råbe: "NY!", var hun selv klar som angriber på højrekanten og scorede flere points på velplacerede hæversmashes. En overall superindsats gjorde, at hjemmeholdet fik volleyæg med sætcifrene 9-25.

Starten på 2. sæt bliver lidt kaotisk. Vi skifter ud på alle positioner på nær centere, og Sorø får gang i en mindre servestime. Desværre er vi ikke helt indstillet på, at der pludselig kommer server med bare lidt bid i. Sidenhen er jeg kommet til at tænke på, om det var fordi, deres bedste server slet ikke nåede at komme til baglinjen i første sæt, hvor vi jo holdt dem nede på ganske få rotationer... På dette tidspunkt vælger vores libero (jeg siger ikke hvem) at gå benhårdt efter at lave kampens detalje. Om det var køresygen, der stadig sad i kroppen, eller en forbigående absence, er ikke til at sige, men sådan en forholdsvis nem ballonbold af en serv, der dumper lige ned 1½ meter foran ens udgangspunkt... Jamen, den skal da modtages med et lodret vristspark! Havde det ikke været for et loft, hvor spærene ragede 30 cm ned under resten af loftets plan, havde der bestemt været basis for en vinderfodkage! Vores centere har ikke tidligere spillet med libero, og  især Karin er ikke glad for at skulle udskiftes i bagkæden. Løsning: en servestime på >10 points! Total win-win situation, hvor Karin får masser af spilletid, og vi vender stillingen totalt og kommer komfortabelt foran. Roen er genoprettet, og Sarah, der har siddet ude og misundeligt set sin hæverkollega komme til flere angreb i første sæt, viser, at hun også kan det dér med hæversmashene. 2. sæt slutter 16-25, og vi er fast besluttede på at hive en sikker 3-0 sejr med hjem til København.


I pausen før 3. sæt pointerer Jesper, at angrebstaktikken er lobs i spanden. Alle nikker indforstået, og vi går på banen klar til at eksekvere. MEN! vores libero har selvfølgelig luret, at den bedste måde at holde sig gode venner med de udskiftningsmodvillige centere er at optimere modtagningerne, så der kan hæves en masse hurtige på'er. Da Sarah desuden fordeler boldene godt til alle angrebsspillerne, og det naturligvis er spild at lobbe på så perfekte hævninger, ender det totale lob count for kampen på ca. 0 (fraregnet Maria K's pointgivende baggersmash i spanden). Sarah afslutter festen med en servestime, og 3. sæt ender 11-25.


Status blev, at alle 12 udtagne fik spilletid og gjorde det så godt, at der var hele 4 nominerede som kampens spiller. Efter omstemning løb debutanten, Nanna, af med titlen for stabilt forsvarsspil og knaldhårde angreb, mens vores ligeledes debuterende libero, Julie, fik succes med sit forehavende om at vinde "kampens detalje" med sit fodmodtagningsangreb.

Top!
Top!