KSV Banner : Dame1
  Home
 
Hovedmenu
Home
New player?
DSM 2017
Teams and practice
Member's fee
Vedtægter
Committees
Links for matches
Find us on Facebook
Contact
Login
Brugernavn:

Adgangskode:

Gem password

Glemt dit password?
Hvem er online?
Der er 78 gæster online.
Roskilde vs D3 PDF Udskriv E-mail
22. Oktober 2011
Skrevet af Jesper Lerche Jakobsen
 

JA TAK, OH YES, BUM!

 

 Søndag d. 16. oktober – endnu en lidt for tidlig søndag morgen – var de skønne trunter fra D3 ivrige efter at hive endnu en 3-0’er hjem til KSV.. Vi havde forberedt os godt til denne kamp mod Roskilde, blandt andet ved at hive fat i KV61’s træner Jacob, som enkelte af os er venner med, for at få ham tømt for guldkorn.. MEN.. Endnu vigtigere, som vores kære center Karin er Bachelor-vejleder for.. Ja, alle kneb gælder i kærlighed og krig, og en volleykamp er i sandhed krig..

 Vi formåede til denne kamp at undgå at køre omveje, at spillere sov over sig og andre ting, der ville kunne bringe en bekymret mine frem på vores kære træners ansigt (som sidst – sorry Coach).. Enkelte af os var dog bekymrede for, om denne gode start ville få konsekvenser for kampen!?

 Første sæt;

 Indrømmet, første sæt står lidt uklart i hukommelsen.. Mindes dog, at der var generelt pænt spil fra begge sider af nettet.. Eller.. Der er selvfølgelig lige det med, at vi altid lige skal spilles varme, hvorfor vi oftest taber et par point for meget i første sæt.. Samtidig med at der var væsentlig mere pres i angrebene fra Roskilde end først antaget, hvorfor Roskilde får lov til at følge os lidt for tæt til en start – ØV!.. Men hey.. Coach minder os om, at fokus må og skal være på vores eget spil – gode modtagninger, pæne hævninger og varierede angreb.. OG.. Kommunikation, kommunikation, kommunikation..! Hertil hører hæver/diagonal-udskiftninger 2 gange i det sæt, så vi optimerer vores muligheder for at angribe.. Samt lækre bloks fra Kirsten og Katrine.. Resultat!? Vi trækker fra og vinder sættet 25-18.. JA TAK!

 Andet sæt;

 Vi kommer fornuftigt fra start og fører med mange point (præcis hvor mange?, PAS!) – ganske enkelt fordi vi spiller vores spil.. Men så sker der noget!? De kan serve!? Vi kan ikke modtage!? En kombination!? F…! I hvert fald får de halet ind på os, og det er bestemt ikke os, der har momentum.. Der foretages endnu en hæver/diagonal indskiftning, for at optimere mulighed for angreb ved net.. Og undertegnede, sammen med Sus, er nu de nye på banen.. Av for et tidspunkt.. Der skal kæmpes nu! Alle 6 mand (kvinder) skal bevare roen og gejsten og forsøge at vinde sættet hjem – det her sæt skal blive vores.. Men der skal kæmpes! Og kæmpes.. Og kæmpes.. Vi fik styr på vores spil – og særligt serverne (tak til Katrine for at serve uden nerver).. Undertegnede stoppede med at holde øje med stillingen, og fandt først ud af ved Katrines råb, at vi gjorde det.. Vi vandt sættet 26-24.. OH YES! Efter sættet lod jeg mig fortælle, at Roskilde havde sætbold på et tidspunkt.. Hold da op – det opfattede jeg aldrig..

 

Tredje sæt;

 Nu havde vi blod på tanden! Vi havde momentum efter 2.sæt og ville bestemt ikke give det fra os! Sættet præges af godt spil fra KSV’s side af nettet.. Gode modtagninger og fremspil fra særligt Julie – vores Libero, der til tider viste sit overskud ved kun at bruge det ene håndled til at modtage med.. Fornuftige hævninger (hvis jeg skal rose mig selv, og det skal jeg, for jeg skriver kampreferatet).. Og skønne angreb! Der bliver lobbet i spanden (guf SUS), der bliver smashet linje og diagonalt.. Vores server fungerer.. Og vores blok sidder, hvor den skal.. Nu skal vi rigtig vise dem, hvad vi kan.. Og det gør vi! 25-13.. BUM! Sådan skal den ged barberes!

 

Generelt om kampen kan siges, at vi, når vi taler sammen på banen og tager ansvar, spiller virkelig flot volley! Vi formår i fællesskab at holde hovederne kolde, bevare fokus og gøre det nødvendige for at hive kampen hjem! Vi har alle et rigtig fint niveau, og det er en fornøjelse at se, at vi alle kan gå ind og præstere – også efter at have siddet på bænken.. Alle er vi klar!

 

Kampens spiller gik til Katrine for gode angreb, gode bloks, godt forsvar og gode server – grundelementerne i volley havde hun helt tjek på!

 

Kampens detalje gik til undertegnede for mit lille hæverlob lige i spanden i 3.sæt og min allerførste forsvarshandling i kampen, der tog form af et flyveforsvar.. (velkommen til) 

 

Top!
Top!