KSV Banner : Dame1
  Home
 
Hovedmenu
Home
New player?
DSM 2017
Teams and practice
Member's fee
Vedtægter
Committees
Links for matches
Find us on Facebook
Contact
Login
Brugernavn:

Adgangskode:

Gem password

Glemt dit password?
Hvem er online?
Der er 96 gæster online.
Broccoli og porrer gør det ikke alene… PDF Udskriv E-mail
07. November 2011
Skrevet af Jonas Andreasen

Sikke en dejlig start på en lang dag i Hillerødgade. Vi ankommer i den forventning at der er masser af tid til at komme ovenpå efter den foregående aftens strabadser, men nej. For en gang skyld var der en damekamp der ikke gik i fem sæt. Ganske overraskede betød det at vi skulle se at komme i gang. På den anden side af nettet var der en hel del unge drenge. Det var Gentofte der var kommet på besøg. De havde sat håret op og var klar til at vise os at der var noget potentiale i dem alle. De så faktisk ud til at være temmelig meget bedre fysisk skruet sammen til volleyball end vi var. Men underkend ikke gamle knæ, skæve rygge, gangbesvær og problemer med at holde gebisset på plads. Der er jo heldigvis noget der hedder erfaring… Så gjorde det mindre at Kasper ikke ville spille pga……udslæt?

Vi vælger at starte ud med Bo, Lerche, Mikkel, Kim, Georgi (ja det er nemt at få en plads når man er træner) og Jonas. Desuden er der valgt et par liberoer, Rasmus og Martin. Stemningen er høj fra starten. Opvarmningen var næsten så lang at vi nåede at blive trætte. Selv prøvede jeg at nedlægge Mikkel, med det resultat at min hånd kom lettere til skade. Men da først sættet kom i gang var der ingen der kiggede sig tilbage. Der var vel egentligt heller ikke så mange der kiggede på hvad vi egentligt foretog os? Sættet bød i hvert fald på en del misforståelser og mærkelige bolde. Måske bedst symboliseret med mit ”forsøg-på-øksefremspil-direkte-i-loftet”. Men der er også meget godt. Virker som om vi har et moderat servepres, eller også er de bare ikke særligt gode til at modtage… Sættet køres stille og roligt hjem med 25-22 uden at blive rigtigt spændende. Sjovt nok er det i blokaderne at vi er bedre end dem (og lidt i modtagningen…)

Andet sæt er samme sag. Vi starter med de samme 6-8 spillere og forsøger bare at holde humøret højt og sende bolden tilbage til knægtene. Taktikken virker vist udmærket. Centrene vinder deres bolde, altså undtagen den ene hvor jeg fejlagtigt troede at jeg spillede kant… Der blokkes en del og Bo fordeler boldene så vi kan sætte lidt pres på Gentofte. Alt i alt et fint sæt hvor vi for første gang i sæsonen viser at det begynder at ligne et hold der spiller sammen. Organisationen er fin og det er ikke meget der ikke kommer fingre på.

Never change a winning team…. Men det gør vi så. Georgi syntes måske at det var lidt ufint af ham at starte inde, så vi rykker lidt om. Gnistrup kommer ind på midten og jeg rykker ud på min normale plads på kanten. Umiddelbart en udmærket idé, men… Da vores bulgarske ven trækker sig tilbage bliver vi utrygge, også selvom han er lige der ude på sidelinjen. Spillet bliver noget mere rodet på vores side, flere misforståelser og flere dårlige boldbehandlinger kommer deraf. Samtidigt begynder de unge drenge at få det til at hænge bedre sammen. De viser også i glimt hvorfor det er en fordel i volley at være høj, spændstig, stærk og ung. Noget som vores hold ikke udstråler på helt samme måde… Gøglervolleyen fortsætter sættet ud og vi er vel aldrig tætte på at trække det hjem. Taber det 17-25 efter en skidt præstation.

Fjerde sæt skal være en anden sag synes holdningen at være. Det burde heller ikke kunne blive mere løssluppent og ufokuseret end tredje sæt. For selvom tredje sæt gik skidt var humøret højt (måske lidt for højt) og der blev nok brugt for mange kræfter på at grine af modstanderne, dårlig volley, hinanden og de mærkelige ting der opstod i sættet. Vi går også tilbage til startsekseren, måske det kunne have en indflydelse. Der går vel cirka fire bolde før den optimisme Gentofte havde, var pillet ud af dem igen… Ved ikke hvordan det lykkes, for så gode var vi vist heller ikke. Måske Gentofte oplevede det samme fænomen

som vi havde tidligere, overdreven tro på egne evner… Igennem sættet bliver de blokket rigtigt mange gange og der kommer ikke rigtigt noget modsvar. Da det imod slutningen af sættet lykkes både Mikkel og Kim at slå en bold (ikke den samme) nedad og hårdt for første gang i kampen, ved vi at det ikke kan gå galt. Det gør det heller ikke, vi tager det sikkert hjem 25-18. DET BETYDER AT KSV II HAR FÅET DEN FØRSTE SEJR I 2 DIVISION!! Det var der en del på holdet der ikke havde prøvet før, så alle var glade.

Efterfølgende var der heldigvis øl nok til at fejre sejren lidt. Nogle havde nok mere behov for dem end andre, men alle nød dem. De smager jo bedre efter en sejr, og det var ikke noget vi havde stor erfaring med i denne sæson. Afstemningen om kampens spiller var meget tæt og afgjort med marginaler. Mikkel og Bo var lige i hælene på mig, men jeg løb af med prisen. Tror at det var lidt som et medlidenhedsknald… Eller som Kim begrundede sin stemme på mig –Du får den fordi det så så skægt ud! Alt i alt en herlig dag i hallen.

Jonas


Sidst opdateret 09. November 2011
Top!
Top!