KSV Banner : Dame1
  Home
 
Hovedmenu
Home
New player?
DSM 2017
Teams and practice
Member's fee
Vedtægter
Committees
Links for matches
Find us on Facebook
Contact
Login
Brugernavn:

Adgangskode:

Gem password

Glemt dit password?
Hvem er online?
Der er 28 gæster online.
2 vikarierende trænere + 12 gode numser = SEJR og en 3. plads i 2. division midt! PDF Udskriv E-mail
20. November 2011
Tilføjet af Camilla Tolmark

Indledningsvis vil jeg på holdets vegne gerne takke Anders Boye og Jesper Nielsen for i Magius’ fravær at agere henholdsvis head coach og assistant coach – det klarede I glimrende.

Og nu til det vigtige; kampen! Modstanderen var Frederiksberg, og alle KSV-spillerne var vist enige om, at der skulle uddeles en mindre røvfuld!

1. SÆT:

Begge hold fulgtes pænt ad, og der blev spillet flot bold. Ved stillingen 15-15 gik det dog op for os, at det simpelthen ikke var godt nok, og vi besluttede os derfor for at vise Frederiksberg, hvordan man spiller volley i KSV. Ved hjælp af blandt andet 2-3 servees, en masse bolde i spanden, en flot pandekage og en massiv 3-mands blokade lykkedes det os således at vinde sættet 17-25. Et klap på skulderen går i øvrigt til Ida, der som altid viser stort engagement, og denne gang ved at være 3. mand i den famøse ovennævnte blokade – også selvom hun var bagmand (Shhh…)!

2. SÆT:

2. sæt så lige så flot ud som 1. sæt, og holdet formåede, så vidt jeg husker, at være foran gennem hele sættet. I stedet for undertegnede var det i øvrigt nu Sofies tur til at shine på den ene af kanterne, imens jeg tog noter til dette pragteksemplar af et kampreferat. For at der skulle ske noget nyt, modtog holdet bevidst (jåvisst) et par bolde lidt for tæt på nettet, så Mette kunne vise, hvad hæverlob er for en størrelse. Alt gik godt, og Nana og Sofie fik blandt andet vist Frederiksberg, hvad det vil sige at slå diagonalt. Undertegnede blev igen skiftet ind, og da Mette havde shinet nok, fulgte Bettina trop. Nu var det hendes tur til at vise sin kunnen, og jeg skal da love for, at hævningerne lå ”lige i handsken”. Sættet vandt vi 18-25 og var dermed godt på vej til den røvfuld, der som lovet skulle uddeles.

3. SÆT:

Mette var igen inde som hæver, og Maria S. afløste senere i sættet Ida på diagonalen. Der var lagt op til lir, men da vi midt i sættet var bagud med 5 bolde, måtte Boye indse, at det var tid til sættets anden time-out. Time-outen virkede, og vi kom igen ind i kampen. Dette skyldtes rigtige løsninger i angrebene foranlediget af gode modtagninger fra blandt andre Helle og instruktionen fra Boye om at bruge backspikes noget mere. Maria S. bekræftede Boyes teori om, at backspikes godt kan betale sig, og slog den flotteste backspike, jeg længe har set. Frederiksberg havde imidlertid succes i meget af deres spil, og vi tabte desværre sættet med cifrene 25-20.

4. SÆT:

Alle var enige om, at 4. sæt skulle vindes, da 5. sæt IKKE var en mulighed. Vi kom foran med cifrene 8-12, hvilket blandt andet skyldtes, at Miranda og Marie havde fået styr på Frederiksbergs to centere. Anne afløser Nana på kanten, og hendes fine numse får tændt så meget op under Ida, at hun server Frederiksberg ud af banen med gode og varierede server – thumbs up til Anne. Resten af sættet husker jeg ikke så meget af, men Jesper var heldigvis så sød at hjælpe med at skrive noter, så de kommer her… 8-14 Frederiksberg time-out, 12-14 KSV time-out, 13-16 Marie fik en på næsen, 13-19 mange Frederiksberg-fejl, 13-21 Mette server super varieret, 13-23 Camilla BUM, 21-24 stejlt af Ida, 21-25 Camilla server vinder. Sættet blev således vundet 21-25.

Stemmerne om kampens spiller blev fordelt på forskellige spillere, hvilket vidner om, at alle viste et højt niveau på dagen. Prisen gik dog velfortjent til Nana, som gennem hele kampen spillede godt forsvar og havde gode og kloge angreb. Tillykke :) 

Dagens sejr betyder, at vi nu har en flot 3. plads i 2. division midt. Jeg vil i øvrigt sende nogle varme tanker til de heppende KSV’ere på sidelinjen, der trods snestormen (der har nok været en et eller andet sted i verden?!) havde fundet vej til Büllen.

 

/Camilla 

Sidst opdateret 21. November 2011
Top!
Top!