KSV Banner : Dame1
  Home
 
Hovedmenu
Home
New player?
DSM 2017
Teams and practice
Member's fee
Vedtægter
Committees
Links for matches
Find us on Facebook
Contact
Login
Brugernavn:

Adgangskode:

Gem password

Glemt dit password?
Hvem er online?
Der er 101 gæster online.
D4 møder VK Vestsjælland PDF Udskriv E-mail
05. December 2011
Tilføjet af Marie-Louise Hermansen

Lørdag den 3. december 2011 gik turen ud på landet. Vi skulle møde VK Vestsjælland (Korsør).

 

Vi havde en god opvarmning og var klar til kamp. Det havde Korsør åbenbart også, og derfor blev første sæt tæt. På et tidspunkt var vi foran, men klarerede desværre ikke skærene og måtte se os slået med 25 - 23.

 

2. sæt gik ikke helt så godt og Korsør vandt igen med sæt cifrene 25 - 21. Vi var nu indstillet på at vi skulle ud i en 5-sætter.

 

Det skal bemærkes, at Korsørs 2. divisions damer og herrer var mødt op, da de skulle spille kamp efter os. De begyndte at støje en del under kampen - slå på gryder med skeer - og distraherede nogle af vores spillere en del. Det var især under vores server de prøvede at få os ud af kurs.

 

Dette skulle imidlertid ikke slå os ud og i 3. sæt - hvor vi var blevet godt varme - gik spillet fint og selv jeg modtog i forsvaret. Dette gjorde, at jeg ikke kunne hæve og Rikke hævede derfor med baggerslag ud på kanten og Stine lavede et flot killersmash - forbi blokaden og ned foran 3-meteren. En anden af kampens detaljer var da Mie efter en dårlig modtagning - ud af banen - fik bolden op i luften og Mia returnerede med et baglæns baggerslag over nettet og bolden landede i "gryden" hos Korsør... ;-) Rikke var nu blevet så varm, at hun næsten ikke kunne vente med at serve. Derfor vandt vi et hurtigt point, da hun servede - stort set samtidig med, at dommeren fløjtede - og Korsør bare greb bolden, da de mente at hun havde servet inden der var fløjtet. Dette sæt var et bevis på, at vores hjerner nu var begyndt at spille sammen og vi kommunikerede godt og vi vandt sættet med 25 - 20.

 

Vi havde dog også et par supportere med og de prøvede ihærdigt med en sølle tom sodavandsflaske, at genere Korsørs spillere - især når de skulle serve.  Ved ikke om det hjalp meget, men rart at få lidt opbakning trods udebane og meget larmende 2. divisions damer.

 

I 4. sæt startede jeg på 2’er pladsen og da vi vandt bolden gik jeg ned og lavede en længere serverække. Vi kom hurtigt et stykke foran og vi spillede godt hele sættet og hev også dette sæt hjem med cifrene 25 - 21.

 

I 5. sæt kom vi rimeligt godt fra start og var foran i et godt stykke ind i halvdelen af sættet. Efter baneskiftet mistede vi koncentrationen og lavede mange fejl der gjorde at vi tabte sættet 13 - 15 og dermed kampen 2 - 3. Øv øv rigtig surt!

 

Kampens spiller:

Da alle havde gjort en god indsats i kampen var stemmerne jævnt fordelt. Jeg blev dog valgt til kampens spiller for mine gode hævninger og mit overblik på banen - både i forhold til opstilling og under selve spillet.

 

Kampens detalje:

Der var flere godt detaljer i løbet af kampen og nogle af disse er allerede nævnt i 3. sæt. Selvom detaljen allerede er beskrevet, er den så god, at den sagtens kan tåle at blive nævnt igen.

Mie redder en dårlig modtagning og Mia laver et baglæns baggerslag tilbage over nettet og bolden lander midt i "gryden" hos Korsør. Dette blev til en fælles redning/detalje på holdet.

 

Top!
Top!