KSV Banner : Dame1
  Home
 
Hovedmenu
Home
New player?
DSM 2017
Teams and practice
Member's fee
Vedtægter
Committees
Links for matches
Find us on Facebook
Contact
Login
Brugernavn:

Adgangskode:

Gem password

Glemt dit password?
Hvem er online?
Der er 92 gæster online.
HIK Aalborg - H1 KS V : Ærgerligt nederlag efter tæt kamp PDF Udskriv E-mail
15. Januar 2012
Skrevet af Kristoffer Arrild

Efter årsskiftet har vi ændret træningskonceptet lidt, så vi har nogle mere snævert definerede fokuspunkter, hvor vi så regner med at kunne forbedre os så meget desto mere.

Et af fokuspunkterne er blokaden, hvilket allerede i årets første kamp mod Hvidovre så bedre ud end i efteråret. Tendensen fortsatte i dagens kamp, hvor vi med den sædvanlige startopstilling lagde godt ud og fik hænderne på stort set samtlige slag fra Aalborgs angribere. Da vi samtidig havde god succes med vores server, kom vi tidligt foran og bortset fra en serie midt i sættet, kontrollerede vi spillet i alle faser. Undervejs kom Martin Bülow ind som kantspiller for Laust Hjortkær og fik godt styr på både angrebs- og blokadespillet.

I næste sæt fulgtes holdene mere ad. Værterne fik mere styr på modtagningen og kunne derved spille mere varieret. Især i en enkelt opstilling havde vi problemer og det kom til at gøre forskellen, der gav hjemmeholdet sætsejren. Derefter blev forskellen større i nordjydernes favør og de fik skabt et stort forspring tidligt i sættet og først til sidst begyndte KSV'ernes spil at køre igen. Herefter blev der skiftet noget ud i opstillingen, så Laust Hjortkær kom tilbage på kanten sammen med Anders Boye og Lars Olesen fik plads på midten. Den nye konstellation gav pote og spillerne formåede at retablere energien fra starten af kampen og efter et spændende sæt stod der 2-2 og kampen skulle afgøres i 5. sæt.

Værterne kom bedst fra start og førte indtil midten af sættet, hvor vi fik point i flere serveopstillinger i træk. Derefter fulgtes holdene ad indtil hjemmeholdet kunne trække sætsejren i land med mindst mulige margin.

Fakta:
Aalborg HIK - KSV
19-25 (23)
25-18 (21)
25-16 (17)
21-25 (22)
15-13 (14)

Startopstilling: Mads Hoffmann, David Bording, Leonardo Pierlobon, Jørgen Wissing, Laust Hjortkær, Peter Tune, Fabio Pellisero (libero)

Top!
Top!