KSV Banner : Dame1
  Home
 
Hovedmenu
Home
New player?
DSM 2017
Teams and practice
Member's fee
Vedtægter
Committees
Links for matches
Find us on Facebook
Contact
Login
Brugernavn:

Adgangskode:

Gem password

Glemt dit password?
Hvem er online?
Der er 35 gæster online.
Mandevolley i Esbjerg. PDF Udskriv E-mail
07. Februar 2012
Skrevet af Astrid Sevelsted

Udgangspunktet var faktisk lidt bittert. Esbjerg havde ikke villet flytte deres kamp, og med kampstart kl 11 helt ude vestpå skal afgang østfra naturligvis ligge tilsvarende umenneskeligt. På en lørdag! Men al den bitterhed var glemt for Haderslev havde været anderledes fleksible og flyttet deres kamp således at D2 kunne tage en hel weekend på landet. Ergo skal vi tidligt afsted, ikke pga tidlig kampstart, men fordi vi skal på weekend getaway til Sønderjylland. Der er planlagt overnatning på Peter og Pias vandrerhjem i Haderslev, kalenderen for Crazy Daisy Haderslev er tjekket og programmet ligger klar. Vi er klar.

På trods af at flertallet af spillere på D2 har en ganske moden alder er der desværre ret få som er voksne nok til at have egne wheels. Derfor måtte vi ty til Kenny fra byens billeje for at sikre at alle numser havde en siddeplads på vejen over. Farmand Magius kører bussen og tager primært unger-uden-kørekort med, og Bettinas brors bil blev proppet med et par udskiftningschauffører og Sofie til at holde chaufføren vågen.

Første dårlige nyhed er at vores nye yndlingsbenjamin har vand i knæet og ikke kan spille. Men når man er 21 vil man jo nødigt gå glip af Crazy Daisy Haderslev og weekendtur med de voksne, nej: store, nej: modne, nej: erfarne damer, så Benjamin tager naturligvis med som DJ og assisterende træner. Pyha!

Kl ca. 930 ankommer tropperne til et snedækket Esbjerg – tester lige håndbremsevendingen på den isglatte parkeringsplads, sluger en kanelsnegl og indtager skolen.

Kampen. Opvarmningen viser tydeligt at Esbjerg har 2-3 spillere som i den grad kan slå. Men til gengæld har de en hæver som mest laver rigtig høje og langsomme hævninger så opskriften er klar. Vi skal spille mandevolley. Mindst to, og gerne tre damer op i blokaden på to-tre af deres spillere. Resten er ligemeget. Det er temmelig effektivt, og deres ene center som lobber kort som alternativ til at slå i blokken får vi hurtigt justeret ind efter. Det ligner en home-run, og første sæt bliver kørt sikkert hjem med cifrene 25-12. Andet sæt fortsætter uforandret og bliver også vundet ganske komfortabelt med 25-18. Men vi er jo et sandt gentleman hold, og vi er aldrig ude på at ydmyge nogen. Derfor forsøger vi at skabe lidt spænding ved at lukke Esbjerg med ind i kampen i 3. sæt. Sådan en chance lader vestjyden ikke gå forbi og Esbjerg snupper 3. med cifrene 25-23. 

Således lægger vi op til et interessant 4. sæt, for nok er vi gentlemen, men vi vil helst ikke forære point væk. Vestjyden er til gengæld sej og bider sig godt fast i fjerde sæt. Hjulpet på vej af en del servefejl fra KSV følges holdene ad gennem sættet hvilket giver en vis nervøsitet. Magius giver to gode råd fra sidelinjen "ikke flere servefejl"; og til Mette: "Hæv til Maria - det er money-in-the-bank". Som sagt så gjort og 25-22 til os i fjerde og sidste sæt. Velkommen på landet! 

Roser til hele banden, men især Marie spillede fejlfrit på centeren, Nana var sej til at komme med ind i centerblokaden. AC ownede gulvet, og Mette fordelte spillet køligt og lækkert. Men kampens spiller var der ikke tvivl om: Maria-money-in-the-bank! 

Sejren fejres med en tur ned ad gågaden, og en Heavy brunch på cafe på torvet i downtown Esbjerg baby. Men vi skal ikke linger on, vi skal naturligvis afsted og besejre den østlige provins af Sønderjylland. I Haderslev tager Peter og Pia imod os. Og hvor ville jeg gerne have have sunget en uforbeholden kærlighedssang til Haderslev Vandrerhjem, men der er jo et problem. På hjemmesiden fremgik klart at stedet besad bordtennis faciliteter, hvorfor jeg havde gjort plads i tasken til Donic battene, så et skævt regnskab omsider kunne gøres op. Men ak bordene stod udendørs. Selv efter en ihærdig indsats med at samle diverse borde og bygge net af brochurer manglede vi stadig bolde. "Det har de sikkert på tanken" i den tiltro at på landet kan man købe alting på tanken. Sådan skulle det desværre ikke gå, og der står stadig 1-0 til Nana i bordtennis. Der bliver der snart rettet op Nana!!!

Og nu selvfølgelig til det referat I allesammen venter på. Flot, at I har kæmpet jer igennem kørsel, volley, mad og bordtennissnak. Det vigtigste kommer nu. 

Crazy Daisy Haderslev.

Der er naturligvis lidt forskellige incitamenter til at tage på Crazy Daisy Haderslev. At vise ID, at få pigeflade, at lave ormen, tungekysse young boys (aka "snave" for de af jer som ikke har jysk baggrund). Vi bliver budt pænt velkommen som de første gæster kl ca 23 med en runde gratis jaegerbombs efterfulgt af en omgang fadøl fra coach-hvis-I-drikker-jer-fulde-ryger-I-hjem-på-røv-og-albuer-Magius. Dernæst afventer vi at scenerne begynder at udspille sig. Det er desværre ikke alle ønsker som går i opfyldelse denne lørdag, og nu er det ikke fordi det skal fremstå som om Sofie havde en dårlig aften, men: du fik ikke pigeflade selvom du bøffede smøger af piger med to-farvet hår. Du fik ikke tungekysset den 19-årige selvom han forsøgte at score dig med bemærkningen "altså du ser lidt ældre ud.. hvad er du? 26?" Og du lavede desværre heller ikke ormen. Måske et andet dyr, men ikke ormen. Dermed ikke sagt at Crazy Daisy Haderslev ikke klart levede op til alle forventninger. Turen havde ikke været den samme uden!

Men: referatet må desværre stoppe her, da min tjans kun løber frem til midnat. Følg damerne sydover i næste kapitel.

kh astrid
Top!
Top!