KSV Banner : Dame1
  Home
 
Hovedmenu
Home
New player?
DSM 2017
Teams and practice
Member's fee
Vedtægter
Committees
Links for matches
Find us on Facebook
Contact
Login
Brugernavn:

Adgangskode:

Gem password

Glemt dit password?
Hvem er online?
Der er 17 gæster online.
Sukkerchok i Haderslev PDF Udskriv E-mail
19. Februar 2012
Tilføjet af Nana Hansen

…. og kampen mod jyderne fortsætter søndag eftermiddag.

Denne gang var det Haderslev, der skulle mærke KSV damernes kampgejst og hårdslående næver.


Vi lægger ud med et besøg i Netto, hvor der bliver handlet rigeligt med skovmandsrugbrød og pålæg, men også en hel del sukker og om det var det, der var udslagsgivende for at vi vandt kampen mod Haderslev vides ikke, men således gik det:


Første sæt starter Bettina, Sofie, Miranda, Maria (Miss money-in-the-bank), Anne og Astrid på banen.

Haderslev har åbenbart ikke så mange faste tilskuere, så de havde hevet nogle fyre fra det lokale værtshus med på tilskuerbænken og forsynet dem med en ramme guldbajere. Og de havde en del kommentarer, som de gerne ville af med- nogle mere passende end andre.


Om dommeren blev påvirket af de lokales tilråb, vides ikke. Men i hvert fald så virkede det ret tilfældigt, hvornår der blev dømt dobbeltslag. Indrømmet, der blev lavet en del dobbeltslag, men hvornår de blev dømt og ikke dømt, afhang vist lidt af, hvordan den jyske vestenvind blæste.

Dommeren når da også lige at få en sviner af Mette fra sidelinien, som dog måske synes, at det var lige i overkanten, og heldigvis er høje Marie også på bænken, så det bliver det perfekte skjulested for Mette at stille sig bag Marie :)


I første sæt følges holdene ret tæt ad og det virker som om der mangler kommunikation og gejst på vores halvdel af banen og vi taber desværre sættet 25-23


I andet sæt bliver der lavet et par udskiftninger og det virker som om, at det hjælper lidt på kampgejsten. Stadig følges vi ad et godt stykke af sættet, men til sidst formår vi at rykke fra dem og vinder sættet 17-25.


I tredje sæt har vi endelig fået overtaget og specielt Anne viser, hvor mange facetter volleyball kan bestå af. Hun varierer sit angreb med både linieslag, bløde slag, diagonalslag og lob i spanden, hvor der var kæmpe hul.


I fjerde sæt starter vi igen med at følges med Haderslev, for som Astrid skrev, så er vi jo nogle flinke unge damer, så vi giver altid modspillerne en følelse af at være med i kampen :)

Mette laver nogle lækre hæverlobs og er som altid hurtig til at få avanceret en dårlig modtagning til en god hævning. De dårlige modtagninger, var der dog ikke så mange af, da AC styrede forsvaret med hård hånd og leverede mange gode og stabile modtagninger, som Mette så kunne fordele til højre og venstre.

Maria fortsætter sit gode spil fra dagen før og vinder mange point for os i både angreb og super lækre server.

Vi lukker sættet ved 25-20, da Miranda laver en perfekt hævning til Miss money-in-the-bank, som tæver bolden i gulvet.


Da vi forlader banen, er Magius så begejstret for vores præstation, at han helt uden at blive presset til det, laver ormen hen over gulvet mens pigerne hviner af begestring.


Kampens spiller var alle enige om. Det blev Magius, som selvfølgelig ikke skulle snydes for at blive kampens spiller på Superbowl aften, bare fordi han ikke havde været på banen. Der blev dog lavet en alternativ afstemning, hvor kandidaterne var Anne, for super og varieret spil. Mette for lækre og kloge hævninger, Maria for tyr og gode server, men det blev AC der løb af med sejren for stabilt og meget sikkert forsvarsspil.


Top!
Top!