KSV Banner : Dame1
  Home
 
Hovedmenu
Home
New player?
DSM 2017
Teams and practice
Member's fee
Vedtægter
Committees
Links for matches
Find us on Facebook
Contact
Login
Brugernavn:

Adgangskode:

Gem password

Glemt dit password?
Hvem er online?
Der er 92 gæster online.
H2 vs Enghave PDF Udskriv E-mail
20. Februar 2012
Skrevet af Jesper Lerche Jakobsen
 

Comeback of the year

   

Stærk inspireret af Ishøjs måde at trække lod mht. hvem der spiller hvilke positioner, har H2 i de sidste kampe rystet posen godt og grundigt. Dagens kamp mod Enghave var ingen undtagelse.

 

The Sweller havde valgt at prioritere en tur i luksussommerhus med familien, og Doktoren synes det var sjovere at se live Premier League fodbold i London… forstå dem hvem der kan.

 

Det betød at Don G skulle ind og spille hæver i stedet for at råbe af os fra sidelinien og kaste døde fisk, hestehoveder og andre mordtrusler efter dommerne. Når det var koblet sammen med at vi kun var 7 mand inkl. Libero, så var vi nødt til at tage en hurtig 3-0 kamp, da vi var bange for at kræfterne ville slippe op.

 

Taktikken var klar fra start! Hvem kan lave flest personlige og servefejl! Taktikken lykkedes til fulde i 1. Sæt og vi er lynhurtigt bagud 3-9. Af og til komme vi dog til at lave nogle grelle fejl som at ramme banen, og blokere modstanderen ind i banen, men vi får dog hanket op i os selv og med en utrolig fokuseret indsats er vi tilbage på sporet og vi er bagud 8-17. Vi kan dog ikke holde fokus helt, så vi kommer op 18-25 inden dommeren fløjter det ulige sæt af.

 

Efter en velfortjent skideballe i pausen er vi klar til at vise at vi kan tabe endnu større. Men det lykkes bare aldrig at holde fokus, og vi følges ad med Enghave til 11-12. Don G træder dog i karakter og misser 4 centerhævninger i streg! Sådan! Og vi er tilbage på sporet den bliver 11-15 og 13-19 og vi kører sikkert sættet hjem 19-25 selvom det kniber lidt med at holde taktikken helt. Specielt Gnisten er lidt mentalt fraværende og vælger at smide 5 server i træk over til Enghave… FY! KSV – Enghave 0-2

 

I de sidste par kampe har været et stykke fra vores normal stærkeste opstilling, så det har knebent lidt med troen på at vi rent faktisk kunne vinde, men coach Don G – stærk inspireret af Gnistens servestime – ændrer taktikken til: Hvem kan serve flest gange træk, og hvem kan blokere flest bolde i et sæt. Det sammenholdt med truslen om at sove med fiskene, hvis ikke McEnroe fik det magiske pandebånd på NU, fik utroligt nok H2 til at høre efter hvad der blev sagt.

 

McEnroe virkede specielt skræmt af truslen om at få våde fødder, så han fik gang i tennisalbuen og fik i 1. Rotation 4 server igennem. Resten af holdet er åbenbart ikke helt med på taktikken endnu, så McEnroe må endnu engang vise, hvad den rustne tennisalbue kan. 8 server senere er vi pludselig foran 21-13. Her må dog også lige nævnes at morfar langt om længe havde fået søvnen ud af øjnene, og i et godt samarbejde med Gnisten for de blokere 5-6 angreb, og tager modet fra Enghave. Selvom Enghave kommer lidt med igen vil Morfar også vise at han har hørt efter, hvad Don G sagde i pausen, og vi tager sættet hjem 25-17.

 

Don G proklamerer højlydt “Now the game is starting!” i pausen mellem 3. Og 4. Sæt. Det sammenholdt med at der dukker nogle D2-spillere op i hallen for os til at tænke payback. Nu har vi endelig muligheden for at give en 5-sætter tilbage med alle de gange de har forsinket vores kampstart, fordi de ville være flinke mod modstanderne. McEnroe går ned til at serve og banker lynhurtigt 7 server af sted 9-2. Vi holder Enghave fra point i egen serv, mens konkurrencen i at kunne serve flest gange i træk er utrolig intens. 23-11. Her vælger Springdværgen at tilføre kampen lidt spænding ved 23-15, vælger han at stikke Obersten en lige højre. Om Obersten ikke har fået kalk nok til morgenmad skal være usagt, men resultatet er en knækket fortand til Obersten og en flænge i hånden til Springdværgen. Tanden ud på bænken og vi er klar til at spille videre… troede vi. På trods af McEnroes lange gode servestimer falder dagens længste til Enghave med 9 server inden vi tager os sammen med en touch-out og en blokade, så vi skal en tur i 5. Sæt 25-20.

 

Vi er ikke helt enige om hvilken taktik vi skal følge i 5. Sæt. Nogle af os holder stædigt fast i taktikken fra de første to sæt og vi kommer bagud 3-6, og 6-9 inden McEnroe igen lige banker 5 server af sted til 11-9. Herefter vælger både undertegnede og Morfar at smide de næste to server 5-10 cm ud over baglinien, og pludselig står Enghave med matchbold. Det lykkes dog at afværge den, og så kan Gnisten på ægte center manér serve sættet hjem 16-14. Og vi kan tage en tur på landet J

 

McEnroe løb fortjent med æren som kampens spiller, specielt pga. de mange rigtig gode server… men tag nu det pandebånd på fra start! Så skal alle vi andre nok også tro på, at vi er gode nok til at spille i 2.division i hver kamp, selvom vi mangler 2 normale startere.

 

Vi vil til sidst gerne bringe en undskyldning til D1 vi troede helt ærligt at det var D2, der skulle spille efter os, så vi må desværre gemme vores 5-sæts-payback til en anden gang.

 
Top!
Top!