KSV Banner : Dame1
  Home
 
Hovedmenu
Home
New player?
DSM 2017
Teams and practice
Member's fee
Vedtægter
Committees
Links for matches
Find us on Facebook
Contact
Login
Brugernavn:

Adgangskode:

Gem password

Glemt dit password?
Hvem er online?
Der er 71 gæster online.
D1: Langhåret sejr! PDF Udskriv E-mail
06. Marts 2006
Tilføjet af Olafsen

Det var en formiddag hvor alt kunne være gået galt. Trænere mødte op 6 min. forsinket med feber og ondt i halsen, Siri havde meldt panik afbud grundet familie-sygdom, vi havde fra start ikke bolde nok og måtte sende Dasha i Idrætshuset efter dette samt kantbånd og Randers så med hele deres herrehold ud til at ville dominere på lægterne på en dag hvor de fleste USG-hold spillede på udebane. Heldigvis var de da stille og rolige; måske fordi de havde fået klø af Amager dagen forinden..? ;-) )

At undertegnede (IGEN!) glemte at tænde for video-kameraet og også havde glemt kamera til kamp-fotos gjorde det ikke bedre. Truppen var også lidt hæmmet med Stærke Janne på skiferie, en Stunna med lidt knæ-problemer og en Rise med en skulder (som af lægen var beordret 6 måneders pause!)

Det skal også nævnes at vores program ikke kunne skrives ud grundet lidt printer problemer og miskommunikation. Det kan dog læses her: icon Program USG VK mod Randers.doc (542.00 KB)

Det hele var dog derfor lidt på glat is på en dag hvor at man kun ventede på at Murphy's lov skulle slå igennem...

Heldigvis havde en gruppe entusiastiske volley-motionister trodset kulden og var mødt op for at blive lidt volley-inspirerede og bakke op omkring "Byens Hold". Derfor stod det nok 1-1 i heppe-kor da kampen gik igang. At vi også en af dagene får uploaded billeder fra en fra publikum er jo også lækkert!

Der var tydeligt forskel på de to hold: Randers var fysisk stærkere og større med en 5-7 cm i gennemsnit, men USG kompenserede med en hårlængde der havde 20-30 cm. mere at give af. Hårlængden kunne vi dog ikke bruge til så meget i smashopvarmningen der også før vi slog på 2'eren var domineret af Randers. USG insisterede på at snitte nettet og var flere gange henne for at tjekke nethøjden (der jo selvfølgelig var helt korrekt).

På dagen overtog Eva Elkjær 100% anfører-tjansen, da Brit er væk fra resten af sæsonen grundet deltagelse som koordinator på Volvo Ocean Race i Brasilien den næste måned. Hun fik dog lov til at spille sit livs foreløbige afskedskamp og fik med sine lange blonde lokker (og centerangreb) det til at gå i hårknude for Randers. Mere om det senere.

1. sæt er en lige affære. Vi må ud i næsten 3 rotationer før end vi kan snuppe sejren 25-22. Vi vandt 9 forsvars/servebolde mod kun 3 fra Randers. Dog holdt begge hold en rimelig Side-out (USG's faktisk suveræn!) og der var ingen stimer over 2. Det tog lidt tid før end vi fandt ud af at Rander kun spillede med en "rigtig" centerspiller, nemlig deres #5 Birthe Olesen, som for at gøre forvirringen total stod diagonalt med hæveren. Da det blev erkendt var det dog tydeligt at vi hvis vi oppede os burde sætte os på midten.

Vi vælger at kaste vores Rosenlund sæt i 2. sæt. Vi kommer bagud med 0-4, og tager time-out samt skifter Lotte ind for Tina. Det giver dog ikke noget umiddelbart da vi alle slår ud af banen, popper bolden eller laver mærkelige ting ved nettet. Derfor er det ej mærkeligt at det pludseligt står 2-11. Vi bliver bange for at spille igennem og server ikke klogt nok og det udnytter Randers. Randers anfører #6 Pernille Rafn og #7 Kant Annette Larsen modtog også godt og vi pressede dem for lidt af frygt for at lave fejl. De stærke kanter (særligt på Randers venstrekant) slog også godt, og vi fik ikke nok i blokaden, der indtil videre havde været mere til gene end gavn. Alt for mange gange slog de i slagvinduet mellem center og kant eller touch out på vores 2'er.

Mod slutningen af sættet aftaler vi at holde fokus på at bygge os op og spille frit. Efter en time out ved 12-21 laver både Krogh og Chrier da også to stimer og vi får kontakt ved 20-22. Dog er Randers ikke sene til at stoppe det show og taber efter deres 2. time-out ved denne stilling kun en side-out. 22-25 til Randers, men ikke uden at vi fik skabt momentum til næste sæt.

Undervejs er Randers træner Rene Sørensen HELT oppe at køre over at 2. dommere kommer til at vise forkert tegn da jeg udbeder mig en time-out, men at dommeren viser tegnet for udskiftning. jeg bliver bedt om at vise mine tegn tydeligt og med den larm der er i hallen er det da forståeligt. I det hele taget var der vanvittigt meget brok og hujen fra både bænk og publikum. Bevares der kommer et par kontroversielle domme med 2 "skærm" og en fingerslags-linie der falder for begge holde, men det er så absolut lige fordelt.

3. sæt er uhyggeligt lige hele vejen. Vi må dog holde time-out ved 4-8 og indhenter langsomt Randers. Begge hold laver en lille stime på 3 og ved indgangen til sidste 1/3 af sættet. Ved stillingen 20-18 bliver det dramatisk. USG har kun lavet en udskiftning og en time-out. Randers har kun lavet en time-out ved 9-10. Mod resten af sættet tager begge hold deres sidste time-out og USG fyrer 5 udskiftninger af.. Følg med...

20-18: Time-out Randers efter en Eva El(itekval)kjær stime fra 17 til 20. Randers tager derefter næste side-out og laver også et forsvarspoint til stillingen 20-20.

20-20: Vi vinder en side-out og grå til 21-20. Her laver vi blok-match up med Stunna for Chrier da Randers hæver er alene fremme med 2 kanter. Det er lige ved at lykkedes men Randers overlever og går til 21-21 og vi skifter tilbage

21-21: Randers laver en raritet: Popcorn på Eva og vores krops-sprog viser krise. Vi tager vores sidste time-out og er nede ned en 21-22.

21-22: For at ryste noget af Randers serveselvtillid skifter vi Dasha der er i bagkæden med Maria skotte og udsparer derved Tina som running spiker. Randers #2 Jette Stenskov forsøger igen at ramme Eva men da hendes område er indskrænket mellem Maria og Jannepigen bliver det til en fornem 3'er og vi vinder side-outen til 22-22. Genialt når jeg selv skal sige det!

22-22: Vi skifter Dasha tilbage med Maria da vi nu står i H1. Vores umiddelbart bedste serveopstilling. Det giver dog ikke point og Randers snupper en side-out: 22-23 til Randers.

Både vi og Randers holder side-out de næste to bolde. Vi overlever også Randers sætbold og Mette Krogh server ved stillingen 24-24. Her laver vi vores sidste udskiftning og en KÆMPE gamble. Vi sætter Rise ind som blokker for Eva og med den usikkerhed vi har vist i modtagningen SKAL vi vinde de næste to server. Rise laver en god blok men den kommer i spil og kun en feberredning for Mette Krogh får presset bolden over på en gratis bold. Rene står og hujer og jubler som om at bolden er vundet, men den GÅR indenfor antennen. Af en eller anden grund dømmes en ombold til stor utilfredshed for Randers. Om Claus Holvert fløjtede for tidligt eller hvad der sker kan jeg ikke forklare. Ihvertfald står det stadigt 24-24.

I næste bold kommer bolden også i spil og jeg kan se bolden går til Rise.. Jeg vender mig om og tør ikke se om hendes skulder er stærk nok til at tage pointet. Det er den! USG jubler og Mette Krogh kan serve for sættet ved stillingen 25-24. Denne bold vinder vi også og der er VILD jubel som om vi havde vundet kampen. Under hele sættet havde Brit været ustoppelig på midten og vi begynder også at vinde noget i blokaden, da vi aftaler at satse på at være tætte over kanterne.

Særligt vores blokadespil er i 4. sæt suverænt. Det er ikke meget der kommer forbi og der vindes INGEN touch-outs, som vi ellers havde problemer med i de første sæt. Randers kommer slet ikke ind i kampen og ærger sig nok for meget over 4. sæts afslutning. Vi kan triumfere ved stillingen 25-16.

Brit hyldes fortjent som bedste spiller fra USG og Jette Stenskov får æren fra Randers. Begge var i særklasse og særligt Brit viser et mentalt overskud som vi kommer til at savne resten af sæsonen. Hun ikke bare er stærk ved nettet, men server også mange point og er i transitions-spillet uhyggelig klar, hvilket et enhåndsfingerslag til en vindende medspiller også vidner om. Jette er stærk i angrebs-spillet og står i høj grad for de kvaliteter som Randers har flest af.

Havde 3. sæt gået til Randers havde det været en anden kamp og jeg er enig med Rene i at det er uheldigt at der lige kommer at par domme imod Randers imod slutningen og at der var flere periferi domme der gik den vej. Dog er jeg helt enig med linien generelt og at det blev tungen på vægtskålen er bare Bad Luck. Egentlige fejldomme ser jeg ingen af.

At vi kommer i så store problemer i 2. sæt opvejes i den grad af vores moral til at komme igen. Vi har en bred bænk og TØR bruge den og det redder os i dag. Samtidigt får vi vendt en nedtur til noget positivt og formår at satse på vores topniveau på en dag hvor vi for måneder tilbage nok var knækket mentalt. Havde vi ikke spillet til og gået efter vinderboldene så var Randers klare vindere. Surt at vi kommer i den situation, men godt at vi lærer deraf og vender skuden og ikke mindst laver en holdindsats hvor at det er de yderste taktiske dispositioner der hiver sejren hjem!

Vi glæder os til at gæste Randers på deres hjemmebane og til et returopgør der vil være præget af samme nerve og venskabelig fight selvom det naturligvis denne gang må være en hår(d) nedtur at køre hjem med.

Nu er 2. pladsen indtil videre sikret vores men vi er ikke tilfredse. DHG skal ikke vide sig for sikre for der er ikke langt til nummer 1 og den flotte pokal!

SMADR!

Sidst opdateret 13. Marts 2006
Top!
Top!