KSV Banner : Dame1
  Home
 
Hovedmenu
Home
New player?
DSM 2017
Teams and practice
Member's fee
Vedtægter
Committees
Links for matches
Find us on Facebook
Contact
Login
Brugernavn:

Adgangskode:

Gem password

Glemt dit password?
Hvem er online?
Der er 86 gæster online.
Ikke et glædeligt gensyn med KV.61 PDF Udskriv E-mail
26. Marts 2012
Skrevet af Eva Thorborg

Når jeg sidder her en uge efter sidste søndags kamp, har skuffelsen stadig ikke helt forladt min krop… Men to lektier er lært; man skal ALDRIG undervurdere modstanderen, og det er rigtigt trælst at tabe med to point!

Kampen mellem KSV D3 og KV. 61.2 blev spillet søndag d. 18. marts i Idrætshuset, og var derfor næsten vores hjemmebane. Dette kunne mærkes på tilskuertilslutningen med opbakning til begge hold – stor tak til kærester m.m. som var mødt op for at heppe på os J

I første sæt var vi ikke særligt skræmte over KV.61.2’s præstationer under smash-opvarmningen – vi mente vist at det ville blive en sikker sejr, lige som sidste gang vi mødte dem. Det var bare et spørgsmål om hvor hurtigt vi skulle banke dem. Men der lavede vi den største fejl, og de rykker fra os allerede fra start (0-4). Med listige server fra både Katrine og indskiftede Maria D får vi os kæmpet tilbage i sættet (18-15). Men til trods for en fin pandekage fra Julie (som dommeren desværre dømte i gulvet), blev vi til sidst overhalet, og KV.61.2 tog sejren 23-25.

Andet sæt blev startet i samme opstilling som første, og vi var opsatte på at tage sejren. Derfor lagde vi hurtigt afstand til KV.61.2, med rigtig gode angreb fra Halleli, Sus og Maria K, som selvfølgelig ikke kunne have gjort det uden super hævninger fra Sarah. Der kom også bedre fokus og kommunikation på forsvaret,

og vores gode centerspillere fik lukket blokken rigtigt fint. Sættet endte derfor overbevisende 25-17.

I tredje sæt falder vi desværre lidt i søvn igen, og KV.61.2 udnytter dette. Vi er bagud indtil 24-24, hvor Kirsten holder vores håb i live ved et fænomenalt stand-in for hæver ved en knap så god modtagning. Vi kan desværre ikke trække sejren hjem til trods for en klog dobbelt hæver-diagonal-udskiftning, og vi taber 3. sæt 25-27.

Så blev vi jo nødt til at vinde de sidste to sæt for at holde fast i vores oprykningsplads. Vi spiller lige op med dem indtil 14-14, men derefter går luften i en lang periode af KSV ballonen, og ved næste rotation står det 15-22. Den er svær at hente, men vi forsøgte, og sættet endte 23-25.

Lige ved og næsten slår ingen mand af hesten!

Kampens spiller blev meget fortjent Maria K, men også Susanne, Lone, Julie og Eva blev nomineret. Detaljebamsen gik til Katrines servestime og flyvende blokade, efterfulgt af nomineringer til Julies pandekager, Kirstens blokade og hæver stand-in og Maria D’s hovsa-serv placeret perfekt i højre hjørne og lige over netkanten.

I aften er det så Amager, som vi bliver nødt til at slå for at være sikret oprykning til Danmarksserien. Dette bliver en udfordring da vi tager afsted med 1 hæver, 1 diagonal (som begge er halvskadede), 1 ny libero, 4 kanter (hvor én må nøjes med at heppe på grund af en knæskade) men stadig tre knaldhamrende gode centere J Det bliver piece of cake – not!

Top!
Top!