KSV Banner : Dame1
  Home
 
Hovedmenu
Home
New player?
DSM 2017
Teams and practice
Member's fee
Vedtægter
Committees
Links for matches
Find us on Facebook
Contact
Login
Brugernavn:

Adgangskode:

Gem password

Glemt dit password?
Hvem er online?
Der er 74 gæster online.
Grøndal vs H2: Sommertidens velsignelser PDF Udskriv E-mail
26. Marts 2012
Skrevet af Kasper Pedersen

Scenen var sat søndag eftermiddag i Hillerødgade. H2 skulle på udebane møde Grøndal, som vi havde slået tidligere på sæsonen, og selvom 1 point ville sikre os 100% endnu en sæson i 2. Div var målet klart… Sejr! Truppen var trimmet, helt ind til benet, og 6 mand (incl. libero) stod klar til opvarmning. Jonas brillierede ved sit fravær, men holdet blev beroliget af meldingen om at han bare havde sovet over sig og han nåede da også at dukke op da vi gik til nettet 15:45.

1.       Sæt: Startsekseren bestående af Georgi, Jonas, Simon, Kim, Lerche, Gnistrup og Kasper som libero gav sig selv og holdt hele kampen igennem. Vi lægger lidt usikkert fra land og kommer et par point bagud i løbet af første halvdel af sættet. Modtagningen er rimelig stabil, men vi laver for mange personlige fejl ved nettet og får ikke fat i nok forsvarsbolde. Vi er tæt på at hente Grøndal, vi må se sættet gå til dem 22-25.

2.       Sæt: Vi holder fanen højt, grundspillet har været fornuftigt og vi skal ”bare” løfte vores niveau en smule og vise at vi er et bedre hold. Recepten følger vi og får løftet vores spil en smule, hvilket fører til en spinkel føring i slutningen af sættet. Et par særdeles tvivlsomme kendelser, en tyk touch der blev overset samt et dobbeltslag dømt på førsteberøringen, tippede desværre sættet til hjemmeholdet 25-27

3.      Sæt: Nu måtte det være nok! Strategien for sejr blev lagt. Fortsæt med at hæve niveauet og når der skulle slås touchout så skulle det gøres så tydeligt at dommeren ikke kunne overse det. Som sagt så gjort, Jonas deformerer blokadefingrene i et af sættets første angreb og så er stilen lagt. Jesper powerbackspiker på netkanten et par gange og Kim får for alvor gang i angrebene på diagonalen. Krydret med solid sideout tager vi sikkert settet 25-19

4.      Sæt: Så skal stilen holdes og køres sikkert i land! En god servestime fra Jesper sikrer et sikkert forspring som vi får holdt sættet igennem, krydret med et overambitiøst liberofremspil helt oppe på netkanten som Georgi elegant faker en springhævning på og resulterer i at bolden fortsætter i en blød bue ned på Grøndals bane. Vi får et par centerangreb ind mod den solide centerblok og vores centere får derudover brillieret med flere gode blokader. 25-22

5.      Sæt: 2. Div er sikret og nu skal vi hive sejren i land. Vi starter solidt og bytter ved 8-7, men misser et par dumme bolde og kommer bagud 11-10. Så kommer Jonas ned for at serve. Dette gør han fremragende ved for første gang at rive springserven utageligt ned af linien til hjemmeholdets store frustration. Resten af holdet kvitterer ved at vinde de næste bolde der kommer i spil og sættet med 15-12.

Samlet set endnu et eksempel på at det lille eksklusive selskab formår at løfte spillet gennem kampen, måske vi skulle prøve at spille godt fra start, så vi ikke straffer de stakkels sekretærer med lange og spændende kampe. Stemmerne fordelte sig på Kim på diagonalen for sine gode solide angreb, men valget faldt på Kasper for glimrende modtagningsarbejde i den lidt fremmede rolle i liberotrøjen. Sæsonens sidste kamp bliver det altid højintense brag mod rivalerne fra Lyngby, en direkte kamp om 4-5-6 pladsen i 2. Div, så kom og støt op om os i Idrætshuset på søndag kl 12:00.

 

Sidst opdateret 26. Marts 2012
Top!
Top!