KSV Banner : Dame1
  Home
 
Hovedmenu
Home
New player?
DSM 2017
Teams and practice
Member's fee
Vedtægter
Committees
Links for matches
Find us on Facebook
Contact
Login
Brugernavn:

Adgangskode:

Gem password

Glemt dit password?
Hvem er online?
Der er 98 gæster online.
D3 - USG PDF Udskriv E-mail
09. April 2012
Skrevet af Lone Have

Efter at have lidt nederlag til ærkerivalerne fra USG i sidste kamp, var der enighed om, at denne gang skulle vi vise dem noget god volley. Og da kampens resultat samtidig var afgørende for holdets eventuelle oprykning og (måske) årets sidste kamp, gik hele holdet på banen med gejst og fighterånd.

Første sæt er meget lige hele vejen igennem, og vi leverer nogle gode angreb. Desværre er heldet med USG til sidst, og de sikrer sig sættet 25-23.

Andet sæt starter på samme måde, men vi får ikke helt styr på deres angreb, så igen sikrer USGs sig sættet 25-20.

Efter en god peptalk fra træner Jesper går vi på banen til tredje sæt med fornyet energi, som bliver forstærket af Sarahs vilde servestime, som giver os en føring på 9-1! Vi holder den gode energi igennem hele sættet, som vi sikrer os 25-19.

Af en eller anden grund mister vi tempo i 4. sæt, og da USGs kantspillere samtidig får gang i deres slagarme, løber de af med sættet (25-15) og dermed sejren.

Det var en lidt mærkelig kamp med en ærgerlig afslutning, men hele holdet kæmpede en brav kamp, hvilket også afspejlede sig i den efterfølgende afstemning. Men Julie endte med at løbe med sejren som kampens spiller på grund af hendes fine, fine forsvarsspil, som altid sad lige i øjet. Sarah fik kampens detalje for hendes vilde redning udenfor banen og hendes servestime i 3. sæt.

Så nu må vi krydse fingre for, at vi får chancen for at bevise, at vi fortjener at rykke op J

Top!
Top!