KSV Banner : Dame1
  Home
 
Hovedmenu
Home
New player?
DSM 2017
Teams and practice
Member's fee
Vedtægter
Committees
Links for matches
Find us on Facebook
Contact
Login
Brugernavn:

Adgangskode:

Gem password

Glemt dit password?
Hvem er online?
Der er 76 gæster online.
H3 og et sandt drama i serievolley PDF Udskriv E-mail
11. Oktober 2012
Tilføjet af Rasmus Hagedorn-Olsen

Man kunne indvende, at herrevolley i serierækkerne ikke har den højeste underholdningsværdi. Ikke desto mindre blev denne lidet sandfærdige fordom noget så eftertrykkeligt afkræftet, da KSV H3 tog imod Lyngby-Gladsaxe i Korsgadehallen søndag d. 7. oktober. Der var spænding. Der var dramatik. Og der var til slut – desværre – også den forkerte vinder på en kamp, som H3 ellers havde helt nede i sækken. Hvordan kunne det gå så galt?

Lammelse og luntende mænd

Efter en solid 3-0 sejr i sæsonens første kamp, var der ellers lagt rigeligt med optimisme og kampgejst i kakkelovnen til at fortsætte de gode takter. Ilden blev dog hurtigt slukket af Lyngby-Gladsaxes stærke servestime, som fuldstændigt lammede KSV’erne frem til stillingen 0-8. Her kaldte coach Jesper klogt et time-out for liiige at sikre sig, at spillerne havde forstået, at serveopvarmningen faktisk var ovre. Nu gjaldt det altså. Der blev tanket lidt gejst og fokus op, og så fulgtes de to hold ellers pænt ad, indtil Lyngby-Gladsaxe lukkede første sæt relativt komfortabelt. Modstanderholdet var også mest af alt et komfortsøgende hold af primært ældre mænd. Sikre bolde, få fejl og bløde smash. Holdet havde en uhørt lav grad af mobilitet, men deres nærmest skræmmende placeringsflair og høje træfsikkerhed gjorde dem alligevel til en ubehagelig modstander; en art doven krokodille, der ligger og lurer i vandkanten og blot venter på, at antilopen begår den mindste fejl ved flodbredden.

Mureren sætter sig i gennem

Dén uerfarne antilope var H3. Men i andet sæt fik de for alvor schwung i stængerne og gang i de gode takter. Smashene begyndte at hagle ned fra kanterne, og defensiven oppede sig. Andet sæt blev sat ind på KSV-kontoen sammen med en vældig portion holdånd og tro på sejren. Det blev indløst i tredje sæt, hvor de unge svende kørte de ældre komfortister fuldkommen i sænk. Fra centerpositionen blev der lukket så hermetisk af i forsvaret, at Lyngby-Gladsaxe nærmest begyndte at få lidt klaustrofobi: de kunne simpelthen ikke komme ud. Foran dem stod Mathias ”Murer”-Kure og stablede mursten med sit imponerende vingefang, og gang på gang skyllede det ene halvhjertede angreb efter det andet op mod dette prægtige bolværk af en blokadespiller. Det var dominans i sin pureste form. Samtidig blev der også suppleret med gode centerangreb og et stærkt samarbejde længere nede på banen – de få gange bolden altså nåede hele vejen derned, forstås.

Kollektiv nedsmeltning

Man skulle tro, at fjerde sæt så ville være en formsag. Men ak nej. H3 kom ellers fint foran, men på en eller anden besynderlig måde begyndte vi alligevel at slække noget på koncentrationen. Det kostede dyrt. Den glubske krokodille vejrede morgenluft og luskede lige så stille op på siden af H3, som i et heftigt klimaks af nervøsitet, tarveligt ringe modtagninger og alt for generøse smash smed sættet og sejren væk ved stillingen 24-26. Det var et ualmindeligt hårdt slag for den kollektive psyke. Med ét blev alt gejsten og de skyhøje forhåbninger om sejr flået væk under de unge ekvilibristers indendørssko. Flere af sidste sæsons garvede spillere kunne nærmest høre proppen fra den nærmest mytiske champagneflaske i holdtasken vride sig langsomt ud af sin munding ude i omklæderen; som om de højere magter havde besluttet sig for, at nu skulle det være. Det skulle det bare ikke. Femte sæt blev et mindre velspillet, men meget dramatisk punktum for en ellers så potentielt storslået KSV-dag i Korsgadehallen. Ved stillingen 14-15 trak Lyngby-Gladsaxe det længste strå og sendte H3 i gulvet for good. Jubelen ville ingen ende tage på den anden side af nettet, mens der hos de sort-orange var fælles hængemule og choktilstand: hvordan kunne det ske? Svaret er, at det heller ikke ville have sket, hvis ikke H3 havde svinget så meget som en sinuskurve på stoffer. Til gengæld vidnede toppunkterne om, at det unge hold har masser af talent og potentiale – der skal bare tilsættes lidt stabilitet. Det kommer forhåbentligt allerede til næste kamp mod Hillerød. Og så ligger champagnen jo stadig i tasken.

Tak for en intens, sjov men også slutteligt skuffende dag i Korsgadehallen – næste gang vinder vi!

Rasmus Hagedorn-Olsen

 

 

Top!
Top!