KSV Banner : Dame1
  Home
 
Hovedmenu
Home
New player?
DSM 2017
Teams and practice
Member's fee
Vedtægter
Committees
Links for matches
Find us on Facebook
Contact
Login
Brugernavn:

Adgangskode:

Gem password

Glemt dit password?
Hvem er online?
Der er 44 gæster online.
D1: Pinligt! PDF Udskriv E-mail
13. Marts 2006
Tilføjet af Olafsen

Overskriften kan med et ord beskrive topopgøret mellem DHG og USG.

Vi skal tilbage til 14/12 2003 før end USG har oplevet at tabe 3-0 med undertegnede som træner. Det er dog ALDRIG sket før at vi har tabt på SÅ umotiveret måde og aldrig har vi fået mindre end 10 i et sæt... 

Cifrene 25-12, 25-22 og 25-9 taler et meget klart og tydelig sprog...

Der var meget få piger der var taget den lange vej over broen for at gøre andet end at tabe. En kommentar der kom langt i inde i kampen fra en spiller: "Jeg er slet ikke klar" illustrerer hvad vi havde at gøre i Dalumhallen den dag.

Opstillingsfejl og manglende forsvarsfight fortæller også om at flere spillere havde placeret ansvaret for kampen uden for egen krop og mentalt ikke var fokuserede nok. Det virkede som om at vi gav op på forhånd, og der var ikke rigtigt nogen der prøvede at gå forrest eller hive holdet op.

Sjovt nok var temaet "ud over stepperne", da det er det eneste der kan slå DHG. De forholdsvis mange tilskuere oplevede nok ikke dette, men så snarere en volleyball-mæssig visualisering af dette referats overskift.

DHG spiller inspirerende i alle sæt og giver den 100% gas. Reelt spiller vi imod et bedre hold på dagen, men cifrene behøver ikke at se sådan ud. Man kunne håbe på at DHG med deres display af super forsvarsfight (efter flere gange at være foran med en 10-12 point) kunne vække lidt inspiration i USG til deres kommende kampe.

Faktisk har DHG så meget overskud at de flere gange piller Dorte Larsen ud for at spille bænken bred. Kun i 2. sæt formår vi at skabe point i egen serv og laver imod slutningen en slutspurt der dog ikke kan vende billedet.

På dagen er vi piv-ringe og havde formodentlig tabt til hold langt ned i 2.division. Efter og under kampen var jeg så frusteret med mine spilleres holdning at det nærmede sig apati. Indrømmet: Efter et stykke tid er der bare ikke noget at gøre. Vi kommer ingen vejne med udskiftninger eller time-outs og kommer der endeligt noget friskt energi på banen bliver det hurtigt trukket ned af en flad og lav fællesnævner.

Det er kun værd at fremhæve en spiller på dagen: Rise Vestergaard spiller med en skadet skulder og kommer på trods altid ind og laver en fejlfri og motiveret indsats. Skulderproblemer, startsopstilling eller ej så er det noget som skal honoreres i næste kamp. Enkelte spiller hæderligt, men det er bare ikke godt nok når resten er under niveau.

For at undgå at bruge tid på at svine hinanden til går pigerne i bad før end vi snakker om kampen og for at undgå for megen negativitet høres holdets bud på kampen først.

Hvad der kom ud af dette holder jeg for en gangs skyld tæt til kroppen. Om der også kommer handling bag udmeldingerne vil tiden vise. Dog kommer bundskraberen ikke overraskende for mig efter en periode med lav form, kritiske og utimede afbud, skiferier (med kropslige følgevirkninger), eksamens-stress osv.

Det er klart at vi taber hvis folk ikke VIL vinde og ikke kan prioritere den indsats der skal til. Jeg har derfor sat mig følgende mål for de næste 4 kampe. Som træner vil jeg satse 100% på de spillere der udviser fornøden, vilje, ansvar, ro, vindermentalitet og teamspirit for sig selv og andre. Talent, form, sammenspil og skader er i denne forbindelse parametrer der ikke indgår i ligningen for hvem der spiller eller ej. Hvem der spiller hvilke positioner afhænger såmænd mere om hvilke 6-8 spillere der VIRKELIGT har tænkt mig at give den gas.

Det finder vi ud af fra tirsdag...

ALLE får en chance for at vende skuden på ret kurs. Posen rystes, dårligdomme lægges bag os og vi kigger hinanden i øjnene for at finde ud af hvem vi kan bruge til hvad og hvorfor. Der er ikke tid til slinger i valsen. Har man ikke fornøden kapacitet til at hanke op og finde ud af hvordan man får mest ud af sig selv og holdet, så bliver man sat. Det er på tide at præstere i handling og kropssprog og lade de gode hensigter tale for sig selv istedet for via talerøret.

Det er ret simpelt. De der VIL skal have lov til at forsøge at gå linen ud. Sven Brix sagde det flere gange sidste år i Holte: "Vilje vinder over talent". Denne simple sætning er nok det bedste jeg har lært fra ham og det vil jeg meget gerne lære videre.

Der er jo ingen pointe i at rykke op, hvis vi ikke gider...? Vel...?

Efter wekeenden ligger vi med samme point som Randers igen, da de besejrede ASV dejligt nemt. Dog overtager de 2. pladsen som følge af bedre sætscore. 1. pladsen bliver helt sikkert og fortjent DHG's. Kampen om 2. pladsen bliver derfor utroligt tæt og bliver nok først afgjort i DSM-weekenden, hvor at Randers-DHG mødes lørdag d. 8 i en kamp, der for DHG nok er ligeså betydende som fladt wienerbrød i modvind. Om søndagen (9/4) drager vi ud imod Næstved hvor at begge hold måske har noget at spille for.

(SMADR!..? Nej den gemmer vi lige lidt!)

Olafsen

For de der vil erindre lidt positivt, så er her en lille kavalkade fra Randers-kampen:

Sidst opdateret 13. Marts 2006
Top!
Top!