KSV Banner : Dame1
  Home
 
Hovedmenu
Home
New player?
DSM 2017
Teams and practice
Member's fee
Vedtægter
Committees
Links for matches
Find us on Facebook
Contact
Login
Brugernavn:

Adgangskode:

Gem password

Glemt dit password?
Hvem er online?
Der er 127 gæster online.
Bjørnetjenesten som vi alligevel er lidt stolte af... PDF Udskriv E-mail
10. November 2012
Tilføjet af JLee
D2 vs. Lyngby-Gladsaxe Volley (talent)

Fra denne sæson har D2 fået "ny" hjemmebane, idet vores hjemmekampe er flyttet fra Hillerødgade til den smukke hal i Idrætshuset. Dette betyder, at vi nu ofte spiller i forlængelse af D1 og H2, og på denne dag var der en del af de prægtige unge mennesker fra disse to hold, som havde valgt at forlænge deres ophold i hallen, samtidig med at en lille delegation fra D4 indfandt sig på lægterne, så alle de kunne heppe D2 frem til sejr.... eller hvad? Oplægget fra vores far lød noget i retning af: "Vi skal nu møde rækkens suverænt bedste hold. Hvis de ikke ligger nummer et, skyldes det udelukkende matematik! Selvom de er unge, har de allerede spillet volley i rigtigt mange år, og vi får nok svært ved at ryste dem. Men vi skal bare ind og spille vores spil - vi har jo ikke noget at miste". Så var tonen ligesom slået an...


Heldigvis er D2 heller ikke nemme at ryste! Vi stiller op i vores sædvanlige startopstilling, og får en god start på kampen idet vi har to af vores mest stabile servekanoner, Mika og Anne, i første og anden serverotation. Modstandernes høje tekniske niveau lader sig ikke fornægte, men D2 er nu heller ikke de rene opkomlinge, og efterhånden som vi bliver bedre sammenspillede, kommer de enkelte spilleres figtherinstinkt for alvor til deres ret. Selvom Maria S er i lykkelige omstændigheder, er hun ikke bleg for at kaste sig efter en bold, der havner helt ude i udskiftningsstolerækken. LGV samler meget op i forsvaret, men det samme gør D2, og med en god start på sættet lykkes det at skabe et forspring, som holder hele sættet hjem trods en meget spændende afslutning. Vi vinder - til manges store overraskelse - første sæt med 26-24 (tror jeg nok).


Starten på andet sæt bliver noget rodet. Modstandernes servepress er højt, mens vi laver en del servefejl. Dog, efter 2-3 fejl i træk kort inde i sættet tager LGV deres første timeout. Er de mon rystede? ...NEJ! Timeouten virker desværre efter hensigten og fremkalder en servefejl fra os, som uheldigvis efterfølges af en misforståelse, hvor en gratisbold får lov at gå i gulvet. Vores far appellerer kraftigt til de knap så skarpe dommere om en kendelse for fire berøringer hos modstanderne, men uden resultat. Efter et popcorn som igen skyldes en misforståelse mellem to spillere, tager vores far så en timeout. Som udskifter med ophold i opvarmningszonen er det svært at høre, hvad der bliver talt om i timeouten, men muligvis blev der aftalt en listig plan, hvor vi i første omgang popper deres lange serv, hvilket lokker dem til at serve langt igen, men denne gang lader vi den sejle ud bag baglinjen. Planen lykkes, men det udmønter sig desværre ikke i ro og godt spil på vores side. Vi forsøger os med en udskiftning, hvor Nanna kommer ind for at stabilisere modtagningen og bryde deres serverytme. Desværre er de for rutinerede til, at planen kan lykkes, og kort efter må vores far trække sættets andet og sidste timeoutkort. Men der er bare ikke rigtig noget, der vil lykkes for os, og andet sæt ender 10-25.


Tredje sæt startes igen i H1, og vores far har besluttet, at tiden er inde til at optimere slagstyrken ved nettet, så Halleli starter inde på 5'eren. Da en god serv opfølges med årvågent netspil og første point til D2, kan man for alvor høre tilskuerne, som jubler næsten ligeså højlydt som D1's modstander, Grøndal EV, der på yderst irriterende vis heppede på sig selv i den foregående kamp. Efter to ærgerlige fejl, er det dog de spæde ungpigerøster på den anden side af nettet, der dominerer. Men D2 og tilskuerne slår igen, og til at begynde med bølger tredje sæt frem og tilbage. LGV har et virkelig højt servepres, som vi ikke helt kan matche, og vores modtagninger er sjældent gode nok til at føre til førstetempo centerangreb. Til gengæld sidder vores blokader godt, og giver os gode muligheder for konstruktivt transitionsspil, men hele kampen igennem har vi et problem med, at kanthævningerne er til den brede side. Efterhånden falder humøret på vores banehalvdel, og fra opvarmningszonen må vi andre se til, at en masse points bliver tabt, fordi vi mangler at sikre, både når vi angriber og blokerer. Ingen smil, ingen gejst, ingen tomandsblokader og kun nogle modfaldne kampråb fra klyngen - frustrerende.... Efter næsten tre hele sæt, hvor man ikke har været en del af kampen - det er svært at kommunikere med spillerne på banen, når man nærmest er i skammekrogen - begynder flere af os at indstille os på, at der ikke bliver (mere) spilletid til os i dag. Vi er jo også blevet kolde nu og kan næppe bidrage med noget så sent i en kamp som synes at være lukket og slukket. Nærmest som på bestilling kalder vores far til hæverudskiftning, og Rebecca kommer ind og leverer en vidunderlig centerhævning, som Astrid tyrer ned i det åbne 5'erhjørne. Rebecca får også vores kanter godt med i spillet, og ender med at hæve hele tre direkte vindere på centeren. Desværre fortsætter LGV deres høje servepres, og vi fortsætter vores det-modsatte-af-høje modtagningsniveau, og på trods af meget mere fight og fokus mod slutningen af sættet, taber vi 15-25.


Det har allerede været en utrolig lang kamp nede fra opvarmningszonen, men eftersom vi vandt første sæt, er der jo et fjerde sæt, der skal spilles. Vores far annoncerer udskiftninger på hhv. kant- og liberopositionerne. "Nåja, så får man da lidt medlidenhedsspilletid", tænker den ene (jeg siger ikke hvem) og er ganske overbevist om, at man ikke kan gøre en forskel, når nu ens makker på positionen jo egentlig har gjort det udmærket og i hvert fald ikke har fremstået som et svagt punkt på holdet. ANYWAY! Når man får chancen, så skal man tage den. Efter at have ærgredes usigeligt meget over de manglende sikringer og det manglende humør på banen, er der jo kun ét at gøre, når man selv kommer ind. "Så piger, nu starter vi forfra med masser af humør, kommunikation og fight! Fremfor alt: vi skal sikre!!" - og det gør vi så! Holdet er som forvandlet. Viljen til sejr lyser igen ud af øjnene, når vi mødes i huddle'en, der kommer lyd på i forsvar og modtagning, mens vi fastholder de gode blokader. Publikum liver atter op til dåd og bakker hjemmeholdet flot op. Da vi endelig begynder at spille vores eget spil og tro på os selv og hinanden, viser det sig, at "rækkens suverænt bedste hold" er til at tale med. Vi vinder - lidt overraskende - fjerde sæt 25-19.


Så er det knald-eller-fald tid! Vores far gør os venligst opmærksomme på, at vi i dette sæt kun spiller til 15, og at en god start derfor er altafgørende. De unge piger fra LGV har ikke glemt, hvordan man server, selvom de vistnok ikke har været i femte sæt i årevis... Men D2 lugter blod og vil vise, at "det her er altså vores hood!". Tilskuerne er endnu engang medlevende, og selvom man egentlig er typen, der bliver meget nervøs af at have tilskuere til kampene, så bliver stemningen så høj, at LGV bliver helt forstenede, så vi kan tage femte sæt sikkert hjem 15-et-eller-andet. Det endelige resultat er desværre gået i glemmebogen, men følelsen sidder stadig i kroppen: vi SMADREDE dem!!


Kampens spiller blev efter fintælling og en far, der var tungen på vægtskålen, Halleli, som kom ind og bibragte netop det, hun kan: en masse slagstyrke. Desuden gjorde hun det fint i modtagningen.


Da vi efter et bad og afhentning af en kebab og en kop kaffe mødes på lægterne for at heppe på de voksne fra H2, der møder drengene fra LGV's herretalenthold, kan vores far berette, at han har set LGV's piger sidde som forstenede og fuldstændig uforstående overfor udfaldet af dagens kamp. Man skal åbenbart ikke undervurdere skrøbeligheden af et talentholds psyke - selvom de er "rækkens suverænt bedste hold" (jeg minder bare lige om det endnu engang), for her, et par uger efter kampen, har LGV meddelt, at de trækker deres talenthold fra 2DDØ. Meget ærgerligt eftersom vi er de eneste, som har taget points fra dem - 3 points, som vi nu mister, men alligevel lidt sejt, at vi SMADREDE dem så eftertrykkeligt, at de blev nødt til at trække holdet... ;)


/Julie

Top!
Top!