KSV Banner : Dame1
  Home
 
Hovedmenu
Home
New player?
DSM 2017
Teams and practice
Member's fee
Vedtægter
Committees
Links for matches
Find us on Facebook
Contact
Login
Brugernavn:

Adgangskode:

Gem password

Glemt dit password?
Hvem er online?
Der er 54 gæster online.
DO IT LIKE A DUDE PDF Udskriv E-mail
28. Januar 2013
Tilføjet af Smeden
KSV H3 vs Ishøj Volley & Beachvolleyklub.2 Det skulle jo ske! Efter mange sene træninger, sved, tårer og følelsesladede nederlag, har H3 endelig fundet recepten på sejr. En utrolig ringe modstander.

Det danske vejr viste sig fra sin mest ubehagelige side og snart skulle de unge hvalpe fra Ishøj sande at H3, havde tænkt sig at gøre det samme. Syv toptrænede mesteratleter indfandt sig i Korsgadehallen, for at gøre klar til kamp. Mentalt klar. Mens Mikkel ”the block” Holm satte sig i et hjørne for at finde sin indre center og den rette vejrtrækning, satte resten af holdet den altid stemningsskabende ”Everybody Dance Now” på og samlede sig i en klynge for at komme i det rette smadrehumør. Der er ikke noget der løser op for nerverne som lige at se how low you can actually go. Her overraskede den ellers aldrende hæver Axel ”the Axeman” ved virkelig at have forbedret formen og ryste røven helt ned til gulvet og hele holdet begyndte at kunne mærke at det her ville blive en rigtig god dag!

Efter en opvarmning, hvor det ikke var lykkedes for Ishøjs ungersvende at imponere, løb H3 kampklare på banen. Efter at have givet hinanden de obligatoriske numseklap (da dette ikke var blevet nået i omklædningen, som der ellers er tradition for), var H3 på mærkerne fra første fløjt.

Første sæt var en sand opvisning i dårlige modtagninger, denne gang dog ikke fra H3, men fra de tilrejsende grønskollinger. Den ene serv efter den anden knaldede lige i gulvet og H3 begyndte at vejre morgenluft. Ishøj må smide deres første time out allerede efter fem minutter og på H3 har vi simpelthen intet at sige til hinanden. Det kører bare. I stedet står hver spiller hemmeligt og kigger ned af sig selv og glæder sig stille over at vi ikke blot er ved at vinde, men også er iført KSV's skinnende nye uniformer, der får os til at føle os som rigtige prinsesser. Mens vi kun ligner prinsesser, spiller Ishøj som en flok overklassetøser og efter en sand serveopvisning vinder vi sættet 25-18.

Mens vi har slappet lidt for meget af i første sæt og givet 18 point fra os, beslutter vi at andet sæt skal være dræbersættet. Pernille har inden denne kamp set Mel Gibsons motivations tale 18 gange og leverer den inden andet sæt med en fejlfri skotsk accent, hvilket får gejsten op hos os alle, så da vi får lov at gå på banen stormer vi ind med et brøl ”FREEDOM”. Anders ”the butterfly”, Københavns mest letfodede hæver, starter sættet med tre serve, som svæver så vildt at to Ishøj spiller løber sammen og spillet må sættes på pause i tre minutter mens de finder balancen igen. Herfra bliver det kun bedre. Kaptajnen Kristoffer ”the sweeper” Smed styrer forsvaret med hård hånd og bolden får ikke engang lov til at tænke på at ramme gulvet. Med en smash så stejl at den næsten ryger tilbage under nettet sender Simon ”på” Larsen KSV foran med 10 point og Ishøj spillernes ærefrygt, står malet i deres ansigter. Kanterne som har har holdt lidt igen, for ikke fuldstændig at knuse den danske ungdoms moral tager fløjlshandskerne af og det ene slag efter det andet flår gennem blokaderne og ned af linjen, hvor Ishøj på ingen måde formår at nå ud. For ikke at gøre spillet for ensformigt begynder vi at lade bagspillerne træde mere i karakter og med en backspike der lige snitter linjen i venstre hjørne tager vi Ishøj spillernes sidste lønlige håb om et nogenlunde værdigt nederlag og knuser det med et knald. Sættet lukkes med en lydmursbrydende smash leveret af Rasmus ”the spike”. Sættet ender 25-12 og jeg ser tårer i flere Ishøj spilleres øjenkroge!

Tredje sæt er ren opvisningsvolley, men hvis jeg skal komme med en eneste negativ anmærkning, er det at vi har mistet dræberviljen og i dette sæt farer mere med lempe over de stakkels grønspætter. I dette sæt præsterer Kaptajnen en servestime på ikke mindre end ti point, som er gevaldigt medvirkende til at sikre ham titlen som kampens spiller. Ishøj starter sættet med at kaste bolden under nettet i serven og vi drager hurtigt fordel af deres usikkerhed. En perfekt hævning svæver gennem luften til Michael ”Air Jordan”, som smækker den så hårdt ned på Ishøjs hæver at han vil kunne mærke det langt ind i næste år. Med sin sublime springteknik lykkes det ham at få ikke blot brystet, men faktisk også knæene fri af nettet og den Ishøj spiller som forsøger at blokere slaget må bæres besvimet ud af banen. Herefter viser Mikkel ”the block” sig fra sin ondeste side og lukker fuldstændig af for ethvert forsøg, fra Ishøj, på at få bolden over nettet. Vores bagkæde begynder at kede sig i en sådan grad at flere står og retter deres frisure. Når man er sportsudøver på et så højt plan som vi er, må man jo hele tiden tænke på de kvindelige fans og sørge for at de får hvad de er kommet efter! Dette er også grunden til den megen snak om at indføre ”topløs time-out”, en idé som dog stadig er på tegnebordet, da træner og koreograf Jesper ”fancy feet” Lerche, stadig er ved at komme på en passende dans til vores lynstrip.

Men for at komme tilbage til kampen, har Ishøj revet det allersidste kampvilje, de har i sig, frem og vi flytter fokus fra vores hår og tilbage på banen. Vores hævere jonglerer boldene ud på kanterne og de stakkels Ishøj spillere render rundt i blokken, som hovedløse høns og kan slet ikke finde ud af hvilken vej de skal. Heldigvis undgået yderligere sammenstød, idet de mest bare står stille og kigger forvirrede fra side til side. Selv dommerne er i ave over det spil der udfolder sig på H3's side af nettet og i et frækt træk, beslutter the Axeman at forsøge det legendariske move ”setter sets himself”. Så hurtig er han på fødderne og en sådan kamelæon, at det helt går dommerens øje forbi, at han både ligger en hævning og derefter hugger den ned lige på 3-meter linjen. Et sådant gøgler move kan kaptajnen ikke stå tilbage for og hans næste hug kommer fuldstændig bag på Ishøj spillerne da det bliver leveret med venstre hånd og får spanden til at skælve. Kampen nærmer sig sin afslutning, men H3 er knap nok færdige med den vildeste præstation der til dato er blevet leveret i Korsgadehallen. I forsvaret er det lykkedes centerne at komme ned i knæ og modtagningerne er, som resultat heraf, af uhørt kvalitet. Med modtagninger der ligger lige i hånden på de to hævere, har ”the block” frit spil til at tyre den ene bold efter anden i gulvet lige foran de grædefærdige Ishøj spillere. Vores hjerter svulmer af stolthed, men mest af alt af selvtilfredshed, en disciplin hvor flere af H3 spillerne bestemt ikke mangler træning og da især ikke undertegnede. Vi kigger rundt på hinanden og jeg kan se i de andres øjne at de også tænker ”det var sådan her guderne på Olympen havde det, så menneskelige og dog så overlegne”. Åhhhh vi kan alle smage sejrens sødme og blodet bruser i vores årer. Blot et enkelt point tilbage, før vi vil kunne stå på toppen af skamlen og kalde os sejrherrer! Ishøj har serven og den skælvende hæver sender en blød bold lige i nettet.

Sejren er vor!! Et sekund kigger vi blot på hinanden, vores øjne blanke af bevægelse, men så bryder jublen ud ”VI GJORDE DET DRENGE, VI GJORDE DET!! SPARTA ER REDDET!”. Vi flår vores stramme skinnende trøjer af i ekstase og krammer ømt hinanden før vi lægger armene om hinandens muskuløse skuldre og begynder at danse sejrsdansen!!

Efter kampen er det svært for os at ryste groupierne af, da vi selvsagt alle har perfekt siddende hår og jo også, efter i dag, kan kalde os ”Volleyball Guder”. Pigerne kaster sig over os, men vi børster dem væk med hård hånd. Vi vil bare gerne ud i badet og fejre det her sammen....som et hold!!

Vi er alle opstemte og til afstemningen om at blive kampens spiller, går bølgerne højt. Vi gjorde det jo alle fuldstændig fantastisk godt, men Kristoffer ender med at blive valgt for sin rolle som forsvars kæmpe, en servestime, som vil gå over i volleyball historien og det at han VIRKELIG fik sit hår til at sidde, mens Ishøj var travlt beskæftiget med at skyde direkte ind i H3 blokken! Ud over det har de andre spillere i hemmelighed været imponerede over, hvor stram en trøje Kristoffer rent faktisk kan spille i, hvilket de alle giver udtryk for efter kampen.

Til de interesserede kan jeg fortælle, at der var banankage efter kampen og opskriften kan rekvireres fra Simons mor.
 
Og fra H3 til resten af serie 1 (den HÅRDESTE af alle serierne) viderebringer jeg budskabet: Stomp! Stomp! We've arrived!
Top!
Top!