KSV Banner : Dame1
  Home
 
Hovedmenu
Home
New player?
DSM 2017
Teams and practice
Member's fee
Vedtægter
Committees
Links for matches
Find us on Facebook
Contact
Login
Brugernavn:

Adgangskode:

Gem password

Glemt dit password?
Hvem er online?
Der er 46 gæster online.
God indskiftning, H3 vs Holbæk, ude PDF Udskriv E-mail
17. Marts 2013
Tilføjet af Niels Ipsen
 

En volleykamp er blevet spillet, en volleykamp der vil blive husket mindst et par uger frem. Husket for hvad? Flere ting bør nævnes her. For det første var kampen en opvisning i hvordan man vender skuden i modgang. For det andet blev det demonstreret hvordan man pakker i alt 12-14meter volleyspillere ind i en Mazda og for det tredje hvordan man altid bør hæve til træneren, hvis han skifter sig selv ind.

Det hele starter godt, første set bliver vundet med en 10 stykker, mod et ungt Holbækhold. Coach er stadig på bænken, alt ånder fred.

Andet set, alt går galt, taber med 10. Flere forklaringer på en forskel på 20 bolde fra første til andet set blev luftet kort efter kampen; kraftig udsugning i gulvet i den ene halvdel af hallen tvinger uforholdsmæssigt mange bolde i gulvet på KSV siden(set før på udebaner vest for Roskilde), Holbæk hæver deres niveua i andet set(usandsynligt), KSV mister fokus(spændende teori, lidt kontroversiel).

Trods modgangen og den helt tydelige chikane fra hjemmeholdets side, går KSV på banen med fornyet energi, vilje og kampgejst i tredje set. Midtvejs inde i sættet står det dog med en 10-måls føring til Holbæk klart, at i moderne elite-idræt er doping en løsning alle kan blive fristet til at vælge. Noget må gøres.

 

”Dommer, Time-out! Okay drenge, hør efter. This is where they fought the battle of Gettysburg. Fifty thousand men died right here on this field, fighting the same fight that we are still fighting among ourselves today. This green field right here, painted red, bubblin' with the blood of young boys. Smoke and hot lead pouring right through their bodies. Listen to their souls, men. I killed my brother with malice in my heart. Hatred destroyed my family. You listen, and you take a lesson from the dead. If we don't come together right now on this hallowed ground, we too will be destroyed, just like they were. I don't care if you like each other or not, but you will respect each other. And maybe... I don't know, maybe we'll learn to play this game like men. ”

 

Fløj der jet-jagere hen over Holbæk idrætshal mens Coach Jesper røg helt op på den store patos-klinge? Sikkert ikke, men march-trommer og violiner kunne høres helt ned til motorvejskrydset.

Fem point bliver hentet og gode takter vist inden Holbæk vinder tredje set. Men en afgørende forandring var sket, intet kunne holde KSV tilbage længere, fjerde set bliver vundet komfortabelt, det hele skal afgøres i femte.

Præcis hvordan femte set forløber er glemt, men mod slutningen fører KSV 14-10. Måske 13-11. Deromkring. Anyways, grundet et par hasarderede hæverbeslutninger vinder Holbæk momentum og kommer op på 13-14. Utallige tabte fem-sættere løber gennem KSV-hovederne, folk er paralyserede. Det er i det øjeblik coach Jesper giver mening til ordene ”When the going gets tough, the tough gets going”. Fra bænken rejser han sig, et skræmmende syn af tattoveringer og karseklippet hår, giver tegn til dommeren og skifter sig selv ind på position to. Serv. Perfekt modtagning. Ikke et ord blev sagt, ingen håndtegn blev kastet, men det stod helt klart at hvis ikke hævningen kom bagover ville det få uoverskuelige konsekvenser for pågældende hævers fremtid som volleyspiller og menneske. Hævning, smash, loftbold, KSV vinder, Holbæk græder, hot-dogs på tanken, god lørdag.

Sidst opdateret 17. Marts 2013
Top!
Top!