KSV Banner : Dame1
  Home
 
Hovedmenu
Home
New player?
DSM 2017
Teams and practice
Member's fee
Vedtægter
Committees
Links for matches
Find us on Facebook
Contact
Login
Brugernavn:

Adgangskode:

Gem password

Glemt dit password?
Hvem er online?
Der er 30 gæster online.
H2 vs VKV PDF Udskriv E-mail
19. Oktober 2013
Skrevet af Le Miguel
Som bekendt var hele tre KSV hold taget til Slagelse sidste søndag, og H2 var andet hold i manegen. Referatet fra denne kamp har været ventet med længsel. Vi kan dog afsløre at det har krævet modne overvejelser og utallige diskussioner internt på holdet at komme frem til den helt rette vinkel på beretningen om hvad der skete i den midterste kamp i det vestsjællandske, og hvordan det ledte til sæsonens første nederlag.

Men vi er nu enstemmigt kommet til enighed om at det bedste vinkel på historien er sandhed. Sandhedsvinklen. Uden omsvøb. Vi ankom til Slagelse i normal stil med omkring en bil per to spillere. Vi skulle jo have plads til at strække benene, og være sikre på at håret sad som det skulle. Men allerede på vej ind på parkeringspladsen var det tydeligt at det ikke var et vanligt syn i Slagelse. Der var tydeligvis sjældent set så mange flotte biler med så mange flotte fyre på disse kanter. Vi havde ellers spredt vores ankomster lidt ud så det ikke skulle fremstå for prangende, men lige meget hjalp det. Det er ikke noget man sådan lige skjuler i Slagelse. Stort set al aktivitet i byen stoppede ved hver ny ankomst, hvorefter folk på vejen sukkede og trist skulede med Søndermarkshallen, hvor kampen mod de lokale helte skulle finde sted.

Mens vi sad og ventede på at H3 delte øretæver ud, begyndte der at ske noget med os. Når vi betragtede drengene fra Slagelse var de meget tydeligt tyngede af det kæmpe forventningspres hele byen og oplandet havde lagt på dem. Og at dømme ud fra de stjålne blikke de sendte os, efterlod de ikke sig selv mange chancer. Kombinationen af dette indtryk og at de havde brugt alle deres surt sammensparede skillinger, som ellers tydeligvis burde have været brugt på at sætte deres biler i stand, til at hyre det lokale tromme-march-band til at være til stede i hallen, i håb om at de på den måde kunne få kæden til at hoppe af for den velsmurte H3 maskine, gjorde at vi langsomt men sikkert fik mere og mere medlidenhed med dem.

Så da H3 havde vundet deres kamp i overlegen stil, og vi tydeligvis havde vundet både ankomst, forventning, opvarming og smashopvarmning, besluttede vi at gøre vores bedste for give dem et selvtillids-boost ved at at lade dem vinde kampen. Og gøre det på en måde så hverken vores nyligt importerede trænere eller modstanderne fattede mistanke. Vi besluttede os for at forsøge volleyhistoriens største blufnummer. I en god sags tjeneste. Selvtillids-boost til udkantsdanmark.

Det skulle dog vise sig at være en sværere opgave end først antaget. Første sæt spillede vi rollen af “Uuh, vi er lidt nervøse for at komme i gang med første kamp” til perfektion, men mod enden af sættet kunne VKV ikke få sat det afgørende angreb ind, så for at det stadig virkede overbevisende endte det med at blive 28-26 til dem før vi kunne se dem skifte side med glimtet af et lidt forvirret håb i deres øjenkroge.

I andet sæt var det fra starten tydeligt hvor meget første sæt havde tæret på dem, så vi blev tvunget ud i improvisationer fra starten. Vi blev tvunget ud i at improvisere over temaer som, “Uhada det vel nok en svær svæveserv du har lært der”, “Æv, nu kom jeg til at serve to meter ud over baglinjen igen” og “Ej det lob tror jeg vidst ikke jeg kan nå...”. Og det lykkedes. VKV vandt sættet 25 - 21.

I tredje sæt blev vi nødt til at slippe lidt af energien løs. Dels for troværdighedens skyld, og dels for at vi jo nødig skulle ud i at vi havde så meget indebrændt krudt at vi var nødsaget til at tage hjem og træne en ekstra gang samme dag. Men dog på en måde så det stadig virkede som om “modstanderne” hele tiden lige var ved at indhente os. Så her måtte vi i ny og næ ty til at gentage nogle af improvisationerne fra andet sæt. Men det satte heldigvis ikke vores troværdighed på spil idet vi vandt sættet 25 - 22.

Så var det som om VKV’s herrer med et var endnu længere nede i kulkælderen end da kampen startede. Det gav sig blandt andet til udtryk i at musikken begyndte at pakke sammen og enkelte hjemmepublikummer begyndte at tage overtøjet på klar til at forlade hallen.

Så vi måtte bede dommerene om at starte fjerde sæt lidt før tid, så vi igen kunne få sat VKV-herrerne i scene som de lokale helte der helt tydeligt var brug for. Her var det igen en svær opgave vi havde givet os selv, og var ude i scener som “Nåååh, jeg må ikke røre nette”, “Ups, der kom jeg til at slå bolden ned på min egen bane” og “Hold da op, hvor kan du serve hårdt lille skat” inden vi kunne se VKV kaste sig i stor glædensbunke midt på banen alt imens flere publikummer kneb en tåre og der blev skruet tydeligt op for udkantspoppen i højtalerne.

Og det krævede mangt et bid i læben ikke at smile veltilfredse over hvor stolte spillere og publikum var oven på sådan en pragtoptræden. Ja selv det lokale tromme-march-band gav op til flere ekstranumre. Free of charge.

/Le Miguel
Top!
Top!