KSV Banner : Dame1
  Home
 
Hovedmenu
Home
New player?
DSM 2017
Teams and practice
Member's fee
Vedtægter
Committees
Links for matches
Find us on Facebook
Contact
Login
Brugernavn:

Adgangskode:

Gem password

Glemt dit password?
Hvem er online?
Der er 18 gæster online.
H1 sejrede i overlegen stil før resten af København vågnede. PDF Udskriv E-mail
13. November 2013
Tilføjet af Wissing
 

 

 

 

Lad det være sagt med det samme – spænding var der ikke meget af i H1’s kamp mod seniorerne fra Lyngby. 3-0 sejren blev kørt hjem så hurtigt at hovedparten af holdet med al sandsynlighed ville have ligget i deres seng, havde dette været en helt normal volleyfri søndag kl. 10.50. Undertegnede overvejede selv om jeg skulle hjem og nappe en formiddagslur inden frokosten.

 

 

 

Tilbage til kampen. Vi mødte op på det ukristelige tidspunkt kl. 9 i vores gamle fæstning, Hillerødgadehallen, og var sultne efter skuffende nederlag til de evigt irriterende Amager og et Roskildehold, der kunne være vores forældre. Først skulle vi dog sikre os at alle var stået op, men højest overraskende var det kun overskudsmennesket Pau, der står op som en ninja kl. 5 hver dag som manglede. Inden han kom til Nørrebro havde han dog nået at være sur på resten af holdet for ikke at møde til tiden – i Idrætshuset! Selv Tune havde forstået dessinerne…

 

 

 

Nå, nu til kampen! Efter en lidt rodet start, hvor vi lige skulle finde hinanden og kom bagud med 3-4 stykker, så gav en god servestime og stabilt blokadespil en solid føring, der blev holdt og udbygget resten af sættet. Mads Hoffman var tilbage på hæveren efter en bizar soveskade i skulderen (det skete i hvert fald i sengen…) og fordelte boldene fint. Marko kunne som sædvanligt ikke få en eneste (!) serv ind på banen, men hvad gør det når man er skarp i angrebet? Non importa J Vi lukkede sættet 25-19.

 

 

 

2. sæt kørte modtagningerne fortsat fint og Tune hamrede boldene ned som det behagede ham. De gamle drenge fra Lyngby var flinke at slå en masse bolde mod især Lars og Markos blok igen, så vi scorede endnu engang gode point hér. Kim og Emil gjorde et par fine indhop og da vi ikke behøvede at presse serven, så kom selv de over i dag. Sættet endte komfortabelt 25-16.

 

 

 

3. sæt blev cruiset hjem 25-16 og folk var regulært chokerede over at finde ud af at klokken ikke engang var rundet 11 endnu og vi allerede sad med en velfortjent sejrs-pilsner. Selvom sejren kom på et tyndt grundlag, så var det vores første og det føltes dejligt at danse lidt igen. Og så skal alle drengene på bænken (og de 2 tilskuere) have en tak for at holde humøret højt og heppe hele kampen igennem. Vi stillede med et hold så stort, at vi nærmest ikke kunne være i hallen til opvarmningen.

 

 

 

Godkendt!

 

 

 

/Wissing

 

 

 
Top!
Top!