KSV Banner : Dame1
  Home
 
Hovedmenu
Home
New player?
DSM 2017
Teams and practice
Member's fee
Vedtægter
Committees
Links for matches
Find us on Facebook
Contact
Login
Brugernavn:

Adgangskode:

Gem password

Glemt dit password?
Hvem er online?
Der er 79 gæster online.
D1: Rundbarbering af Randers PDF Udskriv E-mail
02. April 2006
Tilføjet af Olafsen
"Sex is like Pizza. When it’s good, it’s really good. When it’s bad, it’s still pretty good." Denne sætning er meget godt og metaforisk beskrivende for følelsen af sejr over Randers.

USG var kørt hjemmefra kl. 0800 med humøret (og håret) spændt op til en sejr og en billet direkte til Eliten. Det var Randers ikke.

Det blev aldrig særligt hårrejsende, selvom Randers i perioder viste børster.

De havde de samme fysisk stærke og høje piger i truppen som sidst + et par stykker til, men med deres 1.hæver hæver skadet fra mandagens træning, så det i forvejen lidt hårløst ud fra de kron(?)jyske piger. Derudover havde de vist haft et par ugers formkrise som følge af sygdom, afbud og småskader og var også tvunget til at skifte deres libero fra sidst.

Man anede allerede en større usikkerhed i deres smashopvarmning, hvor vi omvendt gik til nettet for at bevise at det her var vores kamp. Sådan havde det ikke behøvet at være. Der var masser af årsager til at måske burde være rystede selv:

- Dasha var under større stress med arbejde, eksamen og havde ligget syg med influenza og hver 2. vejrtrækning fra hende kom ud som et host.

- Tina havde været afsted i 5 dage i Berlin med arbejdet.

- Siri havde haft skulder-problemer og havde også et uheldigt afbud i løbet af ugen som følge af arbejdet.

- Rise var til 30 års fødselsdag.

- Eva havde ligget syg det meste af ugen.

- Chrier havde haft hold i nakken i slutningen af ugen og Brit var stadigt i Brasillien.

De 10 piger der var havde dog i forvejen fokuseret på en ting: Det var at løfte opgaven som hold med hvad vi havde i bagagen af overskud og selvtillid. Der blev aldrig så meget som tænkt på vores svagheder på dagen og vi betragtede denne kamp som den sidste og afgørende i denne sæson. Et nederlag var ikke en mulighed, da vi næste uge skulle møde Næstved og Randers et (måske afslappet) DHG-hold, der i forvejen havde vundet rækken.

Det var nu vi skulle slå til og atter vise hvad vores hårdføre spil består af!

Chrier server efter en sideout os til 5-0 i 1. sæt og så er stilen lagt. Vi laver næsten ingen fejl og behandler Randers med hårdhændet kynisme. De få fejl vi laver ryster vi hårdhudet af os med det samme, og godstoget bulrer straks derefter videre. Randers er godt med på kanten og særligt en hårdtslående og velfightende #2 Jette Stenskov og hårdnakket anfører #6 Pernille Rafn holder dem lidt inde i kampen.

Vores server tillader dem ikke meget pres over midten og ret hurtigt får vi pillet deres libero ud, der ikke var helt hårdfør til at håndtere vores servepres. Af en eller anden grund tvinger det dem til at spille med to kanter, når deres hæver er fremme. Da hun er omkring de 1.60 er det guf for vores centerspil, der bliver serviceret flot af vores modtagere.

Omvendt server Randers også en del i (hår)nettet og får ikke presset os nok i modtagningen.

2. sæt og 3. sæt ligner det første, og der er ret få at Randers spillere der virkeligt viser hårdkogt spil. De spiller lidt opgivende og uden gejst, som vi selv gjorde imod DHG sidst. Omvendt tillader vi dem slet ikke at komme ind i kampen. Energien er 100% fokuseret og koncenteret, hverken for hektisk, afslappet eller glatnakket.

Det er da også derfor at vi ikke går helt i gruppe orgasme over sejren. Den kom FOR nemt i hus!

Tak til publikum for en fair, sportslig og drillende atmosfære (særligt efter kampen, hvor at undertegnede delte en taber-øl med Randers gutterne, doneret af Spentrup´s herrer, som lige havde slået dem i en noget anden dynamisk kamp)

Oprykkerfesten var mere præget af hygge (fordi mange havde lavet andre planer, da vi jo ikke havde regnet med at skulle rykke op allerede denne dag) med en kerne klike af USG´ere hos undertegnede.

Jeg har stået i spidsen for holdet i nu 5 år. Hvert år har det været alt eller intet i sidste kamp i enten kval-opgør eller nervepirrende opryknings/nedryknings opgør; pånær en middel-sæson i 2.div. Vi er gået fra DS til eliten på denne tid, og omkring halvdelen af pigerne har været med fra Serie 3 i 1996, da klubben blev født.

Sjovt nok har vi aldrig vundet nogle af de rækker, vi har været i, pånær altså 1.DIV i denne sæsons efterår.

Det er bare SÅ dejligt at kunne slappe mentalt af en kamp før sæsonafslutningen. Rejsen stopper ikke her. Men mere om det senere. Nu er tiden til at være glad og fejre denne sæson

På lørdag går vi dog helt amok til DSM-festen, så vi undskylder i forvejen overfor Næstved, hvis vi har dårlig ånde ved nettet, når vi gæster dem søndag d. 9.

Jeg vil holde en uges ferie fra holdet og ellers bruge dagen på at pleje mine tømmermænd, sørge for at vores 2. damer klarer sig i DS og ellers få de to ting som dette referat indledes med.

"Godt taget knægt.. Klap dig selv på skulderen!"

Jeg vil være tilbage på kanalen når det er på tide at invitere til vores try-out...

Indtil da...

SMADR! SMADR og SMADR!
Sidst opdateret 02. April 2006
Top!
Top!