KSV Banner : Dame1
  Home
 
Hovedmenu
Home
New player?
DSM 2017
Teams and practice
Member's fee
Vedtægter
Committees
Links for matches
Find us on Facebook
Contact
Login
Brugernavn:

Adgangskode:

Gem password

Glemt dit password?
Hvem er online?
Der er 47 gæster online.
H1: Så blodet det sprøjtede PDF Udskriv E-mail
14. Februar 2009
Skrevet af /Unreasonable server

Amager kom til byen på en dag hvor fredag d. 13. ikke ville give slip

En flot klar vinterdag i februar vågnede KSV drengene og stod som altid ud af egne og andres senge med perfekt hår fra det sekund det slap puden. For de fleste indtraf tidspunktet, som altid om lørdagen, lidt over middag. Travlheden meldte sig straks for mange af ungersvendene da cyklen skulle pudses inden afgang så den kunne skinne til pigerne på Nørrebro .

Vel ankommet til Hillerødgade hallen rammes vi først af brusende glæde, da vi ser dagens modstander Amager varme op og kan konstatere at der er sket et markant og velkomment generationsskifte. Nærmere undersøgelser afdækker dog at der er tale om et kidsvolley stævne og det er første tegn på at fredag d. 13. ikke er helt overstået endnu: Hillerødgade er dobbeltbooket og hvem har hjerte til smide en flok lykkelige volley kids på gaden – og så på Nørrebro?

Enkelte tilstedeværende er nået så langt med at få søvnen ud af øjnene at de på ingen tid finder frem til at Idrætshuset på Østerbro er fyldt med fodbolddrenge og så giver løsningen næsten sig selv. Alle mand drager mod Idrætshuset. Velvidende at fodbold er en ligegyldigt sportsgren og at det farligste på Østerbro er at få sin latte galt i halsen smider vi fodbolddrengene på gaden.

Så kunne det med en times forsinkelse endeligt handle om det sportslige. Da KSV drengene havde optimeret deres kroppe til at toppe med energi til kampstart en time tidligere var de ved at sprænges af indestængt energi på dette tidspunkt. Det skulle vise sig at blive et problem i andet og tredje sæt hvor de normalt ville have været tilbage på puden. Uheldet var dog fortsat med os og under smashopvarmningen fik undertegnede banket en albue i ansigtet på David, der måtte en tur til spejlet og tælle tænder og tjekke håret. Det var dog heldigvis kun overlæben der fik ændret udtryk og David kom tilbage og leverede varen i anden del af kampen. Endnu en undskyldning skal lyde herfra (og Mads – du husker lige en halvtredser til næste træning).

I første sæt fulgtes holdende så vidt jeg husker meget godt ad hele vejen og sættet ender 25-23. Jeg husker ikke helt detaljerne, da jeg stadig var i chok over at have slået David ned, men jeg mener at både Asbjørn og Magius spillede et stabilt sæt. En vane som Magius holdt hele kampen igennem hvor han vandt alt (minus to bolde) til trods for en lidt blandet præcision i hævningerne til diagonalen.

Andet sæt var lidt anderledes da vi her som nævnt tidligere mentalt havde lagt os tilbage på puden. Det resulterede i at vi pludselig var bagud med 7-15. Så valgte jeg at lave det tredje og fjerde serve es i kampen (ud af seks fra undertegnede i kampen/i sæsonen/i min tid i klubben/siden årtusindeskiftet) og det virkede som et vækkeur og fik os igang. Snart stod der 17-17 men så blev der trykket på snooze. Vi tog en tur mere på puden, men da uret ringede for anden gang ved 17-21 holdt vi os igang til at lukke sættet med 26-24.

Karim havde desværre ikke hørt uret anden gang hvorfor han stadig lå og blundede på sidelinien mellem andet og tredje sæt. Det resulterede i at vi gik ind til tredje sæt med Laust som centerspiller og undertegnede som kant (for de uindvidede kan jeg fortælle at vi oftere har gjort det modsat). En interessant nytænkning der tydeligvis undrede Amager (og dommerne). Vi vidste dog præcis hvad vi lavede og jeg modtog første bold perfekt til Mads som lod Laust smadre den i gulvet. Så havde vi fået vist, hvad vi allerede vidste: KSV drengene er mere fleksible end de kvindelige rusiske OL gymnaster. Desværre endte glædesrusen brat, da Karim skulle sætte en streg på statistik arket for en 3’er modtagning og kunne konstatere at der ikke stod Pau på nogle af linierne. Ud røg jeg og ind kom The Captain. Resten af sættet husker jeg ikke, da jeg vantro (og for anden gang den dag i chok) stod og så på mine egne fødder. Sættet endte 16-25 til Amager.

Inden starten på fjerde sæt brugte hele holdet 5 min. på at tjekke opstillingen med Karim inden den blev afleveret til dommeren. Og således kom vi igang fra et kendt udgangspunkt. Det blev et sæt hvor gode serve (eller dårlige modtagninger fra Amager) og gode blokkeringer (eller dårlige angreb fra Amager) holdt os sikkert i front. Amager forsatte ellers det heltemodige forsvarsspil fra tredje sæt, men vi var trætte og skulle hjem. Vi lukkede kampen med 25-17 i trejde sæt, tog en tur på landet og derefter hjem mod egne og andres senge.

Dramaet endte dog ikke der men i badet, hvor Jesper gled på de bonede gulve i det nyrestaurerede omklædningsrum og fik en flænge i albuen så blodet sprøjtede og førstehjælpskassen måtte frem. Ved redaktionens afslutning er det uklart hvor alvorligt Jesper slog sin albue udover flængen. Men lad mig blot konstatere at han inden blødningen var stoppet fik samlet tankerne og trukket sin hårbørste frem så lokkerne var klar til skadestuen – en rigtig KSV dreng med prioriteterne i orden – vi er stolte af dig!

Top!
Top!